Ændringer

I 1907 lejede Silkeborg Kommune et stykke jord i Alderslyst af ejeren af [[Vester Kejlstrup]]. Dens jorder strakte sig dengang fra gårdbygningerne (på [[Kejlstrupvej]]) og ned til [[Enghavevej]]. Lejen var sikkert overkommelig, for jordbunden var moseagtig og ubrugelig til landbrug. Et større areal var drænet med afløb til [[mølledammen ]] tilhørende [[Kejlstrup Mølle]].

På det lejede areal opførte Silkeborg Kommune en bygning – af de omkringboende kaldet “Chokoladefabrikken " - beregnet til behandling af affald, såvel dag- som [[Natrenovation|natrenovation]]. De to typer blev læsset af hvert sit sted og senere blandet sammen i det blandeanlæg, som var installeret i bygningen. Her var der også et vaskerum, hvor toiletspandene blev rensetmed damp, før de igen blev bragt ud.

Al den Den uhumske masse blev bredt ud over den moseagtige bund, hvor det lå og gærede og omdannedes til kompost. Dette gav området navnet “Gummiengen”.

Selv om det var anselige mængder, der endte på dette sted, varede det faktisk ikke længe, før det hele var dækket med planter, der spirede frem fra de mange frø og kerner, som naturligt blev tilført.

Der er beretninger om, at byens fine fruer mødtes med spånkurve på affaldsstakkene for bl.a. at samle friske lækre solmodne tomater. Senere på sommeren hentede de grønne tomater til hjemmesyltning.

Bortkørsel af latrin fra ejendomme i byen skete efter et regulativ, og blev udført af kommunen. Enhver grundejer var forpligtet til at benytte denne ordning, og betale for ydelsen. De vogne der blev benyttet, var konstrueret således, at intet kunne spildes under transporten. Af samme årsag måtte ingen private forestå transporten, og det var ikke tilladt at nedgrave latrin i haver eller gartnerier.

I Chokoladefabrikken blev revet ned i 1957, men i 1963 opførtes på grunden en midlertidig [[Alderslyst Fjernvarmeværk| fjernvarmecentral]] på hjørnet af Kejlstrupvej og Lavendelvej, hvori "Chokoladefabrikken” indgik. Og i 1968 kunne en helt ny varmecentral tages i brug.