Forskel mellem versioner af "Gudenaa Fabriker"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 14: Linje 14:
  
 
==Salget til Norlett==
 
==Salget til Norlett==
B. Søndergaard dør og fabrikkerne sættes til salg. Det norske selskab Norlett køber Gudenaa i 1977 og nu sælges der både plæneklippere og Norlett-produkter, så som rotorklippere, havefræsere og belysning.Da Norlett/Gudenaa er på sit højeste,er der ca.70 ansatte alt ialt.
+
B. Søndergaard dør og fabrikkerne sættes til salg. Det norske selskab Norlett køber Gudenaa i 1977 og nu sælges der både plæneklippere og Norlett-produkter, så som rotorklippere, havefræsere og belysning.Da Norlett/Gudenaa er på sit højeste,er der ca.70 ansatte alt ialt. Og der var planer om at bygge en ny fabrik.
  
 
==Videresalg til Elektrolux==
 
==Videresalg til Elektrolux==
Linje 92: Linje 92:
 
I tidens løb har der været mange ansat i kortere eller længere tid.Den smed,jeg først vil nævne,er '''Jens Kroman''',han er en af de først ansatte,og rygtet vil vide,at han blev tilbudt at blive kompagnon i firmaet,engang hvor det kneb med lønningerne.Han takkede nej,og gik antagelig på pension i 1956.Af personer der er "blevet til noget" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen''',der blev den første fuldtidsansatte kasserer i Metal Silkeborg. '''Leif G.Hansen''' der blev formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''',der var tillidsmand for SID på fabrikken,og blev formand for SID i Silkeborg.På det tidspunkt var han medlem af DKP.Han skiftede til socialdemokraterne og blev ansat i hovedforbundet i København. '''Rolf Langvad''',der var tillidsmand for smedene,han blev ansat på arbejdsformidlingen. '''Christian Juhl''',der i dag(2010)er formand for 3F i Silkeborg.Jeg er næsten sikker på,at han blev meldt ind i SID,da han blev ansat på Gudenaa.Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at få arbejde i folkeskolen,når man var medlem af DKP. '''Erik Jensen''',der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg,han var en fantastisk dygtig tillidsmand(han afløste Rolf Langvad),og har æren for mange af de goder,vi havde på fabrikken. '''Åge Andersen''',der var en dygtig værktøjsmager,han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. '''Orla Knudsen''',som var i lære samtidig med mig.Han er i dag medejer af maskinfabrikken KUNI i Silkeborg.Engang var vi med tekniskskole nede at besøge Hannover Messen.Her gik det så godt,at Orla måtte op om natten og binde sengen,for den ville ikke stå stille.Det var en god tur,ledet af "Asger Jernarm",lærer på tekniskskole. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken.Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer.Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører,og han var formand for Naverne i Silkeborg i mange år.Da Hans gik på efterløn i 1984,fik jeg æren af at efterfølge ham,og havde de sidste 6 år produktionen var i Virklund,derefter fik jeg 17 dejlige år på Danfoss i Hårup.
 
I tidens løb har der været mange ansat i kortere eller længere tid.Den smed,jeg først vil nævne,er '''Jens Kroman''',han er en af de først ansatte,og rygtet vil vide,at han blev tilbudt at blive kompagnon i firmaet,engang hvor det kneb med lønningerne.Han takkede nej,og gik antagelig på pension i 1956.Af personer der er "blevet til noget" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen''',der blev den første fuldtidsansatte kasserer i Metal Silkeborg. '''Leif G.Hansen''' der blev formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''',der var tillidsmand for SID på fabrikken,og blev formand for SID i Silkeborg.På det tidspunkt var han medlem af DKP.Han skiftede til socialdemokraterne og blev ansat i hovedforbundet i København. '''Rolf Langvad''',der var tillidsmand for smedene,han blev ansat på arbejdsformidlingen. '''Christian Juhl''',der i dag(2010)er formand for 3F i Silkeborg.Jeg er næsten sikker på,at han blev meldt ind i SID,da han blev ansat på Gudenaa.Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at få arbejde i folkeskolen,når man var medlem af DKP. '''Erik Jensen''',der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg,han var en fantastisk dygtig tillidsmand(han afløste Rolf Langvad),og har æren for mange af de goder,vi havde på fabrikken. '''Åge Andersen''',der var en dygtig værktøjsmager,han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. '''Orla Knudsen''',som var i lære samtidig med mig.Han er i dag medejer af maskinfabrikken KUNI i Silkeborg.Engang var vi med tekniskskole nede at besøge Hannover Messen.Her gik det så godt,at Orla måtte op om natten og binde sengen,for den ville ikke stå stille.Det var en god tur,ledet af "Asger Jernarm",lærer på tekniskskole. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken.Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer.Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører,og han var formand for Naverne i Silkeborg i mange år.Da Hans gik på efterløn i 1984,fik jeg æren af at efterfølge ham,og havde de sidste 6 år produktionen var i Virklund,derefter fik jeg 17 dejlige år på Danfoss i Hårup.
  
