Forskel mellem versioner af "Hovedgårdsvej"
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Lok718.jpg|thumb|400px|Hovedgårdens gårdsplads før udstykning til villakvarter.]] | [[Billede:Lok718.jpg|thumb|400px|Hovedgårdens gårdsplads før udstykning til villakvarter.]] | ||
| − | Hovedgårdsvej figurerer i skattemandtalslisterne de første år af 1920'erne under navnet "Hoffsvej" - efter ritmester [[Hans Nicolai Hoff]], som i 1767 opførte hovedgårdsbygningen. | + | Hovedgårdsvej figurerer i skattemandtalslisterne de første år af 1920'erne under navnet "Hoffsvej" - efter ritmester [[Hans Nicolai Hoff]], som i 1767 opførte hovedgårdsbygningen efter sin overtagelse af Silkeborg og store dele af egnen. Gaden fik dog meget hurtigt herefter det mere retvisende navn "Hovedgårdvej". |
| − | + | [[Silkeborg Hovedgård]] for enden af vejen (Hovedgårdsvej 7) har gennem tiden haft mange funktioner. Her har været indkvartering under kongebesøg. Her boede papirfabrikant Michael Drewsen indtil hans store [[Drewsens Villa|villa]] stod færdig i 1847. Derefter blev den brugt af byen til forskellige formål: [[Silkeborg Arrest|arrest]] (frem til 1857) [[Borgerskolen|skole]] (frem til 1859), [[Silkeborg Kirke|kirkesal]] (frem til 1877) og [[Silkeborg Posthus|posthuset]] (frem til 1906). | |
| + | |||
| + | Hovedgårdens længer - [[Østre Længe]] og [[Vestre Længe]] - blev allerede i 1844 omdannet til lejligheder for papirarbejderne og deres familier. | ||
| + | |||
| + | I 1906 erhvervede manufakturhandler [[Peter Jessen]], en af Silkeborgs rigeste mænd, den gamle hovedgård til privatbolig. Efter hans død i 1938, købte Silkeborg Kommune bygningen. En årrække var her både Dronning Louises Asyl ([[Dronning Louises Børnehave]]) og museum. Siden kom [[Silkeborg Museum]] til at disponere over hele bygningen. | ||
==Villakvarter på den gamle gårdsplads== | ==Villakvarter på den gamle gårdsplads== | ||
| − | Fra omkring 1920 påbegyndtes udstykningen af den store gårdsplads som hørte til [[ | + | Fra omkring 1920 påbegyndtes udstykningen af den store gårdsplads som hørte til hovedgården. Det betød nedrivning af i første omgang Østre Længe. Det udsprang bl.a. ønsket om at modernisere havneområdet og foruden etablering af [[Kammerslusen]] betød det også anlæggelse af Birkevej – senere [[Åhavevej]] langs det nyanlagte havnebassin. |
| + | |||
| + | Herved opstod et af byens første villakvarterer med en række markantee villaer på arealet ud mod Havnen. | ||
[[Billede:Lok6144.jpg|thumb|400px|Det nye villakvarter på Hovedgårdsvej set fra [[Langebro]]- Knaps Villa ses til venstre og Buchhaves til højre.]] | [[Billede:Lok6144.jpg|thumb|400px|Det nye villakvarter på Hovedgårdsvej set fra [[Langebro]]- Knaps Villa ses til venstre og Buchhaves til højre.]] | ||
| Linje 12: | Linje 18: | ||
På strækningen ud mod Havnen opførtes følgende villaer: | På strækningen ud mod Havnen opførtes følgende villaer: | ||
| − | * Hovedgårdsvej 1: [[Buchhaves Villa]], opført 1920/21, nedrevet 1938, erstattet af [[Kildegården]] | + | * '''Hovedgårdsvej 1''': [[Buchhaves Villa]], opført 1920/21 (arkitekt; [[Hans Chr. Rasmussen]]), nedrevet 1938, erstattet i 1938 af [[Kildegården]] (arkitekt: [[Max Pape]]). |
| + | |||
| + | * '''Hovedgårdsvej 3''': Arkitekt [[Hans Chr. Rasmussens Villa]], opført 1925/26 til privatbolig. | ||
| + | |||
| + | * '''Hovedgårdsvej 5''': [[Knaps Villa]], opført 1920/21 (arkitekt: [[Anton Rosen]]). (Fra 1996 med adressen Åhavevej 2A) | ||
| + | |||
