Knøsen
Udsigtspunktet Knøsen, også kaldet Store Knøs, er en 129 m. høj bakkeknude beliggende sydvest for Julsø og i Rye Nørreskovs vestligste område. For at komme dertil følger man Knøsvej ca. 350 meter i vestlig retning fra Knøsgården (Himmelbjergegnens Friluftsgård) eller bestiger stedet ad en sti på den stejle skrænt fra nordsiden. Der er en tinglyst turiststi langs med skrænten, som det er tilladt at færdes på.
Flere årtier efter 1900 var landskabet ned mod Julsø et åbent område med enkeltstående bevoksning af enebærbuske, blåbær og lyng, hvilket gav en vid og storslået udsigt. Fra 1960’erne og frem voksede udsigten langsomt til, men i de senere år er der fældet en del fyrretræer på de stejle skrænter. Det er derfor muligt at opleve et betagende panorama ned mod Julsø, til Virklund, Sindbjerg og Stovbjerg og at få et glimt af Silkeborgs røde tage og Silkeborghus ved Indelukket.
Ordet "knøs" er en ældre dansk betegnelse for "bakke", egl. "klump", og er det samme ord som "knøs" i betydningen "ung fyr". I ældre tider tog Knøsen med de stejle skrænter uden megen træbevoksning sig netop ud som en bakkeknold / bakkeklump både fra syd, vest og nord.
Stedet er afsat på matrikelkort fra 1817 med navnet Store Knøs og siden optaget under dette stednavn på geodætiske kort. Det er benævnt Knøsen første gang i turisthåndbøger i 1868.
Sommerrestauration
I år 1900 blev der på initiativ af Silkeborg Turistforening og i samarbejde med ejeren af Knøsgården (tidligere Melgård), sognerådsformand Niels Peder Johansen, indrettet en sommerrestauration på Knøsen. Der opførtes meget sigende en rødmalet træpavillon i schweitzerstil og et lille lysthus med spidstag. Muligvis er dette hus opført efter tegninger af arkitekt Anton Rosen, som oprindelig var beregnet på en pavillion ved Karoline Amalies Høj. Desuden blev anløbsbroen ved Svejbæk Færge forbedret, ligesom der blev lavet en turiststi herfra langs vandet gennem Æblegården og op til den nuværende sti ved nordskråningen.
Sommerrestauranten blev indviet 8. juli 1900 ved en større festlighed med deltagelse af 34 jyske avisredaktører, der var samlet til møde i Silkeborg. De var på sejltur med Hjejlen, som lagde til ved den ny anløbsbro i Julsø. Borgmester og formand for turistforeningen P. C. Stemann Rosenørn hejste flaget på den mægtige flagstang og erklærede stedet for åbent for offenligheden. Efterfølgende kom der fyldige reportager fra begivenheder i en lang række jyske dagblade, hvilket var en god reklame for Silkeborg og Silkeborg-egnen.
Hurtigt begyndte turisterne at valfarte til stedet for at nyde den sublime udsigt over Himmelbjergsøerne og få lidt at drikke og spise på traktørstedet, som også solgte håndskårne souvenirs. Stedet blev drevet af samme slægt af ejere af Melgård, og har sikkert været et kærkommet økonomisk tilskud.
Den lille afholdsrestaurant blev drevet af gårdejeren og hans familie gennem flere generationer. Serveringspigen "Lille Karen" optræder på flere postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Karen Johansen (1864-1930), der var født på Melgård, fyldte ikke meget i pavillonen. Hun var holdt op med at vokse som 8-årig, og mange kom på Knøsen for at se hende.
Gennem årene blev der bygget lidt til og en større nybygning opførtes i 1948 efter en brand. Traktørstedet lukkede i 1966.
I 1992 blev Knøsgården med sine 80 tønder land skov og mark og dermed også Knøsen overtaget af Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, som siden har omdannet stedet til friluftsgård med mange forskellige naturaktiviteter.
Knøsen er et af de 15 "bjerge" i Søhøjlandet, som er omtalt på hjemmesiden bestigbjerge.
Ca. 300 m. nordøst for Knøsen ligger Lille Knøs, som har en højde på 120 m. Lille Knøs kaldes også "Tøsen", det giver "Knøsen" og "Tøsen".