Heldigvis bliver alle "til noget",og der er mange personer,som også kunne nævnes.Det bliver de måske nu. Jeg vil nævne '''Åge Jacobsen''',der startede som arbejdedreng som 14´årig,kom i lære og havde 40`års jubilæum i en alder af 54.Når han skar sig på en drejespån, tog han lighteren og brændte såret,så blødningen stansede.Da jeg blev udlært og kom ind som soldat,sagde jeg,"aldrig mere Gudenaa";men Åge Jacobsen ville vædde med, at jeg kom tilbage.Vi væddede 10 øl.Jeg kom tilbage i 1974,og Åge Jacobsen skulle have sine øl.Han påstod,at vi væddede en kasse øl,så det fik han,og resten af den tid vi arbejdede sammen,havde vi en lille "sag" kørende om 20 øl. Da vi væddede var der 50 øl i en kasse,og han fik kun 30;men det var også 20 øl mere end de 10 øl vi væddede og 20 øl mindre end det han påstod. En anden personlighed var '''Richard Hårup ''' ,en rigtig lun fyr,der tit hjalp i haven hos B.Søndergaard.Engang arbejdede han på en stige,da Søndergaard kom forbi."Pas nu på de ikke falder ned",sagde Søndergaard,"det skal jeg nok",svarede Richard,"for min bro`r faldt engang ned af en 10m høj stige"."Det var dog forfærdeligt",udbrød Søndergaard,"kom han alvorligt til skade"."Nej"svarede Richard,"for det var fra det nederste trin".      
+
Heldigvis bliver alle "til noget",og der er mange personer,som også kunne nævnes.Det bliver de måske nu. Jeg vil nævne '''Åge Jacobsen''',der startede som arbejdedreng som 14´årig,kom i lære og havde 40`års jubilæum i en alder af 54.Når han skar sig på en drejespån, tog han lighteren og brændte såret,så blødningen stansede.Da jeg blev udlært og kom ind som soldat,sagde jeg,"aldrig mere Gudenaa";men Åge Jacobsen ville vædde med, at jeg kom tilbage.Vi væddede 10 øl.Jeg kom tilbage i 1974,og Åge Jacobsen skulle have sine øl.Han påstod,at vi væddede en kasse øl,så det fik han,og resten af den tid vi arbejdede sammen,havde vi en lille "sag" kørende om 20 øl. Da vi væddede var der 50 øl i en kasse,og han fik kun 30;men det var også 20 øl mere end de 10 øl vi væddede og 20 øl mindre end det han påstod. En anden personlighed var '''Richard Hårup ''' ,en rigtig lun fyr,der tit hjalp i haven hos B.Søndergaard.Engang arbejdede han på en stige,da Søndergaard kom forbi."Pas nu på de ikke falder ned",sagde Søndergaard,"det skal jeg nok",svarede Richard,"for min bro`r faldt engang ned af en 10m høj stige"."Det var dog forfærdeligt",udbrød Søndergaard,"kom han alvorligt til skade"."Nej"svarede Richard,"for det var fra det nederste trin".Richard Hårup ses stadig i bybilledet i Bryrup. '''"Bette Hartmann"''' alias '''Hartmann Jensen''' var ansat i over 25 år sammenlagt.Engang spurgte Hans Kunø Finn Sørensen,om han havde set Hartmann?"Ja",svarede Finn,"han er ude at plukke jordbær"."Plukke jordbær",udbrød Hans."Ja,han er,for kort tid siden,kommet forbi med en stige". '''Marius Petersen''' også kaldet "Kommunist Marius" var en dygtig smed,der gerne ville diskutere politik.En vinter dag,var der en lærling(Mogens Winter),der ville drille Marius lidt og udbrød,"der blæser en kold vind fra øst";men Marius var hurtig i replikken og svarede,"ja;men det er trods alt der,solen står op".       
 
