Forskel mellem versioner af "Gustav Heide-Jørgensen"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 3: Linje 3:
 
Gustav Heide-Jørgensen voksede op på Fyn. De første år boede han på herregården Billeshave, hvor hans far - Johan Gerhard Jørgensen - var forpagter og senere – da han startede på Odense Katedralskole – flyttede han til herregården Hesbjerg, hvor hans onkel var inspektør.
 
Gustav Heide-Jørgensen voksede op på Fyn. De første år boede han på herregården Billeshave, hvor hans far - Johan Gerhard Jørgensen - var forpagter og senere – da han startede på Odense Katedralskole – flyttede han til herregården Hesbjerg, hvor hans onkel var inspektør.
  
Han blev gift d. 17/5 1902 med Emmy Margrethe Nielsen, som var datter af konsul og kreditforeningsdirektær i Horsens, Casper Nielsen.
+
Han blev gift d. 17/5 1902 med Emmy Margrethe Nielsen, som var datter af konsul og kreditforeningsdirektør i Horsens, Casper Nielsen.
 
[[Billede:gustav.JPG|thumb|270px]]
 
[[Billede:gustav.JPG|thumb|270px]]
 
Skønt ingen andre i hans slægt var jurister, vidste han allerede som 12-årig, at han ville læse jura og han drømte om at blive politimester i Odense. Det blev dog i Silkeborg i stedet.
 
Skønt ingen andre i hans slægt var jurister, vidste han allerede som 12-årig, at han ville læse jura og han drømte om at blive politimester i Odense. Det blev dog i Silkeborg i stedet.
  
 
Han blev student i 1893 og cand. jur. i 1899, og efter aftjent værnepligt indledte han den juridiske karriere med stadig mere betroede stillinger i det offentlige, bl.a. Horsens Byfogedkontor, justitsministeriet, Københavns Kriminal- og Politiret og en kort periode som konstitueret herredsfoged i Odense Herred, inden han blev udnævnt til borgmester, byfoged og birkedommer i Silkeborg.
 
Han blev student i 1893 og cand. jur. i 1899, og efter aftjent værnepligt indledte han den juridiske karriere med stadig mere betroede stillinger i det offentlige, bl.a. Horsens Byfogedkontor, justitsministeriet, Københavns Kriminal- og Politiret og en kort periode som konstitueret herredsfoged i Odense Herred, inden han blev udnævnt til borgmester, byfoged og birkedommer i Silkeborg.
Her tiltrådte han d. 1/11 1911, hvor han afløste birkedommer Jürgens.  
+
Her tiltrådte han d. 1/11 1911, hvor han afløste birkedommer Jürgens.
  
 
Med til hvervet som [[kongevalgt borgmester]] hørte det at være formand for byrådet og dermed sidde med  den afgørende stemme, hvis partierne stod lige.
 
Med til hvervet som [[kongevalgt borgmester]] hørte det at være formand for byrådet og dermed sidde med  den afgørende stemme, hvis partierne stod lige.

Versionen fra 6. aug 2019, 15:48

Gustav Heide-Jørgensen, 1876 - 1960, birkedommer, Silkeborgs sidste kongevalgte borgmester.

Gustav Heide-Jørgensen voksede op på Fyn. De første år boede han på herregården Billeshave, hvor hans far - Johan Gerhard Jørgensen - var forpagter og senere – da han startede på Odense Katedralskole – flyttede han til herregården Hesbjerg, hvor hans onkel var inspektør.

Han blev gift d. 17/5 1902 med Emmy Margrethe Nielsen, som var datter af konsul og kreditforeningsdirektør i Horsens, Casper Nielsen.

Gustav.JPG

Skønt ingen andre i hans slægt var jurister, vidste han allerede som 12-årig, at han ville læse jura og han drømte om at blive politimester i Odense. Det blev dog i Silkeborg i stedet.

Han blev student i 1893 og cand. jur. i 1899, og efter aftjent værnepligt indledte han den juridiske karriere med stadig mere betroede stillinger i det offentlige, bl.a. Horsens Byfogedkontor, justitsministeriet, Københavns Kriminal- og Politiret og en kort periode som konstitueret herredsfoged i Odense Herred, inden han blev udnævnt til borgmester, byfoged og birkedommer i Silkeborg. Her tiltrådte han d. 1/11 1911, hvor han afløste birkedommer Jürgens.

Med til hvervet som kongevalgt borgmester hørte det at være formand for byrådet og dermed sidde med den afgørende stemme, hvis partierne stod lige.

Om dette siger han selv i et interview med Børsen i anledning af sin 80års fødselsdag:

”Jeg burde måske have holdt mig ganske neutral, men jeg tog del i den politiske diskussion, hvad der nu og da vakte utilfredshed hos dem, jeg var uenig med. Men man anerkendte dog fra alle sider, at mine protokollater fra møderne var upartiske og loyale.” (Børsen 16/1 1956)

Der fortælles heller ikke om meget drama i hans borgmesterperiode, bortset fra en nytårsnat kort efter 1. verdenskrigs ophør, hvor der blev smidt sten og knust ruder i borgmestergården og et større antal betjente måtte til for at få det stoppet. Ifølge Sigrid Heide-Jørgensen, datter og landsretssagfører, kunne det meget vel hænge sammen med, at hendes far, som den første, havde forbudt affyring af fyrværkeri kort tid forinden.

”Det satte sindene i voldsom bevægelse og straks var der altså nogle, der greb lejligheden til at blande storpolitik sammen med deres egen trang til at futte kinesere af.” (S.A. 7/4 1953)

Efter at Heide-Jørgensen i 1919 havde videregivet borgmesterposten til den folkevalgte venstremand, skolebestyrer Ludvig Mortensen, fortsatte han som birkedommer indtil 1923, hvor han blev kriminaldommer på Frederiksberg og blandt andet sad i dommersædet under sagen mod Det Borende X. Generelt fandt han dog kriminalsager for ensformige og påtog sig flere og flere civile sager, da det bragte ham i ”kontakt med mere normale mennesker.”

Efter sin pensionering i (??) fungerede han blandt andet som juridisk rådgiver for Dansk Jagtforening, formand for Naturfredningsnævnet, censor ved juridisk embedseksamen og var efter krigen tilknyttet justitsministeriets benådningskontor.

En enkelt gang fungerede han også som borgmester for Silkeborg. Nemlig da han og 4 andre forhenværende borgmestre i 1946 modtog kong Christian d. 10. og dronning Alexandrine, der var i byen i anledning af Papirfabrikkens 100års fødselsdag.

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe wikiSilkeborg ved at udvide den, evt. med dine egne erindringer.