Papirgangen

Fra WikiSilkeborg
Version fra 9. okt 2010, 00:26 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Papirgangen er navnet på den bro af limtræ, som fører fodgængere og cyklister over Remstrup Å fra Søtorvet til "Papirfabrikken". I forbindelse med etableringen af bydelen erstattede den i 2002 den såkaldte sydlige jernbanebro, der blev sprængt væk i januar samme år. På denne bro var der siden 1871 blevet fragtet gods via Havnesporet til og fra Silkeborg Papirfabrik.

Navnet hentyder dels til målet for gangturen - Papirfabrikken, men måske i højere grad til den produktion, som fandt sted gennem 156 år på papirfabrikken på den østlige side af åen.

Papirgangen og Godsbroen, som den nordlige kørebro hedder, blev navngivet i oktober 2002 efter en konkurrence udskrevet af Midtjyllands Avis.

Se også: Broer i Silkeborg.