Forskel mellem versioner af "Himmelbjergsøerne"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
 
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
Himmelbjergsøerne er fællesbetegnelsen for de fire søer i [[Søhøjlandet]] -  [[Birksø]], [[Julsø]], [[Borre Sø]] og [[Brassø]]. De indgår i det større søsystem - kaldet [[Silkeborgsøerne]] og udgør tilsammen et areal på 940 ha.
 
Himmelbjergsøerne er fællesbetegnelsen for de fire søer i [[Søhøjlandet]] -  [[Birksø]], [[Julsø]], [[Borre Sø]] og [[Brassø]]. De indgår i det større søsystem - kaldet [[Silkeborgsøerne]] og udgør tilsammen et areal på 940 ha.
  
Søerne ligger som perler på en snor i en dalsænkning mellem [[Silkeborg]] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Ry Ry] og gennemstrømmes af [[Gudenåen]]. Dalen har allerede eksisteret før den sidste istid. Under isens afsmeltning har smeltevandte løbet igennem dalen og dels gjort den bredere dels aflejret store mængder smeltevandssand - bl.a. omkring Silkeborg.
+
Søerne ligger som perler på en snor i en dalsænkning mellem [[Silkeborg]] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Ry Ry] og gennemstrømmes af [[Gudenåen]]. Dalsænkningen begynder mod øst ved Århus med bl.a. [http://da.wikipedia.org/wiki/Brabrand_sø Brabrand Sø] og slutter vest for Silkeborg. Den har allerede eksisteret før den sidste istid. Under isens afsmeltning løb smeltevandte igennem dalen. Det betød dels at den blev bredere dels at der aflejredes store mængder smeltevandssand - bl.a. omkring Silkeborg.
 +
 
 +
Gudenåen kommer strømmende fra syd og binder disse skovomkransede søer sammen med heder og mange mindre overdrevsarealer sammen, før den når til Silkeborg. Det bakkede terræn omkring søerne er fyldt af væld og vandrige kilder.
 +
 
 +
Skovene rummer i overvejende grad nåletræer, dog udgør bestanden af bøg ca. en fjerdedel.
  
 
[[Birksø]] ligger umiddelbart vest for Ry og er den første af de fire Himmlebjergsøer vandet fra Gudenåen strømmer igennem. Søen er lavvandet og ikke særlig stor.
 
[[Birksø]] ligger umiddelbart vest for Ry og er den første af de fire Himmlebjergsøer vandet fra Gudenåen strømmer igennem. Søen er lavvandet og ikke særlig stor.

Nuværende version fra 6. maj 2010, 21:05

Himmelbjergsøerne er fællesbetegnelsen for de fire søer i Søhøjlandet - Birksø, Julsø, Borre Sø og Brassø. De indgår i det større søsystem - kaldet Silkeborgsøerne og udgør tilsammen et areal på 940 ha.

Søerne ligger som perler på en snor i en dalsænkning mellem Silkeborg og Ry og gennemstrømmes af Gudenåen. Dalsænkningen begynder mod øst ved Århus med bl.a. Brabrand Sø og slutter vest for Silkeborg. Den har allerede eksisteret før den sidste istid. Under isens afsmeltning løb smeltevandte igennem dalen. Det betød dels at den blev bredere dels at der aflejredes store mængder smeltevandssand - bl.a. omkring Silkeborg.

Gudenåen kommer strømmende fra syd og binder disse skovomkransede søer sammen med heder og mange mindre overdrevsarealer sammen, før den når til Silkeborg. Det bakkede terræn omkring søerne er fyldt af væld og vandrige kilder.

Skovene rummer i overvejende grad nåletræer, dog udgør bestanden af bøg ca. en fjerdedel.

Birksø ligger umiddelbart vest for Ry og er den første af de fire Himmlebjergsøer vandet fra Gudenåen strømmer igennem. Søen er lavvandet og ikke særlig stor.

Fra afløbet af Birksø er der ca. 1 km. til Julsø, som er den næste i rækken. Det er den største og dybeste af de fire søer. Det dybeste sted findes mellem Himmelbjerget og Møgelø og er på ca. 17 m. Gennemsnitsdybden er 7,8 m.

Efter Julsø i retning mod Silkeborg ligger Borre Sø, som er noget mindre end Julsø. Den største dybde findes ud for Borreø - ca. 15 m., men da den dybeste del kun dækker et beskedent areal, er gennemsnitsdybden ca. 5 m. Søen er så at sige delt op i to dele - den relativt dybe del, som er gennemstrømmet af Gudenåen og den noget mere fladvandede del med rækken af småøer - Paradisøerne.

Brassø er den sidste i rækken af Himmelbjergsøer og er endnu mindre end Borre Sø. Dybdeforholdende er nogenlunde de samme som i Borre Sø. De største dybder findes forholdsvis tæt på landved den sydlige del.