Hovedveje

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Allerede da handelspladsen Silkeborg blev anlagt, var det planen, at den skulle udgøre et trafikalt knudepunkt for hovedlandevejene Århus-Ringkøbing (Hovedvej 15) og Horsens-Viborg (Hovedvej 52).

I perioden 1848-52 blev landevejen mod Århus og Ringkøbing anlagt ud fra Silkeborg, men først i 1853-56 blev vejstykket Galten-Århus færdigt. Silkeborg-Viborg-landevejen blev anlagt i årene 1855-60. Mod Horsens blev landevejen anlagt i perioden 1858-1863.

Ved etableringen af Silkeborgs ringvejssystem ændredes hovedvejenes forløb.

Hovedvejene indgår i det, der kaldes ”primærruterne” i det danske vejnet. Det er vejstrækninger, som har særlig betydning for transport mellem byer eller områder.