Forskel mellem versioner af "Gudenaa Fabriker"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 42: Linje 42:
 
De helt store motorklippere havde sideskjolde af stålplade.
 
De helt store motorklippere havde sideskjolde af stålplade.
  
 +
Motoren:
  
Inden jeg kommer nærmere ind på motorklipperne, skal det nævnes, at Gudenaa også fremstillede sin egen motor.Det var en 2-takts motor,der blev kaldt GUDENAA.Den blev lavet i 5 forskellige størrelser,den mindste hed A10 og den største hed A50/51.Den blev produceret frem til først i 50erne og blev afløst af en JAP-motor,som igen blev afløst af den kendte Briggs & Stratton.En enkelt sæson brugte vi en Asprea motor fra Italien,det var noget "møj";men årsagen var,st motorerne fra USA var sneet inde,og så stod vi uden motorer til en ny sæson.Det var en "katastrofe".Det var omkring 1966-67.       
 
Versionen fra 19. feb 2010, 21:58

Gudenaa fabriker blev grundlagt i 1910 af Bertel Søndergaard, der var uddannet møllebygger. Det startede som maskinhandel med landsbrugsmaskiner, men udviklede sig under og efter 1. verdenskrig til en decideret fabrik. Årsag: Under krigen var det ikke let at få maskiner at handle med, og hvad gør man så? Man er nødt til selv at producere, og det blev starten.

De første produkter

Noget af det første, der blev fremstillet, var kartoffelkogere til landbruget, så man selv kunne koge foderkartofler til svinene. Produktionen af plæneklippere blev startet i 1934 og den første model af motorplæneklipper var klar i 1936. Den hed GUDENAA MINOR.

Den første model af håndklippere var klar i 1935 og hed E20. Den blev fremstillet i 3 andre størrelser (E21,E22 og E23)de havde en klippebredde fra 35cm til 50cm.

Virklund Maskinfabrik og Gudenaa Fabriker

Fabrikken lå i mange år på Toldbodgade i Silkeborg, men Betel Søndergaard købte gården Katrinedal i Virklund, og her blev der i 1949 først bygget en fabrik kun til plæneklippere, som fik navnet Virklund Maskinfabrik. Det hed den frem til 1973; derefter bruges kun navnet Gudenaa Fabriker.

Den resterende produktion af pumper,sprøjter og markvanding bliver flyttet til Virklund sidet i 50´erne. Denne fabrik hed Gudenaa Fabriker (den blev senere købt af ALUSOL, der fremstillede baldakiner og gitre).

Nu var hele produktionen flyttet til Virklund,og da jeg kom i lære på Virklund Maskinfabrik i 1965 var vi ca.60 mand der og ca.40 mand på Gudenaa Fabriker.

Salget til Norlett

B. Søndergaard dør og fabrikkerne sættes til salg. Det norske selskab Norlett køber Gudenaa i 1977 og nu sælges der både plæneklippere og Norlett-produkter, så som rotorklippere, havefræsere og belysning.

Videresalg til Elektrolux

Norlett kommer i økonomiske problemer i 1980 og sælger til Elektrolux fra Sverige. Elektrolux har ikke planer om at fortsætte produktionen af dyre kvalitetsklippere, så vi får besked på at fabrikken lukkes med udgangen af 1981. Der forsøges salg til anden side.

Tilbage på danske hænder

I januar 1982 købes fabrikken tilbage på danske hænder af 3 forretningsfolk (Peter Neergaard,Alan Nyegaard og Freddy Iuel Brockdorff), og produktionen starter med 6 mand på "gulvet".

Køberne af Gudenaa kommer i problemer, da de investerer i virksomheder der giver underskud. Så i 1989 køber Ginge i Brønderslev Gudenaa, og i 1990 beslutter de at flytte produktionen hjem til fabrikken i Brønderslev.

Der produceres stadig Gudenaa Plæneklippere her i 2010, men det foregår ikke i Virklund. Den gamle fabrik er fjernet; den sidste rest, der er tilbage, er fyrrummet og skorstenen, der sørger for varme til IDEMØBLER, der nu er på adressen. Man kan godt sige at skorstenen ryger endnu.

Produktionen

Jeg vil ikke nævne alle de forskellige modeller,der er fremstillet i tidens løb; men prøve at give en fornemmelse af, hvor omfattende produktionen var.

Det særlige kendetegn ved en GUDENAA er knivene. Overkniven har 5 knive, der er vredet så meget, at klippevinkelen bliver som på en saks. Der slibes skær og frigang på både under- og overkniv, så den klipper græsset og ikke "slår" græsset. Klipperne er lavet, så de er lette at reparere. Vi sagde: "Køb en GUDENAA, det vil dine børn sætte pris på, for de skal arve den".

Håndklipperne

De første klippere er fremstillet i støbejern med træskaft; dog ikke knivene, som er af specialstål. Senere får støbejernshjulene en gummiring, det er ca.1960. I 1967 indføres aluminiumssideskjolde og plastikhjul (abs), og træskafterne afløses af stålskafter, det er også ca.1960.

Der er fremstillet 13 forskellige modeller i støbejern, med en klippebredde fra 26cm til 50cm. Fra 1967 og frem til 1990, er der fremstillet 6 forskellige modeller i aluminium, med en klippebredde fra 33cm til 40cm. Den sidste model var GU400, som stadig produceres af Ginge år 2010. PS!(Vi havde udviklet en lille el-klipper, men den blev markedsført som en GINGE).

Motorklippere:

Motorklipperne har samme historie som håndklipperne med hensyn til udvikling fra støbejern til aluminium, dog vedblev en enkelt maskine,nemlig S54,at blive fremstillet i støbejern,samt knivbjælken til L45;men det var af hensyn til kvaliteten.Vi prøvede en kort periode at fremstille knivbjælken i stål,den kunne bøje,så derfor tilbage til støbejern. De helt store motorklippere havde sideskjolde af stålplade.