Forskel mellem versioner af "Julsø"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Omkring Julsø)
(Navnet "Julsø")
(27 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 3: Linje 3:
 
Julsø er en del af [[Gudenå-systemet]] og er en af de fire [[Himmelbjergsøerne|Himmelbjergsøer]], som er fællesbetegnelsen for [[Birksø]], Julsø, [[Borre Sø]] og [[Brassø]]. Den indgår også i det større søsystem – kaldet [[Silkeborgsøerne]]. Julsø er den største og dybeste af Himmelbjergsøerne og næst efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Mossø Mossø] den største af søerne i Gudenå-systemet.
 
Julsø er en del af [[Gudenå-systemet]] og er en af de fire [[Himmelbjergsøerne|Himmelbjergsøer]], som er fællesbetegnelsen for [[Birksø]], Julsø, [[Borre Sø]] og [[Brassø]]. Den indgår også i det større søsystem – kaldet [[Silkeborgsøerne]]. Julsø er den største og dybeste af Himmelbjergsøerne og næst efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Mossø Mossø] den største af søerne i Gudenå-systemet.
  
==Hvad betyder "Julsø"==
+
Julsø indgår i [[EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene]], som består af dele af skovene og søerne i [[Søhøjlandet]] syd og øst for Silkeborg.
Navnet ses anvendt så tidligt som i 1768 i Pontoppidans Danske Atlas (Juel-Søe)  og [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781 (Juul Søe), desuden optræder stednavnet ”Juul Søe” på et matrikelkort fra 1817. Der er god dokumentation for, at navne sammensat med hjul/jul sigter til vandmøllehjul. Forleddet er altså egentlig substantivet ”hjul”, så Julsø er søen med (mange) møllehjul.
+
  
 
==Omkring Julsø==
 
==Omkring Julsø==
Julsø er orienteret øst-vest og er derfor temmelig vindeksponeret. Den strækker sig fra udløbet ca. 1 km efter Birksø og til [[Svejbæk Snævring]], som danner forbindelse til [[Borre Sø]].
+
Julsø er orienteret øst-vest og er derfor temmelig vindeksponeret. Den strækker sig fra udløbet ca. 1 km efter [[Birksø]] og til [[Svejbæk Snævring]], som danner forbindelsen videre til [[Borre Sø]].  
  
På den sydøstlige bred af Julsø ligger [[Himmelbjerget]] og her er den mest velbesøgte af [[Hjejleselskabet]]s anløbssteder med bl.a. [[Hotel Julsø]]. Skovområdet her ligger i [[Rye Nørreskov]]. Vest for Himmelbjerget ligger [[Stigballe Hoved]] og [[Stigballe Vig]] og det store lejrområde ” [[FDF Friluftscenter Sletten]]”, der ejes af FDF og bl.a. hvert femte år er rammen om de store landlejre - [[Julsølejrene]]. Længere mod nordvest ligger [[Svejbæklund]] og [[Svejbækgård]]. Nord for søen ligger [[Svejbæk]] og  [[Linå Vesterskov]]. Længere mod vest ligger først [[Svejbæk Odde]] og [[Dynæs]], dernæst længst mod vest [[Laven Stationsby]]. Syd her for ligger [[Bomholt Vig]] og [[Alling]] med [[Alling Bakker]] og [[Bryggebjerg]] samt mod syd  [[Rosvig]] med tilløbet fra Birksø. [[Ringholm Hoved]] ligger mellem Rosvig og Julsø.
+
På den sydøstlige bred af Julsø ligger [[Himmelbjerget]] og her er det mest besøgte af [[Hjejleselskabet]]s anløbssteder med bl.a. [[Hotel Julsø]].
  
Julsø indgår i[[EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene]], som består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst for Silkeborg.
+
Skovområdet her ligger i [[Rye Nørreskov]]. Vest for Himmelbjerget ligger [[Stigballe Hoved]] og [[Stigballe Vig]] og det store lejrområde ” [[FDF Friluftscenter Sletten]]”, der ejes af FDF og bl.a. hvert femte år er rammen om de store landlejre - [[Julsølejrene]]. Længere mod nordvest ligger [[Svejbæklund]] og [[Svejbækgård]].
 +
 