            
 
            
  
  
 
[[Kategori:Håndværk & industri]]
 
[[Kategori:Håndværk & industri]]

Versionen fra 28. feb 2010, 19:00

Gudenaa fabriker blev grundlagt i 1910 af Bertel Søndergaard, der var uddannet møllebygger. Det startede som maskinhandel med landsbrugsmaskiner, men udviklede sig under og efter 1. verdenskrig til en decideret fabrik. Årsag: Under krigen var det ikke let at få maskiner at handle med, og hvad gør man så? Man er nødt til selv at producere, og det blev starten.

De første produkter

Noget af det første, der blev fremstillet, var kartoffelkogere til landbruget, så man selv kunne koge foderkartofler til svinene. Produktionen af plæneklippere blev startet i 1934 og den første model af motorplæneklipper var klar i 1936. Den hed GUDENAA MINOR.

Den første model af håndklippere var klar i 1935 og hed E20. Den blev fremstillet i 3 andre størrelser (E21,E22 og E23)de havde en klippebredde fra 35cm til 50cm.

Virklund Maskinfabrik og Gudenaa Fabriker

Fabrikken lå i mange år på Toldbodgade i Silkeborg, men Betel Søndergaard købte gården Kristinedal i Virklund, og her blev der i 1949 først bygget en fabrik kun til plæneklippere, som fik navnet Virklund Maskinfabrik. Det hed den frem til 1973; derefter bruges kun navnet Gudenaa Fabriker.

Den resterende produktion af pumper,sprøjter og markvanding bliver flyttet til Virklund sidst i 50´erne. Denne fabrik hed Gudenaa Fabriker (den blev senere købt af ALUSOL, der fremstillede baldakiner og gitre).

Nu var hele produktionen flyttet til Virklund,og da jeg kom i lære på Virklund Maskinfabrik i 1965 var vi ca.60 mand der og ca.40 mand på Gudenaa Fabriker.

Salget til Norlett

B. Søndergaard dør og fabrikkerne sættes til salg. Det norske selskab Norlett køber Gudenaa i 1977 og nu sælges der både plæneklippere og Norlett-produkter, så som rotorklippere, havefræsere og belysning.Da Norlett/Gudenaa er på sit højeste,er der ca.70 ansatte alt ialt. Og der var planer om at bygge en ny fabrik.

Videresalg til Elektrolux

Norlett kommer i økonomiske problemer i 1980 og sælger til Elektrolux fra Sverige. Elektrolux har ikke planer om at fortsætte produktionen af dyre kvalitetsklippere, så vi får besked på at fabrikken lukkes med udgangen af 1981. Der forsøges salg til anden side.

Tilbage på danske hænder

I januar 1982 købes fabrikken tilbage på danske hænder af 3 forretningsfolk (Peter Neergaard,Alan Nyegaard og Freddy Iuel Brockdorff), og produktionen starter med 6 mand på "gulvet"(John Christiansen,Mogens Rasmussen,Henning Hansen,Søren Sørensen,Jørn Prusse Jensen og Knud Erik Laursen),og 3 funktionærer(Hans Kunø,Otto Andersen og Svend Søndergaard).

Køberne af Gudenaa kommer i problemer, da de investerer i virksomheder der giver underskud. Så i 1989 køber Ginge i Brønderslev Gudenaa, og i 1990 beslutter de at flytte produktionen hjem til fabrikken i Brønderslev.

Der produceres stadig Gudenaa Plæneklippere her i 2010, men det foregår ikke i Virklund. Den gamle fabrik er fjernet; den sidste rest, der er tilbage, er fyrrummet og skorstenen, der sørger for varme til IDEMØBLER, der nu er på adressen. Man kan godt sige at skorstenen ryger endnu.

Produktionen

Jeg vil ikke nævne alle de forskellige modeller,der er fremstillet i tidens løb; men prøve at give en fornemmelse af, hvor omfattende produktionen var.

Det særlige kendetegn ved en GUDENAA er knivene. Overkniven har 5 knive(de første dog kun 4), der er vredet så meget, at klippevinkelen bliver som på en saks. Der slibes skær og frigang på både under- og overkniv, så den klipper græsset og ikke "slår" græsset. Klipperne er lavet, så de er lette at reparere. Vi sagde: "Køb en GUDENAA, det vil dine børn sætte pris på, for de skal arve den".