| + | På den vestlige side af den tidligere gårdsplads følgende villaer: | ||
| + | |||
| + | * '''Hovedgårdsvej 2''': tofamilieshus, opført 1925 (arkitekt: Hans Chr. Rasmussen). | ||
| − | * Hovedgårdsvej | + | * '''Hovedgårdsvej 6-8''': villa, opført 1930/31 (arkitekt: Hans Chr. Rasmussen). |
| − | * Hovedgårdsvej | + | * '''Hovedgårdsvej 10''': tofamilieshus, opført 1930/31 (arkitekt: [[F. Hansen]]). |
| − | + | * '''Hovedgårdsvej 12''': tofamilieshus, opført 1927 (arkiteket: [[K. P . Kristjansen)|K.P . Kristjansen]]) | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| + | == Kirkebakken indgår nu i Hovedgårdsvej == | ||
Den del af Hovedgårdsvej, der nu går parallelt med Hovedgården, er en del af den nedlagte gade [[Kirkebakken]]. | Den del af Hovedgårdsvej, der nu går parallelt med Hovedgården, er en del af den nedlagte gade [[Kirkebakken]]. | ||
Nuværende version fra 18. aug 2012, 21:57
Hovedgårdsvej figurerer i skattemandtalslisterne de første år af 1920'erne under navnet "Hoffsvej" - efter ritmester Hans Nicolai Hoff, som i 1767 opførte hovedgårdsbygningen efter sin overtagelse af Silkeborg og store dele af egnen. Gaden fik dog meget hurtigt herefter det mere retvisende navn "Hovedgårdvej".
Silkeborg Hovedgård for enden af vejen (Hovedgårdsvej 7) har gennem tiden haft mange funktioner. Her har været indkvartering under kongebesøg. Her boede papirfabrikant Michael Drewsen indtil hans store villa stod færdig i 1847. Derefter blev den brugt af byen til forskellige formål: arrest (frem til 1857) skole (frem til 1859), kirkesal (frem til 1877) og posthuset (frem til 1906).
Hovedgårdens længer - Østre Længe og Vestre Længe - blev allerede i 1844 omdannet til lejligheder for papirarbejderne og deres familier.
I 1906 erhvervede manufakturhandler Peter Jessen, en af Silkeborgs rigeste mænd, den gamle hovedgård til privatbolig. Efter hans død i 1938, købte Silkeborg Kommune bygningen. En årrække var her både Dronning Louises Asyl (Dronning Louises Børnehave) og museum. Siden kom Silkeborg Museum til at disponere over hele bygningen.
Villakvarter på den gamle gårdsplads
Fra omkring 1920 påbegyndtes udstykningen af den store gårdsplads som hørte til hovedgården. Det betød nedrivning af i første omgang Østre Længe. Det udsprang bl.a. ønsket om at modernisere havneområdet og foruden etablering af Kammerslusen betød det også anlæggelse af Birkevej – senere Åhavevej langs det nyanlagte havnebassin.
Herved opstod et af byens første villakvarterer med en række markantee villaer på arealet ud mod Havnen.
På strækningen ud mod Havnen opførtes følgende villaer:
- Hovedgårdsvej 1: Buchhaves Villa, opført 1920/21 (arkitekt; Hans Chr. Rasmussen), nedrevet 1938, erstattet i 1938 af Kildegården (arkitekt: Max Pape).
- Hovedgårdsvej 3: Arkitekt Hans Chr. Rasmussens Villa, opført 1925/26 til privatbolig.
- Hovedgårdsvej 5: Knaps Villa, opført 1920/21 (arkitekt: Anton Rosen). (Fra 1996 med adressen Åhavevej 2A)
På den vestlige side af den tidligere gårdsplads følgende villaer:
- Hovedgårdsvej 2: tofamilieshus, opført 1925 (arkitekt: Hans Chr. Rasmussen).
- Hovedgårdsvej 6-8: villa, opført 1930/31 (arkitekt: Hans Chr. Rasmussen).
- Hovedgårdsvej 10: tofamilieshus, opført 1930/31 (arkitekt: F. Hansen).
- Hovedgårdsvej 12: tofamilieshus, opført 1927 (arkiteket: K.P . Kristjansen)
Kirkebakken indgår nu i Hovedgårdsvej
Den del af Hovedgårdsvej, der nu går parallelt med Hovedgården, er en del af den nedlagte gade Kirkebakken.
Beliggenhed: Hovedgårdsvej er beliggende i Silkeborgs midtby.
