Forskel mellem versioner af "Hovedgårdsvej"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
 
[[Billede:Lok718.jpg|thumb|400px|Hovedgårdens gårdsplads før udstykning til villakvarter.]]  
 
[[Billede:Lok718.jpg|thumb|400px|Hovedgårdens gårdsplads før udstykning til villakvarter.]]  
  
Hovedgårdsvej figurerer i skattemandtalslisterne de første år af 1920'erne under navnet "Hoffsvej" - efter ritmester [[Hans Nicolai Hoff]], som i 1767 opførte hovedgårdsbygningen. gaden får dog meget hurtigt herefter navnet "Hovedgårdvej".  
+
Hovedgårdsvej figurerer i skattemandtalslisterne de første år af 1920'erne under navnet "Hoffsvej" - efter ritmester [[Hans Nicolai Hoff]], som i 1767 opførte hovedgårdsbygningen efter sin overtagelse af Silkeborg og store dele af egnen. Gaden fik dog meget hurtigt herefter det mere retvisende navn "Hovedgårdvej".  
  
Hovedgården (Hovedgårdsvej 7) har gennem tiden haft mange funktioner. Her har været indkvartering under kongebesøg. Efter byens opkomst var her, inden byen fik kirke, et kapel, og indtil 1905 postkontor. I 1906 kom bygningen i privat eje, men købtes af kommunen i 1939. En årrække var her både Dronning Louises Asyl ([[Dronning Louises Børnehave]]) og museum. Siden kom [[Silkeborg Museum]] til at disponere over hele Hovedgården.
+
[[Silkeborg Hovedgård]] for enden af vejen (Hovedgårdsvej 7) har gennem tiden haft mange funktioner. Her har været indkvartering under kongebesøg. Efter byens opkomst blev den brugt til at huse byens skole (frem til 1859), kirkesal (frem til 1877) og posthus (frem til 1906).  
 +
Hovedgårdens længer - [[Østre Længe]] og [[Vestre Længe]] - var allerede fra 1840'erne omdannet til lejligheder til papirarbejderne og deres familier.
 +
 
 +
I 1906 erhvervede manufakturhandler [[Peter Jessen]], en af Silkeborgs rigeste mænd, den gamle hovedgård til privatbolig. Efter hans død i 1938, købte Silkeborg Kommune bygningen. En årrække var her både Dronning Louises Asyl ([[Dronning Louises Børnehave]]) og museum. Siden kom [[Silkeborg Museum]] til at disponere over hele bygningen.
  
 
==Villakvarter på den gamle gårdsplads==
 
==Villakvarter på den gamle gårdsplads==
Fra omkring 1920 påbegyndtes udstykningen af den store gårdsplads som hørte til [[Silkeborg Hovedgård]]. Herved opstod et af byens første villakvarterer med en række markantee villaer på arealet ud mod Havnen, hvor den østre længe havde ligget.  
+
Fra omkring 1920 påbegyndtes udstykningen af den store gårdsplads som hørte til hovedgården. Det betød nedrivning af i første omgang Østre Længe.
 +
 
 +
Herved opstod et af byens første villakvarterer med en række markantee villaer på arealet ud mod Havnen.  
  
 
[[Billede:Lok6144.jpg|thumb|400px|Det nye villakvarter på Hovedgårdsvej set fra [[Langebro]]- Knaps Villa ses til venstre og Buchhaves til højre.]]
 
[[Billede:Lok6144.jpg|thumb|400px|Det nye villakvarter på Hovedgårdsvej set fra [[Langebro]]- Knaps Villa ses til venstre og Buchhaves til højre.]]
Linje 24: Linje 29:
 
<br>
 
<br>
 
<br>
 
<br>
 +
 +
 +
  
 
Den del af Hovedgårdsvej, der nu går parallelt med Hovedgården, er en del af den nedlagte gade [[Kirkebakken]].  
 
Den del af Hovedgårdsvej, der nu går parallelt med Hovedgården, er en del af den nedlagte gade [[Kirkebakken]].  

Versionen fra 18. aug 2012, 21:19

Hovedgårdens gårdsplads før udstykning til villakvarter.

Hovedgårdsvej figurerer i skattemandtalslisterne de første år af 1920'erne under navnet "Hoffsvej" - efter ritmester Hans Nicolai Hoff, som i 1767 opførte hovedgårdsbygningen efter sin overtagelse af Silkeborg og store dele af egnen. Gaden fik dog meget hurtigt herefter det mere retvisende navn "Hovedgårdvej".

Silkeborg Hovedgård for enden af vejen (Hovedgårdsvej 7) har gennem tiden haft mange funktioner. Her har været indkvartering under kongebesøg. Efter byens opkomst blev den brugt til at huse byens skole (frem til 1859), kirkesal (frem til 1877) og posthus (frem til 1906). Hovedgårdens længer - Østre Længe og Vestre Længe - var allerede fra 1840'erne omdannet til lejligheder til papirarbejderne og deres familier.

I 1906 erhvervede manufakturhandler Peter Jessen, en af Silkeborgs rigeste mænd, den gamle hovedgård til privatbolig. Efter hans død i 1938, købte Silkeborg Kommune bygningen. En årrække var her både Dronning Louises Asyl (Dronning Louises Børnehave) og museum. Siden kom Silkeborg Museum til at disponere over hele bygningen.

Villakvarter på den gamle gårdsplads

Fra omkring 1920 påbegyndtes udstykningen af den store gårdsplads som hørte til hovedgården. Det betød nedrivning af i første omgang Østre Længe.

Herved opstod et af byens første villakvarterer med en række markantee villaer på arealet ud mod Havnen.

Det nye villakvarter på Hovedgårdsvej set fra Langebro- Knaps Villa ses til venstre og Buchhaves til højre.

På strækningen ud mod Havnen opførtes følgende villaer:

  • Hovedgårdsvej 5: Knaps Villa, opført 1920/21. (Fra 1996 med adressen Åhavevej 2A)









Den del af Hovedgårdsvej, der nu går parallelt med Hovedgården, er en del af den nedlagte gade Kirkebakken.


Beliggenhed: Hovedgårdsvej er beliggende i Silkeborgs midtby.