Håndklipperne

De første klippere er fremstillet i støbejern med træskaft; dog ikke knivene, som er af specialstål. Senere får støbejernshjulene en gummiring, det er ca.1960. I 1967 indføres aluminiumssideskjolde og plastikhjul (abs), og træskafterne afløses af stålskafter, det er også ca.1960.

Der er fremstillet 13 forskellige modeller i støbejern, med en klippebredde fra 26cm til 50cm. Fra 1967 og frem til 1990, er der fremstillet 6 forskellige modeller i aluminium, med en klippebredde fra 33cm til 40cm. Den sidste model var GU400.Den blev også eksporteret til USA under navnet TRUE CUT.GU400 produceres stadig af Ginge år 2010. PS!(Vi havde udviklet en lille el-klipper, men den blev markedsført som en GINGE).

Motorklippere:

Motorklipperne har samme historie som håndklipperne med hensyn til udvikling fra støbejern til aluminium, dog vedblev en enkelt maskine,nemlig S54,at blive fremstillet i støbejern,samt knivbjælken til L45;men det var af hensyn til kvaliteten.Vi prøvede en kort periode at fremstille knivbjælken i stål,den kunne bøje,så derfor tilbage til støbejern. De helt store motorklippere havde sideskjolde af stålplade.

Motoren:

Inden jeg kommer nærmere ind på motorklipperne, skal det nævnes, at Gudenaa også fremstillede sin egen motor.Det var en 2-takts motor,der blev kaldt GUDENAA.Den blev lavet i 7 forskellige størrelser,de 2 første, nemlig F20 og F30,har jeg ikke noget på;men de 5 sidste,hvor den mindste hed A10 og den største hed A50/51,er der data på.Den blev produceret frem til først i 50erne og blev afløst af en JAP-motor,som igen blev afløst af den kendte Briggs & Stratton.En enkelt sæson brugte vi en Aspera motor fra Italien,det var noget "møj";men årsagen var,at motorerne fra USA var sneet inde,og så stod vi uden motorer til en ny sæson.Det var en "katastrofe".Det var omkring 1966-67.

Der er fremstillet ca.35 forskellige motorklippere med en klippebredde fra 42cm til 90cm,der til kommer mange kompinationer med motorklipper og efterhængte klippere.

Næsten alle de store klippere så som G17 havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var uafhængig, det vil sige at overkniven kunne udkobles mens maskinen kørte. Alle de små motorklippere blev trukket af overkniven,det vil sige at motoren trak overkniven,som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev).En del af klipperne var med trumle og ikke bagrulle,som eksempel kan nævnes G17 som med trumle vejede 350kg.Der er fremstillet 2 modeller af el-motorklippere,nemlig L45-el og A45-el(A45-el var med tromle).Det var i 1971.

For at illustrere B.Søndergaard`s krav til kvalitet skal nævnes,at der blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 til 1959; men da klippekvaliteten ikke var god nok, blev produktionen af denne model stoppet.Han tænkte ikke på hvad kunderne ønskede. Han ville ikke levere en klipper,der leverede et så dårligt klipperesultat.Havde han ikke været så stædig og enerådig,kunne det være,at det var GUDENAA, der havde købt GINGE.

HESTE-,TRAKTOR- og HYDRAULIKKLIPPERE:

De fleste af de såkaldte bugserede klippere er i støbejern,og det betyder,at sideskjolde og knivbjælke for underkniv er støbte.

Den første hestetrukne klipper,en B8,lignede en sulky til travløb;kusken sad bare på en plæneklipper i stedet for på en tohjulet vogn.

Der blev produceret 4 modeller af klippere til bugsering af hest eller traktor;men der var ca.40 kompinationsmuligheder,og største klippebrede var 675cm med en T19,som er 9stk. T80 klippere spændt sammen via et træksystem.Den af de store klippere der er solgt flest af,og produceret i længst tid er B80. I 1966 var det et styktal på 500 pr. år,og i 1984 var styktallet på 200 pr. år.

Hydraulikklippere blev der også produceret.Den første prototype hed APOLLO 5 og er fra 1969,så blev der gjort et nyt forsøg i 1972 med en HYDROMAT med 3 klippeenheder.Det var en kolos med folkevognsmotor og en olietank på 200L. Der var problemer med at holde olien kold.

