Forskel mellem versioner af "Knøsen"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
 
(25 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Billede:knosen.jpg|thumb|290px|Udsigt fra Knøsen]]
 
[[Billede:knosen.jpg|thumb|290px|Udsigt fra Knøsen]]
Udsigtspunktet Knøsen, også kaldet Store Knøs, er en 129 m. høj bakkeknude beliggende sydvest for [[Julsø]] og i [[Rye Nørreskov]]s vestligste område. For at komme dertil følger man Knøsvej ca. 350 m. i vestlig retning fra [[Knøsgården]] (Himmelbjergegnens Friluftsgård) eller bestiger stedet ad en sti på den stejle skrænt fra nordsiden. Der er en tinglyst turiststi langs med skrænten, som det er tilladt at færdes på.
+
Knøsen, også kaldet Store Knøs, er en 129 m. høj bakkeknude beliggende sydvest for [[Julsø]] og i [[Rye Nørreskov]]s vestligste område. Den tilhører de såkaldte "[[Limbjerge]]".
  
Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigt. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men i de senere år er der fældet en del fyrretræer de stejle skrænter. Det er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod Julsø, til Virklund, Sindbjerg og Stoubjerg og at få et glimt af Silkeborgs røde tage og Højhuset ved Indelukket.
+
For at komme dertil følger man [[Knøsvej]] ca. 350 meter i vestlig retning fra [[Knøsgården]] (Himmelbjergegnens Friluftsgård) eller bestiger stedet ad en sti den stejle skrænt fra nordsiden. Der er en tinglyst turiststi langs med skrænten, som det er tilladt at færdes på.
  
Ordet knøs menes at komme fra det tyske "knaus", der betyder bjergknold. Og det er netop sådan Knøsen med de stejle skrænter tog sig ud både fra syd, vest og nord. Altså er Store Knøs "den store bakkeknold".  
+
Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigt. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men i de senere år er der fældet en del fyrretræer på de stejle skrænter. Det er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod [[Julsø]], til [[Virklund]], [[Sindbjerg]] og [[Stovbjerg]] og at få et glimt af Silkeborgs røde tage og [[Silkeborghus]] ved [[Indelukket]].
 +
 
 +
Ordet "knøs" er en ældre dansk betegnelse for "bakke", egl. "klump", og er det samme ord som "knøs" i betydningen "ung fyr". I ældre tider tog Knøsen med de stejle skrænter uden megen træbevoksning sig netop ud som en bakkeknold / bakkeklump både fra syd, vest og nord.
  
 
Stedet er afsat på matrikelkort fra 1817 med navnet Store Knøs og siden optaget under dette stednavn på geodætiske kort. Det er benævnt Knøsen første gang i turisthåndbøger i 1868.
 
Stedet er afsat på matrikelkort fra 1817 med navnet Store Knøs og siden optaget under dette stednavn på geodætiske kort. Det er benævnt Knøsen første gang i turisthåndbøger i 1868.
  
I år 1900 blev der på initiativ af Silkeborg Turistforening og i samarbejde med ejeren af Knøsgården (tidligere Melgård), Niels Peder Johansen, indrettet en sommerrestauration på Knøsen. Der opførtes meget sigende en pavillon i schweitzerstil og et lille lysthus med spidstag. Desuden blev anløbsbroen ved Svejbæk færge forbedret, ligesom der blev lavet en turiststi herfra langs vandet gennem Æblegården og op til den nuværende sti ved nordskråningen.  
+
==Sommerrestauration==
 +
I år 1900 blev der på initiativ af [[Silkeborg Turistforening]] og i samarbejde med ejeren af Knøsgården (tidligere Melgård), sognerådsformand Niels Peder Johansen, indrettet en sommerrestauration på Knøsen. Der opførtes meget sigende en rødmalet træpavillon i schweitzerstil og et lille lysthus med spidstag og flagstang. Sidstnævnte var opført efter tegning af arkitekt [[Anton Rosen]], måske var det beregnet på en pavillon ved [[Karoline Amalies Høj]]. Desuden blev anløbsbroen ved [[Svejbæk Færge]] forbedret, ligesom der blev lavet en turiststi herfra langs vandet forbi [[Æblegården]] og op til den nuværende sti ved nordskråningen.
 +
 
