Forskel mellem versioner af "Langebro"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:wegge-1846.jpg|thumb|300px|Udsnit af Wegges kort over Silkeborg, 1846]] | [[Billede:wegge-1846.jpg|thumb|300px|Udsnit af Wegges kort over Silkeborg, 1846]] | ||
| − | Langebros oprindelse fortaber sig tilbage i tiden - der har sikkert altid været behov for passage på dette sted | + | Langebros oprindelse fortaber sig tilbage i tiden - der har sikkert altid været behov for passage over [[Resmtrup Å]] på dette sted, |
| − | + | Ligeledes har åløbet her, hvor højdeforskellen på vandstanden er ca. 2m., gennem mange århundreder været opstemmet for at udnytte den imponerende vandkraft. [[Silkeborg Vandmølle]] dukker således op i lensregnskaberne første gang i 1578, men møllen daterer sig helt sikkert længere tilbage. Den lå på åens østre bred - hvor også [[Silkeborg Kro]] var beliggende - og fulgte med, da brødrene Drewsen i februar i 1844 fik overdraget et stort areal på den østlige bred og ret til at udnytte størsteparten af vandkraften til at drive maskinerne på [[Silkeborg Papirfabrik]]. Siden blev også [[Havnen]] anlagt i det sydøstlige område omkring Langebro. | |
| − | Da handelspladsen Silkeborg blev anlagt var den tænkt som et trafikalt knudepunkt og derfor blev broen ophøjet til at | + | Da handelspladsen Silkeborg blev anlagt vest for åen var den tænkt som et trafikalt knudepunkt og derfor blev broen ophøjet til at videreføre [[hovedlandeveje]]n Århus-Ringkøbing. |
Af Hans Gerdes Wegges kort over Silkeborg Handelsplads fra 1846 fremgår det, at der var en ålegård på den nordlige side af broen på tværs i åløbet. Denne “ålekiste” var gennem tiden en god indtægtskilde for ejerne og forpagterne af [[Silkeborg Hovedgård]] og siden for papirfabrikken. | Af Hans Gerdes Wegges kort over Silkeborg Handelsplads fra 1846 fremgår det, at der var en ålegård på den nordlige side af broen på tværs i åløbet. Denne “ålekiste” var gennem tiden en god indtægtskilde for ejerne og forpagterne af [[Silkeborg Hovedgård]] og siden for papirfabrikken. | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
[[Billede:langebro.jpg|thumb|300px|Arbejdere og ingeniører i færd med at give broen ny belægning, 1910]] | [[Billede:langebro.jpg|thumb|300px|Arbejdere og ingeniører i færd med at give broen ny belægning, 1910]] | ||
| − | For at forbedre muligheden for pramsejlads mellem søerne oven- og nedenfor papirfabrikken etableredes i 1854 en [[ladeplads]] på den vestre bred og ved siden af denne en kanal, hvis vandspejl var i niveau med [[Silkeborg Langsø]]. Derved blev | + | For at forbedre muligheden for pramsejlads mellem søerne oven- og nedenfor papirfabrikken etableredes i 1854 en [[ladeplads]] på den vestre bred og ved siden af denne en kanal, hvis vandspejl var i niveau med [[Silkeborg Langsø]]. Derved blev det muligt at omlade gods, så sejlads kunne foregå i hele søsystemet. Da pramfarten ophørte, blev kanalen ikke vedligeholdt, og i 1920 åbnede [[Kammerslusen]]. |
Papirfabrikkens store udbygninger i 1920’erne og 1930’erne ændrede radikalt på åløbets og broens forløb. | Papirfabrikkens store udbygninger i 1920’erne og 1930’erne ændrede radikalt på åløbets og broens forløb. | ||
Versionen fra 15. jul 2009, 21:04
Langebros oprindelse fortaber sig tilbage i tiden - der har sikkert altid været behov for passage over Resmtrup Å på dette sted,
Ligeledes har åløbet her, hvor højdeforskellen på vandstanden er ca. 2m., gennem mange århundreder været opstemmet for at udnytte den imponerende vandkraft. Silkeborg Vandmølle dukker således op i lensregnskaberne første gang i 1578, men møllen daterer sig helt sikkert længere tilbage. Den lå på åens østre bred - hvor også Silkeborg Kro var beliggende - og fulgte med, da brødrene Drewsen i februar i 1844 fik overdraget et stort areal på den østlige bred og ret til at udnytte størsteparten af vandkraften til at drive maskinerne på Silkeborg Papirfabrik. Siden blev også Havnen anlagt i det sydøstlige område omkring Langebro.
Da handelspladsen Silkeborg blev anlagt vest for åen var den tænkt som et trafikalt knudepunkt og derfor blev broen ophøjet til at videreføre hovedlandevejen Århus-Ringkøbing.
Af Hans Gerdes Wegges kort over Silkeborg Handelsplads fra 1846 fremgår det, at der var en ålegård på den nordlige side af broen på tværs i åløbet. Denne “ålekiste” var gennem tiden en god indtægtskilde for ejerne og forpagterne af Silkeborg Hovedgård og siden for papirfabrikken.
For at forbedre muligheden for pramsejlads mellem søerne oven- og nedenfor papirfabrikken etableredes i 1854 en ladeplads på den vestre bred og ved siden af denne en kanal, hvis vandspejl var i niveau med Silkeborg Langsø. Derved blev det muligt at omlade gods, så sejlads kunne foregå i hele søsystemet. Da pramfarten ophørte, blev kanalen ikke vedligeholdt, og i 1920 åbnede Kammerslusen.
Papirfabrikkens store udbygninger i 1920’erne og 1930’erne ændrede radikalt på åløbets og broens forløb.
På grund af den stadigt stigende trafik er broen gang på gang blevet fornyet og/eller gjort bredere.
Beliggenhed: Langebro er beliggende i Silkeborgs midtby.