 +
Nord for søen ligger længst mod vest [[Svejbæk]] og [[Linå Vesterskov]]. Ved søbredden ligger først [[Snaggårdsholt]], [[Ludvigslyst]] og [[Kalsholt]] derefter [[Svejbæk Odde]] og halvøen [[Dynæs]]. Mod øst ses [[Laven]]. Syd her for ligger [[Bomholt Vig]] og [[Alling]] med [[Alling Bakker]] og [[Bryggebjerg]] samt yderligere mod syd  [[Rosvig]] med tilløbet fra Birksø. [[Ringholm Hoved]] ligger mellem Rosvig og Julsø.
 +
 
 +
Gaderne [[Julsøvej]] og [[Julsøvænget]] i Sejs og Svejbæk har navn efter søen.
 +
 
 +
==Gammelkol og Dynæs - gamle voldsteder==
 +
På nordsiden af søen ligger de to voldsteder [[Dynæs]] og [[Gammelkol]], som begge har haft strategisk betydning i middelalderen. Gammelkol vides der ikke ret meget om, men Dynæs har været en ret anselig borg bestående af en firesidet borgbanke, der hæver sig 12 m. over Julsø, og et system af forsvarsgrave. Anlægget har tilhørt [http://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_Atterdag Valdemar Atterdag], og senere [[Silkeborg Slot]], men overgik siden til Århus bispesæde, som ejede den indtil reformationen.
 +
 
 +
Digteren [[Johan Skjoldborg]] boede i perioden 1907–1914 på Dynæs og holdt her sine berømte folkemøder.
 +
 
 +
Dynæs blev fredet i 1944 med det formål, at mindes Johan Skjoldborgs tid der, men også på grund af stedets enestående naturskønne beliggenhed. Dynæs er privatejet, men der er offentlig adgang til voldstedet via en sti vest for bygningerne.
  
 
==Øer og grunde i søen==
 
==Øer og grunde i søen==
Der er fire småøer i søen: længst mod øst ligger [[Alø]], dernæst følger søens største ø [[Møgelø]], lige nord her for [[Bregnø]], og mod nordvest [[Lilleø]].
+
Der er fire småøer i søen: længst mod øst ligger [[Alø]], dernæst følger søens største ø [[Møgelø]], lige nord her for [[Bregnø]], og mod nordvest [[Lilleø]].
 +
 
 +
Desuden ligger en lille kunstige "[[Svejbækø]]" ved indsejlingen til Svejbæk Snævringen. Den fik officielt sit navn efter at [[Midtjyllands Avis]] tog sagen op, og udskrev en konkurrence om navnet i sommeren 1996. Den hedder dog i folkemunde også "Kaninøen".
  
 
Flere områder i søen er udlagt som fuglereservat, med deraf følgende sejladsforbud. Det gælder bl.a. omkring Alø og i Rosvig.
 
Flere områder i søen er udlagt som fuglereservat, med deraf følgende sejladsforbud. Det gælder bl.a. omkring Alø og i Rosvig.
Den største dybde findes mellem Himmelbjerget og Møgelø og er på ca. 17 m. Der er talrige grunde i søen med navne som ”[[Det Kolde]]”, ”[[Gammel Jenses Grund]]”, ”[[Sillinggrund]]”, ”[[Bedsken]]”, ”[[Alø Fladen]]”, ”[[Sandege Grund]]”, ”[[Himmelbjerggrund]]”, ”[[Grydegrund]]” ”[[Stigballegrund]]”, ”[[Godegrund]]”, ”[[Trimlestedet]]”, ”[[Frydensgrund]]” ”[[Møgelgrund]]”, ”[[Knudehovedet]]”, ”[[Storegrund]]”, ”[[Torsdagsgrund]]”, ”[[Kalsholtgrund]]” og ”[[Sletten]]”.
+
Den største dybde findes mellem Himmelbjerget og Møgelø og er på ca. 17 m.  
 +
 
 +
Der er talrige grunde i søen med navne som ”[[Det Kolde]]”, ”[[Gammel Jenses Grund]]”, ”[[Sillinggrund]]”, ”[[Bedsken]]”, ”[[Alø Fladen]]”, ”[[Sandege Grund]]”, ”[[Himmelbjerggrund]]”, ”[[Grydegrund]]” ”[[Stigballegrund]]”, ”[[Godegrund]]”, ”[[Trimlestedet]]”, ”[[Frydensgrund]]” ”[[Møgelgrund]]”, ”[[Knudehovedet]]”, ”[[Storegrund]]”, ”[[Torsdagsgrund]]”, ”[[Kalsholtgrund]]” og ”[[Sletten]]”.
  