 +
Sommerrestauranten blev indviet 8. juli 1900 ved en større festlighed med deltagelse af 34 jyske avisredaktører, der var samlet til møde i Silkeborg. De var på sejltur med [[Hjejlen]], som lagde til ved den ny anløbsbro i Julsø. Borgmester og formand for turistforeningen [[P. C. Stemann Rosenørn]] hejste flaget på den mægtige flagstang og erklærede stedet for åbent for offentligheden. Efterfølgende kom der fyldige reportager fra begivenhederne i en lang række jyske dagblade, hvilket var en god reklame for Silkeborg og Silkeborg-egnen.
 +
 
 +
Hurtigt begyndte turisterne at valfarte til stedet for at nyde den sublime udsigt over [[Himmelbjergsøerne]] og få lidt at drikke og spise på traktørstedet, som også solgte håndskårne souvenirs.
 +
 
 +
Den lille afholdsrestaurant blev drevet af gårdejeren på Melgårdog hans familie gennem flere generationer, og har sikkert været et kærkomment økonomisk tilskud.
 +
 
 +
Serveringspigen "Lille Karen" optræder på flere postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Karen Johansen (1864-1930), der var født på Melgård, fyldte ikke meget i pavillonen. Hun var holdt op med at vokse som 8-årig, og mange kom på Knøsen for at se hende.
 +
 
 +
Gennem årene blev der bygget lidt til og en større nybygning opførtes i 1948 efter en brand. Traktørstedet  lukkede i 1966.
 +
 
 +
I 1992 blev Knøsgården med sine 80 tønder land skov og mark og dermed også Knøsen overtaget af Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, som siden har omdannet stedet til friluftsgård med mange forskellige naturaktiviteter.
  
Hurtigt begyndte turisterne at valfarte til stedet for at nyde den sublime udsigt over Himmelbjergsøerne og få lidt at drikke og spise på traktørstedet, som også solgte håndskårne souvenirs. Stedet blev drevet af ejerne af Melgård, og har sikkert været et kærkommet økonomisk tilskud.  
+
Ca. 300 m. nordøst for Knøsen ligger [[Lille Knøs]], som har en højde på 120 m. Lille Knøs kaldes også "Tøsen", det giver "Knøsen" og "Tøsen".
  
Gennem årene blev der bygget lidt til og en større nybygning opførtes i 1948. Traktørstedet blev drevet af samme slægt indtil lukningen i 1966.  
+
== Hjejleselskabets anløbsbro ==
 +
Hjejleselskabet anlagde i 1900 en anløbsbro i Julsø for gæster, der skulle til Knøsen. Den blev dog nedlagt igen efter en kort årrække, da den ikke blev benyttet særlig meget. Desuden var broen meget udsat i isvintre
  
Knøsgården blev i 1992 overtaget af Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, som har omdannet stedet til friluftsgård med mange forskellige naturaktiviteter.
+
== Ekstern henvisning ==
 +
Knøsen er et af "bjergene" i Søhøjlandet, som er omtalt på [http://www.bestigbjerge.dk/record3.aspx?id=14| bestigbjerge]
  
Ca. 300 m nordøst for Knøsen ligger [[Lille Knøs]], som har en højde på 120 m.
+
[[Kategori:Udsigtspunkter & bænke]]
[[Kategori:Udsigtspunkter]]
+

Nuværende version fra 6. aug 2015, 08:04

Udsigt fra Knøsen

Knøsen, også kaldet Store Knøs, er en 129 m. høj bakkeknude beliggende sydvest for Julsø og i Rye Nørreskovs vestligste område. Den tilhører de såkaldte "Limbjerge".

