Midgårdsvej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Midgårdsvej er opkaldt efter Midgård, menneskenes verden i nordisk mytologi. Som navnet antyder, ligger Midgård midt imellem Asgård og Udgård. Midgård er ikke videre beskrevet i den islandske Edda, hvorfra man kender de fleste af myterne om de nordiske guder. Blot vides det, at regnbuen Bifrost danner bro mellem Midgård og gudernes verden, Asgård, samt at Midgård er omspundet af en kæmpemæssig slange, Midgårdsormen.

Vejen er præget af villaer og parcelhuse. Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Midgårdsvej anlagt i begyndelsen af 1970'erne. Flere andre gader med navne fra den nordiske mytologi eller navne fra gamle danske sagn ligger i dette område.


Beliggenhed: Midgårdsvej er beliggende i Silkeborg, Hvinningdal.