Martine Jørgensen

Fra WikiSilkeborg
Version fra 20. jan 2020, 15:49 af Henrik Torp (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Martine Wilhelmine Jørgensen, 19/12 1844 – 21/4 1928.

Baggrund

Martine Jørgensen blev født i Ulstrup nær Holbæk som datter af gårdejer, sognefoged og stænderforsamlingsdeputeret Peder Jørgensen og Sophie Sørensen. Hun blev døbt i Bakkendrup kirke.

Om hendes liv før tiden i Silkeborg ved vi intet, udover at hun boede i Slagelse. Det var også derfra, hun i april 1887 flyttede her til byen i selskab med sin livslange veninde og åndsfælle, Anne Sophie Elisabeth Köthe. De to kvinder boede i hele deres tid i Silkeborg til leje sammen på Drewsensvej 24.

Partikulier

Martine Jørgensen var partikulier, hvilket vil sige, at hun levede af renterne af en formue. Hvor stor den formue var, vides ikke, men der er intet, der tyder på, at hun skulle have været velhavende. I hendes testamente var der blot få poster, hvoraf den betydeligste var, at hun ønskede at der for et forholdsvis beskedent beløb blev oprettet en fond i Anna Sophie Köthes navn, som hvert år skulle lade renterne komme ”en enligt stillet Kvinde til Gavn”. Derudover et lille beløb til pasning af de to kvinders fælles grav og gravsten, hvorefter det, som måtte være tilbage, skulle deles blandt et antal slægtninge.

Menighedspleje

Martine Jørgensen døjede hele livet med et svagt helbred – hvilket ifølge S.A. skulle være en væsentlig årsag til, at hun flyttede til Silkeborg – men det afholdt hende på ingen måde i at være særdeles aktiv i kirkens menighedspleje. Hendes virke bestod dels i at besøge syge og døende som hun forsøgte at trøste og opmuntre med samtale og bøn (i 1898 lod hun avisen bringe en lille notits, hvori hun for god ordens skyld slog fast, at hun altså ikke var sygeplejerske men blot et kristent menneske) og dels at opsøge fattige og trængende, som hun hjalp økonomisk. Denne økonomiske hjælp stammede til en vis grad fra hendes egne midler, men langt væsentligere fra penge og gaver, hun med held opfordrede andre til at yde til det gode formål. Fx gav Beværterforeningens Spareforening ”Julens Glæde” i 1915 75 kr. som Martine Jørgensen kunne bruge til uddeling og så tidligt som i 1894 anmodede pastor Viberg byrådet om at tildele hende et bidrag til hendes arbejde i menighedsplejen.

Trængende børn

Børnebespisningen var et andet område, som lå Martine Jørgensen meget på sinde. Hun var blandt de allerførste initiativtagere til oprettelsen (og mangeårigt medlem) af den komite, som satte de tidligere, lidt spredte, private tiltag i system og sikrede at byens trængende børn på den måde kunne få god og nærende mad i vintermånederne. I alle årene gav hun selv sine faste bidrag på 2 – senere 3 – kr.

Udover i børnebespisningen beskæftigede hun sig også med trængende børn som bestyrelsesmedlem i Børnenes Værn ligesom hun i en årrække var en af kommunens tilsynsførende med plejebørn. Denne post bestred hun sammen med blandt andre kordegn Thorlund, hvis navn optræder i mange af de samme sammenhænge som Martine Jørgensens.

Grundtvigiansk

Martine Jørgensen var et meget troende menneske på et solidt grundtvigiansk grundlag og hun var blandt andet menighedsrådsmedlem og bestyrelsesmedlem i Østerlandsmissionen. Hun var også medinitiativtager til oprettelsen af Silkeborg Valgmenighed da pastor Viberg i 1912 ikke længere kunne passe sit embede pga sygdom og Silkeborg fik en ny, indremissionsk præst. Det var valgmenighedens pastor Munch, der begravede Martine Jørgensen.

Poesi

I 1905 udgav Martine Jørgensen en digtsamling, som hun kaldte Lys og Skygge og igennem årene publicerede Silkeborg Avis flere af hendes digte, som alle var dybt religiøse. De fleste af digtene var inspireret af aktuelle højtider eller begivenheder: jul, pastor Vibergs død, indvielsen af det nye missionshus, fx, men trods deres højstemte indhold er digtene faktisk vældig mundrette, ”friske” og dagligdags i sproget. Man kan sagtens læse dem i dag uden at få lyst til at trække på smilebåndet.

Kilder

Silkeborg Avis

Keld Dalsgaard Larsen, m.fl.: Silkeborg 1846 – 1996

Dansk Forfatterleksikon