Det var først efter at NORLETT kom ind i billedet,at det tog fart i 1979.Der blev fremstillet 2 modeller,1 på 60cm`s og 1 på 80cm`s klippebredde.Også her blev der lavet mange varianter for de forskellige traktortyper.Den største var en U580,med en klippebredde på 360cm.

Lidt produktionstal,for at fornemme hvor mange klippere der er produceret. Da det gik bedst blev der produceret 20000 stk håndklippere,7900 stk motorklippere og 650 stk efterhængte klippere pr.år.Det er nok omkring 1.000.000 plæneklippere der er produceret i Virklund i tidens løb. Det skal også nævnes,at vi var underleverandør af klippere eller knive til andre fabrikater,såsom: Stiga, Agria, Hako og Gutbrot.

PUMPER, MARKVANDING OG SPRØJTER :

Gudenaa producerede også pumper til markvanding og vandværker.Der var 15 forskellige størrelser med el-motor;6 forskellige størrelser med benzinmotor og endelig 4 forskellige til enten kraftoverførsel eller remtræk fra traktor. De sidste pumper blev fremstillet omkring 1975.Til markvanding kunne man få 7 forskellige størrelser af sprinklere,enten med eller uden hurtigkobling,og 6 forskellige regnkanoner.Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING var, at man skulle flytte vandrør.Det problem løste de både i Bording og Fasterholdt før os.

Sprøjter var også en stor artikel frem til sidet i 60èrne.Der blev fremstillet 6 forskellige modeller for håndkraft.Den sidste, der blev produceret,var TORNYSTERSPRØJTEN.Det var ca.i 1976 og seriestørrelsen var på 15 stk.

Motorsprøjter blev fremstillet i 4 forskellige størrelser.Den mindste,en H20 havde en ydeevne på 750L pr.time,og den største,en H60 kunne levere 5000L pr.time. Motorsprøjterne kunne også fåes uden motor;men med aksel for remskive eller kraftoverføring.Så blev den kaldt for en motorpumpe.Disse sprøjter blev også leveret påbygget lille vogn med tank, fra 100L til 1000L.Vognen kunne fåes med træk for håndkraft,hestekraft eller traktor,alt efter ønske.Selve tanken kunne fåes i stål,messing eller teaktræ og senere også i plast.Motorsprøjten blev også brugt når der skulle males bliktage (pandeplader).

Tågesprøjter til direkte påbygning af traktor blev produceret i 2 typer,en type P for en række træer og type R for to rækker træer. De samme typer blev også lavet som vogne med forskellig tankstørrelse.Der var 6 størrelser,og de første blev fremstillet i 1937.

Marksprøjter var også i produktprogrammet,de første var til montering på en hestevogn,med en spredebredde på 4m eller 6m.Sprøjten blev betjent af 2 mand,som stod ved pumpen,lige som ved de gamle brandsprøjter.Senere blev de bygget med motorpumpe og til montering på en traktor.Spredebommen er nu på 8,5m.

Den sidste marksprøjte der blev produceret hed GUDENÅ AGRO.Den havde en plasttank på 600L,og som standard tilpasset en Ferguson 178.Egenvægt på ca.265kg plus 600L vædske.Vi er nu først i 60`erne.

Til alle sprøjterne fåes Riffel og Bruserør plus forlængelsesrør på 1m til 5m. Nogle af rørne var af bambus,ligesom en lang fiskestang.

ANDEN PRODUKTION:

Der var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og udformning.Der var en tohjulet traktor med fingerklipper,fejekost,sneplov og grusspreder.Der var 4 modeller i sneslynger.Der var 6 modeller i slibemaskiner til plæneklippere,den der blev produceret flest af var BS 1000,som sidst blev fremstillet i 1976.Seriestørrelsen var 5 til 10 stk.Der blev også produceret pudderblæsere både for hånd- og motorkraft og slangevogne.Der blev lavet en bejsesprøjte i 1935.Der til kom forskelligt produktionsudstyr såsom reoler,reolvogne og stiger.Gudenaa var også underleverandør af drejede komponenter fra vore automatdrejebænke.For eksempel leverede vi dele til BUHK-traktorer i Kalundborg.