 
Vandspejlet ligger 20,7 m .o.h.
 
Vandspejlet ligger 20,7 m .o.h.
  
==Fakta:==
+
==Søens tilløb==
 +
Julsø har adskillige tilløb - følgende kan lokaliseres og har et navn. På den nordlige bred: vest for [[Kalsholt]]: [[Rødstidal Bæk]]; ved skovriderboligen [[Katrinelund]] i [[Linå Vesterskov]]/: [[Katrinelund Bæk]]; ved [[Høgholt]]/ øst for Katrinelund Bæk: [[Kildebæk]]; ved [[Møgeløvej]]/Svejbæk Odde: [[Svejbækodde Bæk]]; øst for Laven/[[Kærsmølle (gård) | Kærsmølle]]: [[Kærsmølle Bæk]]; øst for [[Bomholt (gård) | Bomholtgård]]/med tilløb fra [[Storhøj]]: [[Bomholt Bæk]]. På den sydlige bred: [[Svejbæk (vandløb)| Svejbæk]] med udløb mellem [[Svejbækgård]] og [[Svejbæklund]].
 +
 
 +
==Navnet "Julsø"==
 +
Navnet "Juel-Søe" ses anvendt så tidligt som i 1768 i Pontoppidans Danske Atlas og  som "Juul Søe" på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781, desuden optræder stednavnet ”Juul Søe” på et matrikelkort fra 1817. Der er god dokumentation for, at navne sammensat med hjul/jul sigter til vandmøllehjul. Forleddet er altså egentlig substantivet ”hjul”, så Julsø er søen med (mange) møllehjul.
 +
 
 +
Forleddet "Juul" ses også genbrugt i "Juulsborg" - navnet på den store FDF-hytte på Møgelø.
 +
 
 +
== Motionscykelløbet ”Julsø Rundt” ==
 +
Det store familie- og motionscykelløb ”[[Julsø Rundt]]” har været en årligt tilbagevendende begivenhed siden søndag 14.6. 1981 med Dansk Cyklistforbunds Silkeborg Afdeling og Midtjyllands Avis som arrangører. Siden 2005 har det dog været Idræt om Dagen, der har stået for afviklingen.
 +
 
 +
==Fakta==
  
 
* Vandsystem: Gudenå Syd
 
* Vandsystem: Gudenå Syd
  
* Oplandsareal: 933 km2
+
* Oplandsareal: 933 km²
  
 
* Areal: 565 ha.
 
* Areal: 565 ha.

Versionen fra 23. aug 2018, 08:17

Østlige del af Julsø set fra Himmelbjerget. Tv. ses Dynæs og i baggrunden Laven

Julsø er en del af Gudenå-systemet og er en af de fire Himmelbjergsøer, som er fællesbetegnelsen for Birksø, Julsø, Borre Sø og Brassø. Den indgår også i det større søsystem – kaldet Silkeborgsøerne. Julsø er den største og dybeste af Himmelbjergsøerne og næst efter Mossø den største af søerne i Gudenå-systemet.

Julsø indgår i EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene, som består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst for Silkeborg.

Omkring Julsø

Julsø er orienteret øst-vest og er derfor temmelig vindeksponeret. Den strækker sig fra udløbet ca. 1 km efter Birksø og til Svejbæk Snævring, som danner forbindelsen videre til Borre Sø.

På den sydøstlige bred af Julsø ligger Himmelbjerget og her er det mest besøgte af Hjejleselskabets anløbssteder med bl.a. Hotel Julsø.

Skovområdet her ligger i Rye Nørreskov. Vest for Himmelbjerget ligger Stigballe Hoved og Stigballe Vig og det store lejrområde ” FDF Friluftscenter Sletten”, der ejes af FDF og bl.a. hvert femte år er rammen om de store landlejre - Julsølejrene. Længere mod nordvest ligger Svejbæklund og Svejbækgård.

Nord for søen ligger længst mod vest Svejbæk og Linå Vesterskov. Ved søbredden ligger først Snaggårdsholt, Ludvigslyst og Kalsholt derefter Svejbæk Odde og halvøen Dynæs. Mod øst ses Laven. Syd her for ligger Bomholt Vig og Alling med Alling Bakker og Bryggebjerg samt yderligere mod syd Rosvig med tilløbet fra Birksø. Ringholm Hoved ligger mellem Rosvig og Julsø.

