Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Frihedskæmperen

2.050 bytes tilføjet, 30. jun 2014, 13:23
/* Genrejst i 2014 */
==”Til de sejrende”==
Af Poul la Cour
 
DET KOM SOM EN SUSEN VED AFTEN
 
SÅ UNDERLIG VILDT OG BLIDT
 SOM REGN OVER TØRRE TAVSE MARKER 
DIT LAND ER ATTER FRIT
 
FRI ER LUFTEN DU ÅNDER OG
 
JORDEN UNDER DIN FOD, SOM
 
BØDDELHÅND HAVDE KORSFÆ-
 
STET, ER ATTER VARM OG GOD
 
 
REJST TIL MINDE OM BEFRI-
 
ELSEN EFTER 5 ÅRS TYSK
 
BESÆTTELSE VOLD OG TERROR
Af Poul la Cour
[[Billede:Lok40.jpg|thumb|250px]]
==Afsløringshøjtideligheden==
Afsløringshøjtideligheden fandt sted 4.5.1951 i overværelse af omkring 300 mennesker – heriblandt byrådet med borgmester [[J. C. Ravn]] i spidsen, Knud Nellemose, Poul la Cour, direktør for papirfabrikken De forenede Papirfabrikker [[Adam Bendix]], samt repræsentanter for den lokale frihedskomité.
Monumentet var indhyllet i et Dannebrog, mens [[Silkeborg Byorkester]] spillede. Første taler var borgmesteren, som talte om historiens gang, hvorefterer papirfabriksdirektøren mindedes besættelsestidens faldne og foretog selve afsløringen af “Frihedskæmperen”.
==Stjålet i 2012==
Natten til lørdag 14.1.2012 blev Frihedskæmperen væltet ned fra sin sokkel og kørt væk for sandsynligvis at blive solgt til skrot for mellem 6000 6.000 og 10.000 kroner. Tilbage var kun den tomme, væltede sokkel. Skulpturen er ikke siden fundet.
Nogle dage efter tyveriet kom det frem, at [[Silkeborg Museum]] lå inde med en gipskopi af statuen. Det vurderes dog alligevel at være umuligt at genskabe skulpturen på den baggrund.
To dage senere blev også kobberskulpturen af Reinhoud “[[Le Reître]]” stjålet fra skulpturparken ved [[Kunstcentret Silkeborg Bad]].
 
== Folkeindsamling til genrejsning ==
I begyndelsen af september 2012 etableredes "Komité til genrejsning af Frihedsmonumentet i Indelukket" og 18. oktober 2012 kunne man påbegynde en stor folkeindsamling af midler til genrejsning af frihedsmonumentet.
 
Det lykkedes på kort tid at rejse omkring 1,2 millioner kr., hvor [[Jyske Bank]] og Silkeborg Kommune hver lagde ud med 400.000 kr., mens borgere, private virksomheder og foreninger - i alt 500 bidragydere - støttede med resten af beløbet.
 
== Opmodellering ved Peter Brandes ==
Indsamlingskomiteen til genrejsning af Frihedsmonumentet bad kunstneren [http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Brandes Peter Brandes] om hjælp til at genskabe statuen. Peter Brandes modellerede derefter den 2,65 m. høje statue op af ler. Det skete bl.a. efter en torso af "Frihedskæmperen", som fandtes på [http://www.odsherreds-kunstmuseum.dk/index.php/kunstmuseet Odsherred Kunstmuseum], og ved hjælp af de stumper, som politiet i Silkeborg beslaglagde i forbindelse med efterforskningen af sagen.
 
Efter opmodelleringen stod den italienske bronzestøber Alfonso Mariani fra Pietrasanta ved Pisa for støbningen, som skete i seks-syv dele.
 
Den ny statue er som udgangspunkt en kopi af den oprindelige, men Peter Brandes har alligevel sat sit personlige præg på den.
 
== Genrejst i 2014 ==
Ved en større festlighed og under overværelse af Dronning Margrethe afsløredes Knud Nellemoses genskabte "Frihedskæmper" 4. maj 2014 på sin gamle plads i Indelukket. Samtidig åbnedes en udstilling om Knud Nellemose og hans kunst på [[Kunstcentret Silkeborg Bad]].
 
Alle bidragydere til til indsamlingen modtog samme dag en bronzenål med "Frihedskæmperen".
 
==Arkiv==
Arkivmateriale fra "Komité til genrejsning af Frihedsmonumentet i Indelukket" findes i Silkeborg Arkiv (A855)
==Fakta==
* Placering: [[Indelukket]]
 
* Afsløret: 4. maj 1951
* Kunstner: Knud Nellemose
* Højde: Figur: 265 cm. Sokkel: 122 cm.
 
* 4. maj 1951: Afsløret
 
* 4. januar 2012: Væltet ned fra soklen og forsøgt solgt som skrot
 
* 18. oktober 2012: Start på indsamling af midler til genrejsning
 
* 4. maj 2014: Afsløring af det genskabte Frihedsmonument
[[Kategori:Skulpturer & murkunst]]
8.982
redigeringer