Forskel mellem versioner af "Harald Foss"

Versionen fra 27. nov 2010, 21:52

Harald Frederik Foss (1843-1922) var en dansk landskabsmaler, der allerede som barn kom til Himmelbjerg-egnen i forbindelse med faderens embedsrejser som toldassistent. I sin tidlige ungdom vandrede han meget omkring på egnen og boede hos landbefolkningen. Foss havde et telegrafistjob i Skanderborg, men ønskede om muligt at blive fuldtidskunstner.

Foss får foretræde for Frederik 7. hos Michael Drewsen

Da Frederik 7. i 1861 var gæst hos Michael Drewsen, fik Foss foretræde hos kongen for om muligt at opnå understøttelse af ham. Herom skriver han selv i sine erindringer: Iført mit stiveste puds med mine arbejder under armen, vandrede jeg fra Linå Kro, hvor jeg opholdt mig, ind til Silkeborg. Som et varsel om opfyldelse af mit ønske fandt jeg på vejen et stykke med kongens billede vendt lige imod mig. I høj grad rystende og med hjertet i halsen trådte jeg ind til monarken, der lig en anden borgermand stod og tændte sin merskumspibe. Majestætisk, men hverken venlig eller vidende udbrød han "Nå, hvad har de der", og fik travlt med at udkramme mine tegninger, og hvad jeg ellers havde lavet, under hvilken akt jeg kvasede min nye fine hat, som jeg holdt under armen. Da han havde set på en del, udtalte han "De boer jo i Skanderborg, De skal høre nærmere fra mig", vinkede af og væk var jeg, meget lettere om hjertet, end da jeg kom.

Men jeg hørte ikke mere fra kongen, hvor meget jeg end håbede og ventede. Som så mange varsler slog imidlertid også dette møntfund fejl, idet min gang til kongen blev forgæves. Først længe efter at jeg endelig var kommen til Kjøbenhavn, blev der med mine nye, formående venners hjælp tilstået mig en understøttelse af civelisten, som jeg beholdt til kongens død, hvorefter Christian 9. fortsatte den, men med et mindre beløb.

Harald Foss tog til København 1861, hvor han blev elev hos og senere ven med den kendte himmelbjergmaler Vilhelm Kyhn. Derefter gik han på Kunstakademiet i perioden 1863-67. Han var ofte gæst hos Chr. Poulsen i Linå Vesterskov, hvor han havde sine første elever.

Han holdt fast i den gamle senromantiske malertradition. I billederne er der oftest udsigt til bakket terræn med skyformationer og malerierne er altid uden en lige horisont. Bedst er Foss i de mindre formater. Han har fået flere stipendier og udmærkelser og blev i 1901 professor.

Morsomme episoder med lokalbefolkningen

Årene efter opholdt han sig meget i området ved Laven og Alling. Foss oplevede her flere morsomme episoder med lokalbefolkningen. Som Kyhn malede han ikke Himmelbjergtårnet på sine malerier, og en bonde troede, det var fordi, Foss mente, at Frederik 7. var venstremand.

En anden bonde ville vide om det var sandt, hvad stationsforstanderen fortalte, at Foss havde solgt et maleri med hans hytte i forgrunden for 1.000 kr. På det bekræftende svar udbrød bonden, idet han kløede sig i nakken "De ka a no ett fåsto, få a sollt mi hus i vinter, men fek kons 800 kr. få et". (En tilsvarende historie fortælles også om Vilhelm Kyhns virke på egnen).

Omtalte stationsforstander fik under stor opmærksomhed en dampbåd fragtet til Laven på en togvogn. Båden blev døbt "Fossen" - måske fordi han var ven med kunstneren. En lidt for ivrig søsætning resulterede i, at skibet gik på næsen og sank, hvortil manden med stor sindsro udtalte "Lad den nu hvile sig der i nat". Den lille damper kom dog siden ud at sejle.

Sommermalerskole i Virklund

Kort før år 1900 drev Foss gennem flere år en sommermalerskole i Virklund. Han og eleverne blev meget velsete af beboerne, og det frie liv i naturen gav anledning til megen romantik og flere forforlovelser. I sine sidste 15 år lavede han, hvad han kaldte, levnedstegninger fra Silkeborgegnen.

Arbejder

Af hans kendteste arbejder er: Oktobermorgen ovr Mossø, Tågen letter over skovene ved Himmelbjerget, Lyngbakker ved Ry, Udsigt over Salten Langsø, Thorsø bakker ved Virklund og Hulvejen (syd for Virklund).

Harald Foss' Bænk

I 1903 navngiver Silkeborg Tursitforening en bænk efter Harald Foss.