Gaderne Julsøvej og Julsøvænget i Sejs og Svejbæk har navn efter søen.

Gammelkol og Dynæs - gamle voldsteder

På nordsiden af søen ligger de to voldsteder Dynæs og Gammelkol, som begge har haft strategisk betydning i middelalderen. Gammelkol vides der ikke ret meget om, men Dynæs har været en ret anselig borg bestående af en firesidet borgbanke, der hæver sig 12 m. over Julsø, og et system af forsvarsgrave. Anlægget har tilhørt Valdemar Atterdag, og senere Silkeborg Slot, men overgik siden til Århus bispesæde, som ejede den indtil reformationen.

Digteren Johan Skjoldborg boede i perioden 1907–1914 på Dynæs og holdt her sine berømte folkemøder.

Dynæs blev fredet i 1944 med det formål, at mindes Johan Skjoldborgs tid der, men også på grund af stedets enestående naturskønne beliggenhed. Dynæs er privatejet, men der er offentlig adgang til voldstedet via en sti vest for bygningerne.

Øer og grunde i søen

Der er fire småøer i søen: længst mod øst ligger Alø, dernæst følger søens største ø Møgelø, lige nord her for Bregnø, og mod nordvest Lilleø.

Desuden ligger en lille kunstige "Svejbækø" ved indsejlingen til Svejbæk Snævringen. Den fik officielt sit navn efter at Midtjyllands Avis tog sagen op, og udskrev en konkurrence om navnet i sommeren 1996. Den hedder dog i folkemunde også "Kaninøen".

Flere områder i søen er udlagt som fuglereservat, med deraf følgende sejladsforbud. Det gælder bl.a. omkring Alø og i Rosvig. Den største dybde findes mellem Himmelbjerget og Møgelø og er på ca. 17 m.

Der er talrige grunde i søen med navne som ”Det Kolde”, ”Gammel Jenses Grund”, ”Sillinggrund”, ”Bedsken”, ”Alø Fladen”, ”Sandege Grund”, ”Himmelbjerggrund”, ”Grydegrund” ”Stigballegrund”, ”Godegrund”, ”Trimlestedet”, ”Frydensgrund” ”Møgelgrund”, ”Knudehovedet”, ”Storegrund”, ”Torsdagsgrund”, ”Kalsholtgrund” og ”Sletten”.

Vandspejlet ligger 20,7 m .o.h.

Søens tilløb

Julsø har adskillige tilløb - følgende kan lokaliseres og har et navn. På den nordlige bred: vest for Kalsholt: Rødstidal Bæk; ved skovriderboligen Katrinelund i Linå Vesterskov/: Katrinelund Bæk; ved Høgholt/ øst for Katrinelund Bæk: Kildebæk; ved Møgeløvej/Svejbæk Odde: Svejbækodde Bæk; øst for Laven/ Kærsmølle: Kærsmølle Bæk; øst for Bomholtgård/med tilløb fra Storhøj: Bomholt Bæk. På den sydlige bred: Svejbæk med udløb mellem Svejbækgård og Svejbæklund.

Navnet "Julsø"

Navnet "Juel-Søe" ses anvendt så tidligt som i 1768 i Pontoppidans Danske Atlas og som "Juul Søe" på Videnskabernes Selskabs kort fra 1781, desuden optræder stednavnet ”Juul Søe” på et matrikelkort fra 1817. Der er god dokumentation for, at navne sammensat med hjul/jul sigter til vandmøllehjul. Forleddet er altså egentlig substantivet ”hjul”, så Julsø er søen med (mange) møllehjul.

Forleddet "Juul" ses også genbrugt i "Juulsborg" - navnet på den store FDF-hytte på Møgelø.

Motionscykelløbet ”Julsø Rundt”

Det store familie- og motionscykelløb ”Julsø Rundt” har været en årligt tilbagevendende begivenhed siden søndag 14.6. 1981 med Dansk Cyklistforbunds Silkeborg Afdeling og Midtjyllands Avis som arrangører. Siden 2005 har det dog været Idræt om Dagen, der har stået for afviklingen.

Fakta

  • Vandsystem: Gudenå Syd
  • Oplandsareal: 933 km²
  • Areal: 565 ha.
  • Middel vanddybde: 7,8 m.
  • Maksimal vanddybde: 17,5 m.
  • Volumen (mio. m3): 43,8
  • Vandets opholdstid (år): 0,12