Forskel mellem versioner af "Jernbanevej"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
 
Jernbanevej hedder sådan, fordi den løber langs med jernbanen, der kom til Silkeborg i foråret 1871 som en sidelinie fra Skanderborg. Det skete bl.a. med [[Michael Drewsen]] som drivkraft. Jernbanen videreførtes til Herning i 1877. Jernbanenettet på Silkeborgegnen blev efterhånden mere udbygget - [[Langå-banen]] indviedes i 1908, [[Kjellerup-banen]] i 1924 og [[Bryrup-banen]] kom som den sidste jernbanelinie til Silkeborg i 1929. Bilismens fremgang gav dog tilbagegang for togtrafikken. Mange ruter blev nedlagt og erstattet af busdrift - Kjellerup-banen nedlagdes i 1967, Bryrup-banen i 1968 og Langå-banen måtte lukke i 1971. Der findes dog stadig en veteranbane på strækningen Bryrup-Vrads.
 
Jernbanevej hedder sådan, fordi den løber langs med jernbanen, der kom til Silkeborg i foråret 1871 som en sidelinie fra Skanderborg. Det skete bl.a. med [[Michael Drewsen]] som drivkraft. Jernbanen videreførtes til Herning i 1877. Jernbanenettet på Silkeborgegnen blev efterhånden mere udbygget - [[Langå-banen]] indviedes i 1908, [[Kjellerup-banen]] i 1924 og [[Bryrup-banen]] kom som den sidste jernbanelinie til Silkeborg i 1929. Bilismens fremgang gav dog tilbagegang for togtrafikken. Mange ruter blev nedlagt og erstattet af busdrift - Kjellerup-banen nedlagdes i 1967, Bryrup-banen i 1968 og Langå-banen måtte lukke i 1971. Der findes dog stadig en veteranbane på strækningen Bryrup-Vrads.
  
Jernbanevej er en af de ældste gader i Lyngbykvarteret, der opstod omkring 1890, da man åbnede en jerbaneoverførsel ved [[Koopmans Svineslagteri]]. I mange år var forholdene elendige i kvarteret, hvor flertallet af beboerne var arbejdere og småkårsfolk: vejenes brolægning var mangelfuld eller ikke-eksisterende, gadelygter var der ingen af, polititilsyn glimrede ved sit fravær - undtagen når der skulle pantes for skat eller lignende - og postgangen var meget uregelmæssig.  
+
Jernbanevej er en af de ældste gader i Lyngbykvarteret, der opstod omkring 1890, da man åbnede en jerbaneoverførsel ved [[Koopmanns Svineslagteri]]. I mange år var forholdene elendige i kvarteret, hvor flertallet af beboerne var arbejdere og småkårsfolk: vejenes brolægning var mangelfuld eller ikke-eksisterende, gadelygter var der ingen af, polititilsyn glimrede ved sit fravær - undtagen når der skulle pantes for skat eller lignende - og postgangen var meget uregelmæssig.  
 
Med tiden løstes problemerne dog, efterhånden som bydelen voksede sammen med resten af Silkeborg. I dag er der næppe nogen, der kunne finde på at opfatte Lyngbykvarteret som dét uciviliserede Klondyke, det engang var.  
 
Med tiden løstes problemerne dog, efterhånden som bydelen voksede sammen med resten af Silkeborg. I dag er der næppe nogen, der kunne finde på at opfatte Lyngbykvarteret som dét uciviliserede Klondyke, det engang var.  
Koopmans Svineslagteri lukkede i 2002. Derefter opførtes boligkomplekset [[Koopmans Gård]] på den gamle slagterigrund.
+
Koopmanns Svineslagteri lukkede i 2002. Derefter opførtes boligkomplekset [[Koopmanns Gård]] på den gamle slagterigrund.
  
 
Jernbanevej er præget af midtbyvillaer og lavt etagebyggeri, med enkelte mindre forretninger, samt af jernbanen der løber langs vejens nordside.
 
Jernbanevej er præget af midtbyvillaer og lavt etagebyggeri, med enkelte mindre forretninger, samt af jernbanen der løber langs vejens nordside.

Versionen fra 1. mar 2009, 02:02

Jernbanevej hedder sådan, fordi den løber langs med jernbanen, der kom til Silkeborg i foråret 1871 som en sidelinie fra Skanderborg. Det skete bl.a. med Michael Drewsen som drivkraft. Jernbanen videreførtes til Herning i 1877. Jernbanenettet på Silkeborgegnen blev efterhånden mere udbygget - Langå-banen indviedes i 1908, Kjellerup-banen i 1924 og Bryrup-banen kom som den sidste jernbanelinie til Silkeborg i 1929. Bilismens fremgang gav dog tilbagegang for togtrafikken. Mange ruter blev nedlagt og erstattet af busdrift - Kjellerup-banen nedlagdes i 1967, Bryrup-banen i 1968 og Langå-banen måtte lukke i 1971. Der findes dog stadig en veteranbane på strækningen Bryrup-Vrads.

Jernbanevej er en af de ældste gader i Lyngbykvarteret, der opstod omkring 1890, da man åbnede en jerbaneoverførsel ved Koopmanns Svineslagteri. I mange år var forholdene elendige i kvarteret, hvor flertallet af beboerne var arbejdere og småkårsfolk: vejenes brolægning var mangelfuld eller ikke-eksisterende, gadelygter var der ingen af, polititilsyn glimrede ved sit fravær - undtagen når der skulle pantes for skat eller lignende - og postgangen var meget uregelmæssig. Med tiden løstes problemerne dog, efterhånden som bydelen voksede sammen med resten af Silkeborg. I dag er der næppe nogen, der kunne finde på at opfatte Lyngbykvarteret som dét uciviliserede Klondyke, det engang var. Koopmanns Svineslagteri lukkede i 2002. Derefter opførtes boligkomplekset Koopmanns Gård på den gamle slagterigrund.

Jernbanevej er præget af midtbyvillaer og lavt etagebyggeri, med enkelte mindre forretninger, samt af jernbanen der løber langs vejens nordside.


Beliggenhed: Jernbanevej ligger i Silkeborg, Sydbyen - øst for Frederiksberggade hedder vejen Jernbanestræde og i den vestligste ende Dalgasgade.