Forskel mellem versioner af "Frederik Ferdinand von Krogh"
m (Frederik Ferdinand Krogh flyttet til Frederik Ferdinand von Krogh) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | Frederik Ferdinand von Krogh (1780-1844) var en mand med mange titler: forst- og jagtjunker (18o1), kammerjunker (1802), forstmester (1809), hofjægermester (1810), kammerherre (1815), overforstmester for kongeriget og de sønderjyske hertugdømmer fra 1835 og endelig geheimekonferentsråd (1836). Krogh blev således øverste chef for det danske forstvæsen. | |
| + | |||
| + | I perioden 1825-1835 var han inspektionshavende ved statsskovene. Han havde Silkeborgskovene ([[Silkeborg Skovdistrikt]]) under sit tilsyn i årene efter at [[Silkeborg Hovedgård]] med tilhørende skove, var solgt på tvangsauktion i 1823. Her udarbejdede han forskellige særordninger for de egenhændige og fælles interesser som staten og hovedgården, der stadig ejede jordlodder rundt omkring, havde i skovene. Det var bl.a. spørgsmål omkring skovkørsel, ladepladser til prammene for skovtømmer og forskellige skovboliger. | ||
| + | |||
| + | Krogh opgjorde i 1837, at Silkeborgskovene kunne afgive 1000 favne brænde årligt, der ved forkulning blev nedgjort til 20% eller 5000 pund kul. Kullet blev i en kort periode brugt i forsøget på at udvinde jern, som dog viste sig urentabelt. | ||
| + | |||
| + | Frederik Ferdinand Krogh har fået opkaldt [[Kroghsvej]] efter sig og er også mindet i skovene ved udsigtspunktet [[Kroghs Bænk]] på sydsiden af Almindsø. | ||
| − | |||
[[Kategori:Personer|Krogh, F. F.]] | [[Kategori:Personer|Krogh, F. F.]] | ||
[[Kategori:Skovridere]] | [[Kategori:Skovridere]] | ||
Versionen fra 30. jul 2009, 10:47
Frederik Ferdinand von Krogh (1780-1844) var en mand med mange titler: forst- og jagtjunker (18o1), kammerjunker (1802), forstmester (1809), hofjægermester (1810), kammerherre (1815), overforstmester for kongeriget og de sønderjyske hertugdømmer fra 1835 og endelig geheimekonferentsråd (1836). Krogh blev således øverste chef for det danske forstvæsen.
I perioden 1825-1835 var han inspektionshavende ved statsskovene. Han havde Silkeborgskovene (Silkeborg Skovdistrikt) under sit tilsyn i årene efter at Silkeborg Hovedgård med tilhørende skove, var solgt på tvangsauktion i 1823. Her udarbejdede han forskellige særordninger for de egenhændige og fælles interesser som staten og hovedgården, der stadig ejede jordlodder rundt omkring, havde i skovene. Det var bl.a. spørgsmål omkring skovkørsel, ladepladser til prammene for skovtømmer og forskellige skovboliger.
Krogh opgjorde i 1837, at Silkeborgskovene kunne afgive 1000 favne brænde årligt, der ved forkulning blev nedgjort til 20% eller 5000 pund kul. Kullet blev i en kort periode brugt i forsøget på at udvinde jern, som dog viste sig urentabelt.
Frederik Ferdinand Krogh har fået opkaldt Kroghsvej efter sig og er også mindet i skovene ved udsigtspunktet Kroghs Bænk på sydsiden af Almindsø.
