Ændringer

[[Billede:Jernbanebro.jpg|thumb|350px|Jordarbejde ved Langåbanen]]Langåbanen mellem Silkeborg og Langå åbnede i 12. november 1908 og var idrift i drift frem til 23. maj 1971, hvor skinnerne blev taget op og banestrækningen lavet om til cykelsti.

De byer som jernbanen løb igennem regnede med en stor effekt. Ikke mindst [[Gjern ]] der fejrede åbningen af banen ved at 100 mennesker modtog det første tog med hurra-råb. Gjern regnede med at få mere industri og turisme til byen.

Anderledes stille var der om banens åbning i Silkeborg. I hvert fald var [[Silkeborg Avis ]] utilfreds med at der ikke var en officiel åbning af banen. De mente det var fordi DSB var bange for at borgerne vill klage over togdriften generelt.

Med til Langåbane Langåbanen hørte også den nedlagte jernbanebro som fører over [[Remstrup Å ]] ved siden af den nuværende jernbanebro til Skanderborgbanen. Skanderborgbanen fik altså udskiftet sin bro i forbindelse med bygningen af Langåbanen.  Ved bygningen af Langåbanen skulle der også bygges to broer i Langå. Både i Langå og i SIlkeborg var det problematiskt problematisk at spærre åen i længere tid med stiladserstilladser, derfor fandt man på at bruge en ponton til at skubbe den færdige bro ud på, efter at have bygget den på bredden. Først byggede man broerne i Langå, dernæst sejlede man de specielle pontonner til Bjerringbro og kørte dem derfra på hestevogn med 6 heste til Silkeborg.

Langåbanen var med til at gøre Silkeborg til lidt af et trafikalt knudepunkt. Det blev senere forstærket med flere mindre baner, for eksempel [[Billede:Jernbanebro.jpg|thumb|Jordarbejde ved LangåbanenBramming-banen]]i 1920, [[Kjellerup-banen]] i 1924, og som den sidste jernbanelinie [[Bryrup-banen]] i 1929.