Kongestolen
Kongestolen er et 82 meter højt udsigtspunkt i Sønderskov syd/sydvest for Slåensø. Den lille markante høj er beliggende ovenfor skovvejen med navnet Kongestolsvej. En lille sti fører fra søens vestende lige op til stedet, hvor der står en bænk. Mod sydøst ligger Slåensø Bjerg. Fra bænken er der en smuk udsigt over den vestlige ende af Slåensø med Sejs i baggrunden. Den fulde udsigt begrænses dog af træer på skrænten og langs søbredden.
Stedet ses nævnt første gang på Mansas kort over Nørrejylland i 1846. Siden forekommer det i en hel del turistvejledere, hvor Sønderskov-området beskrives. At nogle skribenter undlader at nævne udsigtspunktet skyldes nok, at besøg ved Slåensø ofte sker ad søvejen ved anløbsbroen i Borre Sø, hvorfor Kongestolen ligger lidt fjernt.
Det vides ikke med sikkerhed, hvilken konge der har lagt navn til Kongestolen. Michael Drewsens farbroder Adolph Ludvig Drewsen beretter i sin berømte dagbog fra 1850 ”Fra og om Silkeborg” (p.69), at Kongestolen er opkaldt efter Frederik 6. eller Christian 8., som begge har besøgt i området.
Selve efterledet "stol" betyder på ældre dansk noget i retning af ”ophøjet sæde” eller ”trone”. Det opstår som efterled på lignende navne i perioden 1450-1650, hvilket taler for, at Kongestolen (og Dronningestolen) er et meget gammelt stednavn. Kongestol figurerer dog ikke på Videnskabernes kort fra 1787, men andre ældre kendte stednavne er heller ikke medtaget her, så det skal måske ikke tillægge stor betydning. I øvrigt kendes navnene Kongestolen og Dronningestolen fra andre steder i landet, bedst kendt er Dronningestolen på Møns Klint.
Der findes også et udsigtspunkt med navnet ”Dronningestolen, som ligger i Nordskovens nordvestligste hjørne. Det er en almindelig antagelse, at Kongestolen og Dronningestolen refererer til samme kongepar og er navngivet på samme tidspunkt. Derfor kan det altså heller ikke helt afgøres, hvilken dronning, der lægger navn til ”Dronningestolen”.
Om Frederik 6. ved man, at han i 1820’erne og 1830’erne udviste stor interesse for Silkeborg-områdets muligheder – for at udnytte jernmalmforekomster og at gøre Gudenåen sejlbar. Desuden synes han at have næret interesse for reguleringen og matrikuleringen af Silkeborgskovene i forbindelse med overgangen til domæneskov (statsskov). Det vides temmelig sikkert, at Frederik 6. flere gange var i Silkeborg-området og også i Sønderskoven for at inspicere tilstanden sammen med sin overførster Nicolai Jacob Jessen. Under én af disse rejser fik han opkaldt Frederikshøj i Linå Vesterskov efter sig. Om dronningen var med ved blot ét af disse besøg vides ikke.
Det vides at Christian 8., dronning Caroline Amalie - efter hvem også Karoline Amalie Høj er opkaldt, og kronprinsen, den senere Frederik 7., havde ophold på Silkeborg Hovedgård i august 1840. Kort for inden havde kongen, der beskrives som en stor naturelsker, underskrevet de endelige dokumenter, der gjorde de smukke Silkeborg-skove til domæneskove. Han har ganske givet besigtiget domænet med sine forstfolk under dette besøg.
En anden mulighed kunne være, at navngivningen har fundet sted, da kongen 29. juli meldte sin ankomst til Himmelbjerget og hjalp Steen Steensen Blicher ud af en dum knibe. Der skulle for anden gang afholdes Himmelbjergfest og Blicher havde ikke sikret sig hos ejeren Peder Nielsen, at området måtte benyttes til formålet. For at bringe sagen ud af verden bad kongen Peder Nielsen om at indfinde sig på Silkeborg Hovedgård - kongen ville egenhændigt leje Himmelbjerget. Denne begivenhed kunne måske have foranlediget, at man til kongens ære og måske direkte i overværelse af kongen selv, har ladet det smukke udsigtspunkt i Sønderskoven kalde Kongestolen. Ved samme lejlighed kan Dronningestolen også være navngivet.
Det samme kongepar var ligeledes i Silkeborg i august 1845 under en rejse fra Skanderborg til Ringkøbing for at besigtige stedet, hvor Silkeborg Papirfabrik var ved at skyde op, og hvor handelspladsen snart skulle til at anlægges.
Endelig kan det ikke udelukkes, at der er tale om et folkenavn eller sagnnavn, som er opstået i forbindelse med at lokale bønder og forvalteren på Silkeborg Slot gennem generationer ledsaget kongelige gæster ud til højdepunktet i skoven under deres ophold i Silkeborg. Hyppige gæster på slottet var Frederik 2. og Christian 4.
Der synes altså at være flere muligheder, når det skal forklares, hvilken konge, der har lagt navn til Kongestolen. Meget taler dog for, at navngivningen har fundet sted i forbindelse med, at under Christian 8.’s og Caroline Amalies 5 dages ophold i 1840. Deri ligger måske også forklaringen på, at Christian 8. ikke ved navn har fået sit eget udsigtspunkt ved Silkeborg. Desuden optræder navnet på kort første gang i 1846.
