Forskel mellem versioner af "Frederik Vilhelm Viberg"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
F. V. Viberg (1837-1914) var Silkeborgs tredje præst. Han virkede i byen fra 1873 til 1914. Han døde kort før han skulle have fratrådt sit embede. Som formand for kirkekomitéen indviede F. V. Viberg sammen med biskop Brammer Silkeborg Kirke 4. november 1877. Han var en afholdt præst med grundtvigsk livssyn og tog aktivt del i byens liv - i forbindelse med turistsagen og en husflidsskole. Desuden tog han sammen med Folkeuniversitetsforeningen i 1899 initiativ til en "folkebogsamling" i byen. Han var tillige noget af en opfinder og fik patenteret en hestevogn, der i en håndevending kunne omdannes til forskellige formål.
+
Frederik (Frits) Vilhelm Viberg (1837-1914) var Silkeborgs tredje præst. Han virkede i byen fra 1873 til 1914. Han døde kort før han skulle have fratrådt sit embede. Som formand for kirkekomitéen indviede F. V. Viberg sammen med biskop Brammer Silkeborg Kirke 4. november 1877. Han var en afholdt præst med grundtvigsk livssyn og tog aktivt del i byens liv - i forbindelse med turistsagen og en husflidsskole. Desuden tog han sammen med Folkeuniversitetsforeningen i 1899 initiativ til en "folkebogsamling" i byen. Han var tillige noget af en opfinder og fik patenteret en hestevogn, der i en håndevending kunne omdannes til forskellige formål.
 
Navnet staves egentlig forkert, når vi i gadenavnet [[Wibergsgade]] og andre steder staver det med "W".
 
Navnet staves egentlig forkert, når vi i gadenavnet [[Wibergsgade]] og andre steder staver det med "W".
 
[[Kategori:Personer|Viberg, F. V.]]
 
[[Kategori:Personer|Viberg, F. V.]]

Versionen fra 16. feb 2009, 14:26

Frederik (Frits) Vilhelm Viberg (1837-1914) var Silkeborgs tredje præst. Han virkede i byen fra 1873 til 1914. Han døde kort før han skulle have fratrådt sit embede. Som formand for kirkekomitéen indviede F. V. Viberg sammen med biskop Brammer Silkeborg Kirke 4. november 1877. Han var en afholdt præst med grundtvigsk livssyn og tog aktivt del i byens liv - i forbindelse med turistsagen og en husflidsskole. Desuden tog han sammen med Folkeuniversitetsforeningen i 1899 initiativ til en "folkebogsamling" i byen. Han var tillige noget af en opfinder og fik patenteret en hestevogn, der i en håndevending kunne omdannes til forskellige formål. Navnet staves egentlig forkert, når vi i gadenavnet Wibergsgade og andre steder staver det med "W".