Kino
"Kinograf" eller "Kinematograf" (dannet af de græske ord “kinema” = bevægelse og “graphein” = skrive) er oprindeligt betegnelsen for et apparat til optagelse og fremføring af levende billeder opfundet af brødrene Lumière i 1895; desuden er ordet blevet brugt om det sted, hvor fremvisningen af "levende" (kinografiske) billeder finder sted.
Silkeborgs ”Kinografen”, senere ”Kinoteatret” og fra 1936 slet og ret ”KINO” begyndte sin virksomhed omkring 1910, og var beliggende ud til gaden i den nyopførte ejendom Søndergade 15. I 1915 flyttede ”Kinografen” til adressen Vestergade 6, hvor den havde til huse indtil lukningen i 1987.
Byens første biograf var Fotorama, der lå i Søndergade 6. Den slog dørene op for publikum i 1906. På samme tid finder vi også ”Biograf-Teatret, som holdt til i Håndværkerforeningen på Torvet.
Kinografen var fra starten privatejet, men optræder fra 1918 som aktieselskab og ejer af bygningen i Vestergade. I 1936 overtog Arbejdernes Oplysningsudvalg - AOU (senere Arbejdernes Oplysningsforbund – AOF) biografbevillingen og lærer Poul Nord blev ansat som daglig leder. KINO viste sig hurtigt at være en overordentlig god indtægtskilde for AOU, hvilket kom byens kulturliv til gode. Det var således specifikt nævnt i KINOs vedtægter, at overskuddet skulle bidrage til løsning af forskellige kulturelle opgaver til gavn for arbejderbevægelsen og at der kunne ydes tilskud til forsamlingsbygningen Sønderport. Dermed var der skabt økonomisk basis for, at den gamle drøm om at bygge et samlingssted til og for arbejderbevægelsen endelig kunne blive realiseret – Sønderport blev indviet allerede i oktober 1940. Det hjalp måske på sagerne, at regnskabsføreren for Sønderport, den senere borgmester Åge Christensen, 1. december1939 afløste Poul Nord som biografleder – et hverv som han bestred i de efterfølgende 31 år. I januar 1971 tiltrådte Erik Jørgensen som direktør for KINO og blev samtidig forretningsfører for AOF. Det blev Erik Jørgensen, der i april 1987 lukkede og slukkede for biografvirksomheden, hvorefter filmmaskinerne og stolene blev overtaget af “Rampelys” – den lille biograf i Silkeborg. Derefter blev side- og bagbygningerne til Vestergade 4 og 6 nedrevet, og Jyske Bank lod opføre en ejendom i gården.
KINO havde fra begyndelsen 333 pladser, senere steg dette antal til 395, for så at lande på 343. I 1950’erne blev der årligt solgt omkring 175.000 billetter, omkring 1970 var tallet nede på 80.000 og i 1980’erne solgtes årligt 45.-50.000 billetter. Nogle film blev set af langt over 10.000 mennesker, bl.a. “Løgneren” fra 1970, “Olsenbanden i Jylland” fra 1971 og “Midt om natten” fra 1984. Alle rekorder blev dog slået med filmen “Mig og Charly” fra 1978, som blev set af mere end 20.000 mennesker. Den sidste film, der var på plakaten var “Døden på larvefødder” fra 1987.
