Forskel mellem versioner af "Kroghs Bænk"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
 
Linje 5: Linje 5:
 
Nogen særlig anledning til, at dette udsigtspunkt er navngivet efter Krogh, kendes ikke. Navnet Kroghs Bænk ses  på kort allerede i 1860, men i sin "Medicinske Topographie af Silkeborg og dens omegn" fra 1863 benævner læge [[Christian Fibiger]] udsigten ”Kroghs Minde”.  
 
Nogen særlig anledning til, at dette udsigtspunkt er navngivet efter Krogh, kendes ikke. Navnet Kroghs Bænk ses  på kort allerede i 1860, men i sin "Medicinske Topographie af Silkeborg og dens omegn" fra 1863 benævner læge [[Christian Fibiger]] udsigten ”Kroghs Minde”.  
  
Stedet kendes imidlertid under to helt andre navne - beskrevet i 1850 af [[A. L. Drewsen]] i dagbogen "Fra og om Silkeborg" .  Det ene er det poetiske "Kammerherrens yndest", som dog udmærket kan relateres til Krogh, som allerede i 1815 fik titel af kammerherre. Det andet navn er "Kynast" eller "Kynasten" - sandsynligvis [[Michael Drewsen]]s påfund - som er  navnet på en landskabelig granitkegle i den tyske provins Schlesien med ruiner fra et sagnomspundet slot, der flere steder er beskrevet i sange og digte. Navnet kan skyldes Kroghs tyske rødder, og at han før 1835 var forstmester for de sydslesviske provinser og i mange år bopæl i det allersydligste af det danske rige.
+
Stedet kendes imidlertid under to helt andre navne - beskrevet i 1850 af [[A. L. Drewsen]] i dagbogen "Fra og om Silkeborg".  Det ene er det poetiske "Kammerherrens yndest", som dog udmærket kan relateres til Krogh, som allerede i 1815 fik titel af kammerherre. Det andet navn er "Kynast" eller "Kynasten" - sandsynligvis [[Michael Drewsen]]s påfund - som er  navnet på en landskabelig granitkegle i den tyske provins Schlesien med ruiner fra et sagnomspundet slot, der flere steder er beskrevet i sange og digte. Navnet kan skyldes Kroghs tyske rødder, og at han før 1835 var forstmester for de sydslesviske provinser og i mange år bopæl i det allersydligste af det danske rige.
  
 
A. L. Drewsen beretter endvidere, at der her var en kongeørnrede med unger. Og 21. juli 1853 må det formodes, at [[H. C. Andersen]] besøgte stedet på en morgentur, idet han i "Folkekalenderen 1854" i forbindelse med den fascinerende skovensomhed, skriver, at i Silkeborg-skovene bygger kongeørnen endnu rede.
 
A. L. Drewsen beretter endvidere, at der her var en kongeørnrede med unger. Og 21. juli 1853 må det formodes, at [[H. C. Andersen]] besøgte stedet på en morgentur, idet han i "Folkekalenderen 1854" i forbindelse med den fascinerende skovensomhed, skriver, at i Silkeborg-skovene bygger kongeørnen endnu rede.

Nuværende version fra 4. jan 2011, 21:26

Kroghs Bænk er et 45 meter højt udsigtspunkt i Vesterskov på sydsiden af Almind Sø.

Stedet er opkaldt efter kammerherre, overførster Frederik Ferdinand von Krogh (1780-1844), som i perioden 1825-1834 var inspektionshavende ved statsskovene og derfor havde Silkeborgskovene under sit tilsyn i årene efter at Silkeborg Hovedgård med tilhørende skove var solgt på tvangsauktion i 1823.

Nogen særlig anledning til, at dette udsigtspunkt er navngivet efter Krogh, kendes ikke. Navnet Kroghs Bænk ses på kort allerede i 1860, men i sin "Medicinske Topographie af Silkeborg og dens omegn" fra 1863 benævner læge Christian Fibiger udsigten ”Kroghs Minde”.

Stedet kendes imidlertid under to helt andre navne - beskrevet i 1850 af A. L. Drewsen i dagbogen "Fra og om Silkeborg". Det ene er det poetiske "Kammerherrens yndest", som dog udmærket kan relateres til Krogh, som allerede i 1815 fik titel af kammerherre. Det andet navn er "Kynast" eller "Kynasten" - sandsynligvis Michael Drewsens påfund - som er navnet på en landskabelig granitkegle i den tyske provins Schlesien med ruiner fra et sagnomspundet slot, der flere steder er beskrevet i sange og digte. Navnet kan skyldes Kroghs tyske rødder, og at han før 1835 var forstmester for de sydslesviske provinser og i mange år bopæl i det allersydligste af det danske rige.

A. L. Drewsen beretter endvidere, at der her var en kongeørnrede med unger. Og 21. juli 1853 må det formodes, at H. C. Andersen besøgte stedet på en morgentur, idet han i "Folkekalenderen 1854" i forbindelse med den fascinerende skovensomhed, skriver, at i Silkeborg-skovene bygger kongeørnen endnu rede.

Kroghsvej i Silkeborg er også opkaldt efter Frederik Ferdinand von Krogh.