Forskel mellem versioner af "Frederik Vilhelm Viberg"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Frederik (Frits) Vilhelm Viberg (1837-1914) var den tredje præst i [[Silkeborg Sogn]] | + | Frederik (Frits) Vilhelm Viberg (1837-1914) var søn af den kendte præst og personalhistoriker Sv. Viberg. I 1863 fik han teologisk eksamen og blev derefter lærer og hjælpepræst på Sydfyn og i Vendsyssel. Fra 1873 til kort før sin død i 1914 var Viberg sognepræst i Silkeborg og Linå. Han var den tredje præst i [[Silkeborg Sogn]]. Som formand for kirkekomitéen indviede pastor Viberg sammen med biskop Brammer [[Silkeborg Kirke]] 4. november 1877. |
| − | Pastor Viberg var tillige | + | |
| − | Han var meget glad for at bo i præstegården og var forvivlet over at skulle derfra, men han måtte tage sin afsked på grund af alder og | + | Frederik Viberg var en afholdt præst med grundtvigsk livssyn, som også tog aktivt del i byens liv. Allerede fra 1889 var han én af de drivende kræfter i "Forskønnelseskomitéen", som i 1891 stod som udgiver af det første "Kort og Fører" for Silkeborgskovene. Siden var han fra [[Silkeborg Tturistforening]]s oprettelse i 1899 til sin død medlem af dennes bestyrelse. Desuden tog han sammen med [[Folkeuniversitetsforeningen]] i 1899 initiativ til en "folkebogsamling" i byen. |
| + | |||
| + | Pastor Viberg var tillige lidt af en opfinder. Han fik således patenteret en hestevogn, der i en håndevending kunne omdannes fra jagtvogn til charabanc. Han foreviste den selv ved en udstilling i København i 1888. Desuden byggede han både og opførte en mølle ved [[Silkeborg Langsø]], som kunne pumpe vand op i præstegårdshaven. | ||
| + | |||
| + | I sine sidste år var han mærket af alderen og måtte have flere hjælpepræster. Han var meget glad for at bo i præstegården og var forvivlet over at skulle derfra, men han måtte tage sin afsked på grund af alder og det var meningen, at han skulle flytte ud til april 1914. Han døde imidlertid før, han skulle have fratrådt sit embede. | ||
[[Wibergsgade]] er opkaldt efter pastor Viberg. Navnet staves egentlig forkert, når det i gadenavnet staves | [[Wibergsgade]] er opkaldt efter pastor Viberg. Navnet staves egentlig forkert, når det i gadenavnet staves | ||
Versionen fra 17. jul 2010, 23:04
Frederik (Frits) Vilhelm Viberg (1837-1914) var søn af den kendte præst og personalhistoriker Sv. Viberg. I 1863 fik han teologisk eksamen og blev derefter lærer og hjælpepræst på Sydfyn og i Vendsyssel. Fra 1873 til kort før sin død i 1914 var Viberg sognepræst i Silkeborg og Linå. Han var den tredje præst i Silkeborg Sogn. Som formand for kirkekomitéen indviede pastor Viberg sammen med biskop Brammer Silkeborg Kirke 4. november 1877.
Frederik Viberg var en afholdt præst med grundtvigsk livssyn, som også tog aktivt del i byens liv. Allerede fra 1889 var han én af de drivende kræfter i "Forskønnelseskomitéen", som i 1891 stod som udgiver af det første "Kort og Fører" for Silkeborgskovene. Siden var han fra Silkeborg Tturistforenings oprettelse i 1899 til sin død medlem af dennes bestyrelse. Desuden tog han sammen med Folkeuniversitetsforeningen i 1899 initiativ til en "folkebogsamling" i byen.
Pastor Viberg var tillige lidt af en opfinder. Han fik således patenteret en hestevogn, der i en håndevending kunne omdannes fra jagtvogn til charabanc. Han foreviste den selv ved en udstilling i København i 1888. Desuden byggede han både og opførte en mølle ved Silkeborg Langsø, som kunne pumpe vand op i præstegårdshaven.
I sine sidste år var han mærket af alderen og måtte have flere hjælpepræster. Han var meget glad for at bo i præstegården og var forvivlet over at skulle derfra, men han måtte tage sin afsked på grund af alder og det var meningen, at han skulle flytte ud til april 1914. Han døde imidlertid før, han skulle have fratrådt sit embede.
Wibergsgade er opkaldt efter pastor Viberg. Navnet staves egentlig forkert, når det i gadenavnet staves med "W".
Præstens Bænk sydøst for Almind Sø blev "fundet" af pastor Viberg.