PERSONER OG HISTORIER FRA FABRIKEN:

I tidens løb har der været mange ansat i kortere eller længere tid.Den smed,jeg først vil nævne,er Jens Kroman,han er en af de først ansatte,og rygtet vil vide,at han blev tilbudt at blive kompagnon i firmaet,engang hvor det kneb med lønningerne.Han takkede nej,og gik antagelig på pension i 1956.Af personer der er "blevet til noget" har vi først Herluf Pedersen,der blev den første fuldtidsansatte kasserer i Metal Silkeborg. Leif G.Hansen der blev formand i Metal Silkeborg. Finn Sørensen,der var tillidsmand for SID på fabrikken,og blev formand for SID i Silkeborg.På det tidspunkt var han medlem af DKP.Han skiftede til socialdemokraterne og blev ansat i hovedforbundet i København. Rolf Langvad,der var tillidsmand for smedene,han blev ansat på arbejdsformidlingen. Christian Juhl,der i dag(2010)er formand for 3F i Silkeborg.Jeg er næsten sikker på,at han blev meldt ind i SID,da han blev ansat på Gudenaa.Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at få arbejde i folkeskolen,når man var medlem af DKP. Erik Jensen,der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg,han var en fantastisk dygtig tillidsmand(han afløste Rolf Langvad),og har æren for mange af de goder,vi havde på fabrikken. Åge Andersen,der var en dygtig værktøjsmager,han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. Orla Knudsen,som var i lære samtidig med mig.Han er i dag medejer af maskinfabrikken KUNI i Silkeborg.Engang var vi med tekniskskole nede at besøge Hannover Messen.Her gik det så godt,at Orla måtte op om natten og binde sengen,for den ville ikke stå stille.Det var en god tur,ledet af "Asger Jernarm",lærer på tekniskskole. Hans Kunø var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken.Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer.Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører,og han var formand for Naverne i Silkeborg i mange år.Da Hans gik på efterløn i 1984,fik jeg æren af at efterfølge ham,og havde de sidste 6 år produktionen var i Virklund,derefter fik jeg 17 dejlige år på Danfoss i Hårup.

Heldigvis bliver alle "til noget",og der er mange personer,som også kunne nævnes.Det bliver de måske nu. Jeg vil nævne Åge Jacobsen,der startede som arbejdedreng som 14´årig,kom i lære og havde 40`års jubilæum i en alder af 54.Når han skar sig på en drejespån, tog han lighteren og brændte såret,så blødningen stansede.Da jeg blev udlært og kom ind som soldat,sagde jeg,"aldrig mere Gudenaa";men Åge Jacobsen ville vædde med, at jeg kom tilbage.Vi væddede 10 øl.Jeg kom tilbage i 1974,og Åge Jacobsen skulle have sine øl.Han påstod,at vi væddede en kasse øl,så det fik han,og resten af den tid vi arbejdede sammen,havde vi en lille "sag" kørende om 20 øl. Da vi væddede var der 50 øl i en kasse,og han fik kun 30;men det var også 20 øl mere end de 10 øl vi væddede og 20 øl mindre end det han påstod. En anden personlighed var Richard Hårup ,en rigtig lun fyr,der tit hjalp i haven hos B.Søndergaard.Engang arbejdede han på en stige,da Søndergaard kom forbi."Pas nu på de ikke falder ned",sagde Søndergaard,"det skal jeg nok",svarede Richard,"for min bro`r faldt engang ned af en 10m høj stige"."Det var dog forfærdeligt",udbrød Søndergaard,"kom han alvorligt til skade"."Nej"svarede Richard,"for det var fra det nederste trin".Richard Hårup ses stadig i bybilledet i Bryrup. "Bette Hartmann" alias Hartmann Jensen var ansat i over 25 år sammenlagt.Engang spurgte Hans Kunø Finn Sørensen,om han havde set Hartmann?"Ja",svarede Finn,"han er ude at plukke jordbær"."Plukke jordbær",udbrød Hans."Ja,han er,for kort tid siden,kommet forbi med en stige". Marius Petersen også kaldet "Kommunist Marius" var en dygtig smed,der gerne ville diskutere politik.En vinter dag,var der en lærling(Mogens Winter),der ville drille Marius lidt og udbrød,"der blæser en kold vind fra øst";men Marius var hurtig i replikken og svarede,"ja;men det er trods alt der,solen står op".