For at komme dertil følger man Knøsvej ca. 350 meter i vestlig retning fra Knøsgården (Himmelbjergegnens Friluftsgård) eller bestiger stedet ad en sti på den stejle skrænt fra nordsiden. Der er en tinglyst turiststi langs med skrænten, som det er tilladt at færdes på.

Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigt. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men i de senere år er der fældet en del fyrretræer på de stejle skrænter. Det er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod Julsø, til Virklund, Sindbjerg og Stovbjerg og at få et glimt af Silkeborgs røde tage og Silkeborghus ved Indelukket.

Ordet "knøs" er en ældre dansk betegnelse for "bakke", egl. "klump", og er det samme ord som "knøs" i betydningen "ung fyr". I ældre tider tog Knøsen med de stejle skrænter uden megen træbevoksning sig netop ud som en bakkeknold / bakkeklump både fra syd, vest og nord.

Stedet er afsat på matrikelkort fra 1817 med navnet Store Knøs og siden optaget under dette stednavn på geodætiske kort. Det er benævnt Knøsen første gang i turisthåndbøger i 1868.

Sommerrestauration

I år 1900 blev der på initiativ af Silkeborg Turistforening og i samarbejde med ejeren af Knøsgården (tidligere Melgård), sognerådsformand Niels Peder Johansen, indrettet en sommerrestauration på Knøsen. Der opførtes meget sigende en rødmalet træpavillon i schweitzerstil og et lille lysthus med spidstag og flagstang. Sidstnævnte var opført efter tegning af arkitekt Anton Rosen, måske var det beregnet på en pavillon ved Karoline Amalies Høj. Desuden blev anløbsbroen ved Svejbæk Færge forbedret, ligesom der blev lavet en turiststi herfra langs vandet forbi Æblegården og op til den nuværende sti ved nordskråningen.

Sommerrestauranten blev indviet 8. juli 1900 ved en større festlighed med deltagelse af 34 jyske avisredaktører, der var samlet til møde i Silkeborg. De var på sejltur med Hjejlen, som lagde til ved den ny anløbsbro i Julsø. Borgmester og formand for turistforeningen P. C. Stemann Rosenørn hejste flaget på den mægtige flagstang og erklærede stedet for åbent for offentligheden. Efterfølgende kom der fyldige reportager fra begivenhederne i en lang række jyske dagblade, hvilket var en god reklame for Silkeborg og Silkeborg-egnen.

Hurtigt begyndte turisterne at valfarte til stedet for at nyde den sublime udsigt over Himmelbjergsøerne og få lidt at drikke og spise på traktørstedet, som også solgte håndskårne souvenirs.

Den lille afholdsrestaurant blev drevet af gårdejeren på Melgårdog hans familie gennem flere generationer, og har sikkert været et kærkomment økonomisk tilskud.

Serveringspigen "Lille Karen" optræder på flere postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Karen Johansen (1864-1930), der var født på Melgård, fyldte ikke meget i pavillonen. Hun var holdt op med at vokse som 8-årig, og mange kom på Knøsen for at se hende.

Gennem årene blev der bygget lidt til og en større nybygning opførtes i 1948 efter en brand. Traktørstedet lukkede i 1966.

I 1992 blev Knøsgården med sine 80 tønder land skov og mark og dermed også Knøsen overtaget af Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, som siden har omdannet stedet til friluftsgård med mange forskellige naturaktiviteter.

Ca. 300 m. nordøst for Knøsen ligger Lille Knøs, som har en højde på 120 m. Lille Knøs kaldes også "Tøsen", det giver "Knøsen" og "Tøsen".

Hjejleselskabets anløbsbro

Hjejleselskabet anlagde i 1900 en anløbsbro i Julsø for gæster, der skulle til Knøsen. Den blev dog nedlagt igen efter en kort årrække, da den ikke blev benyttet særlig meget. Desuden var broen meget udsat i isvintre

Ekstern henvisning

Knøsen er et af "bjergene" i Søhøjlandet, som er omtalt på bestigbjerge