Kærsgårdsbroen

Kærsgårdsbroen over Silkeborg Langsø blev opført i 1928 af Silkeborg Kommune. Broen havde da været under forberedelse flere gange. Allerede i 1885 afholdtes et møde i Silkeborg, hvor man drøftede planer om at etablere en vejforbindelse til Skive, hvilket ville indebære bygningen af en bro ved Kærsgård. Uden at det dog blev til noget.

I 1915-1916 kom det så vidt, at proprietær på Kærsgård R. Jørgensen ansatte stadsingeniør A. S. Wille til at beregne, hvad det ville koste at bygge en vej fra Øster Bording over Silkeborg Langsø og til Silkeborg. Proprietæreren forsøgte herefter at vække interessen hos andre erhversforetagender og kommuner for projektet. Der kom dog ikke på dette tidspunkt noget ud af anstrengelserne.

Broen under opførelse i 1928.

I 1928 tog proprietær Gunnar Nislev ideen op og begyndte for egne midler at fylde jord i Silkeborg Langsø for at lave en dæmning. Den initiativrige mand havde købt tipvogne og jernbanespor fra et tørveleje og var begyndt at bygge uden anden hjælp end en gødningssæk i et træ på den anden side til at sigte efter. Det fortæller Midtjyllands Avis i 1978. Proprietæren gav dog op og Silkeborg Kommune overtog arbejdet og gjorde det til et af tidens mange Nødhjælpsarbejder. Det var arbejde der blev udført med det formål at give arbejde til primært arbejdsløse arbejdsmænd. Da jorden blev flyttet med skovl og trillebør var dæmningsbyggeri noget der gav noget arbejde.

I forbindelse med etableringen af sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet, blev der bygget en ny bro - 60 meter lang og 16 meter bred, der hvor Søndre Ringvej skulle passere Silkeborg Langsø. Den blev indviet i 1972.

Se også: Broer i Silkeborg.

Senest ændret 9. oktober 2010 kl. 01:22