Heimdalsvej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Heimdalsvej er opkaldt efter den nordiske gud Heimdal. Heimdal var i nordisk mytologi den gud, der vogtede gudernes bolig ved broen Bifrost - "den dirrende vej", som forbinder Midgård og Asgård. Hans gjallerhorn skal lyde ved Ragnarok (Jordens undergang) og kan da høres over hele verden. Han skal have boet et sted, der kaldtes Himmelbjerg, der er dog næppe forbindelse til det lokale Himmmelbjerg. Fra 1893-1955 var 'Hejmdal' også navnet på et sønderjysk dagblad. Avisen blev udgivet fra Åbenrå.

Vejen er præget af store villaer. Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Heimdalsvej anlagt i begyndelsen af 1970'erne. Flere andre gader med navne fra den nordiske mytologi eller navne fra gamle danske sagn ligger i dette område.


Beliggenhed: Heimdalsvej er beliggende i Silkeborg, Hvinningdal.