Kjæmpegraven i Borkesdal

Fra WikiSilkeborg
Version fra 12. jan 2011, 00:13 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Borkesdal hedder den dybe, vilde dal, som adskiller Sinnesbjærg og Stoubjærg. I den ligger kæmpen Borke begraven ved et hus kaldes Bjørnsholt, af de bjørne, som i gammel tid opholdt sig der. Man kan tydeligt se, hvor han ligger, da han var så stor, at hans krop og ben danne høje i dalen, og ved hans side ligger hans slagsværd med guldgreb. Dalen hører til en bondegaard, og bondens søn fik engang lyst til at udgrave dette sværd. Men da han havde begyndt at grave efter det, fik hans fader det at vide og forbød det. Sværdet ligger altså endnu ved kæmpens side. Gudenå kaldes ud for dette sted, mellem Brassø og Borresø, for Borkeså.

Kilde

Gengivet efter A. L. Drewsens optegnelser af folkesagn fra Silkeborg og omegn - i: Fra og om Silkeborg, s. 149-150.

Kommentar

Vi får her folketraditionens forklaring på flere stednavne:

  • Borkesdal eller Borgedal, der godt nok angives til at ligge mellem Sindbjerg og Stoubjerg, skønt den i dag ligger ligenordøst for Stoubjerg - og derfor også giver navn til Borgdalsvej.
  • Bjørnsholt eller Bjørnholt
  • Borkeså, der bl.a. kendes som "Borker Aae" fra Videnskabernes Selskabs kort fra 1781 og på et matrikelkort fra 1793, hvor det dog er benævnt "Borger Aae".