Forskel mellem versioner af "Paradiset"
(Siden blev oprettet: På nyere geodætiske kort angives Paradiset til at være det kuperede skovparti i Sønderskov syd for den lille halvø i Borre Sø med navnet Brasenkas. På geod...) |
|||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
På geodætiske kort fra før ca. 1940 angives stedet imidlertid til at være beliggende i [[Østerskov]] omtrent midtvejs over [[Tingbjerg]] ved kanten til den sydlige bakkeskråning. Her er der en lille slugt, der nedenfor flader mere ud i en dal med et lille vandløb. Dette sted ses nævnt første gang i ”Haandbog for Tourister” fra 1875 og er siden nævnt i næsten alle turistvejledere til op i 1950’eme. | På geodætiske kort fra før ca. 1940 angives stedet imidlertid til at være beliggende i [[Østerskov]] omtrent midtvejs over [[Tingbjerg]] ved kanten til den sydlige bakkeskråning. Her er der en lille slugt, der nedenfor flader mere ud i en dal med et lille vandløb. Dette sted ses nævnt første gang i ”Haandbog for Tourister” fra 1875 og er siden nævnt i næsten alle turistvejledere til op i 1950’eme. | ||
| − | Begge steder har der altid været udsigt over [[Paradisøerne]] - en af de mest fantastiske i hele Søhøjlandet, ligesom det også er tilfældet fra [[Abrahams Skød]] i den | + | Begge steder har der altid været udsigt over [[Paradisøerne]] - en af de mest fantastiske i hele Søhøjlandet, ligesom det også er tilfældet fra [[Abrahams Skød]] i den anden ende af søen. I dag får man nok den smukkeste udsigt ved at gå en tur ud på én af bådebroerne på [[Oringen]]. |
I området er der endvidere flere stednavne med forleddet paradis: øst for [[Virklund]] findes gården [[Paradislyst]] (bliver også kaldt Paradisgården), der indtil 1960’erne lå på nordsiden af Paradisvejen. Ved gården brændte man i øvrigt i 1940’erne store mængder trækul i byggede ovne med store skorstene. Desuden har der ligget en gård med navnet [[Paradisgården]] på [[Gunilshøjvej]] med et nærliggende udsigtspunkt [[Scharlings Bænk]]. | I området er der endvidere flere stednavne med forleddet paradis: øst for [[Virklund]] findes gården [[Paradislyst]] (bliver også kaldt Paradisgården), der indtil 1960’erne lå på nordsiden af Paradisvejen. Ved gården brændte man i øvrigt i 1940’erne store mængder trækul i byggede ovne med store skorstene. Desuden har der ligget en gård med navnet [[Paradisgården]] på [[Gunilshøjvej]] med et nærliggende udsigtspunkt [[Scharlings Bænk]]. | ||
Versionen fra 31. jan 2010, 01:57
På nyere geodætiske kort angives Paradiset til at være det kuperede skovparti i Sønderskov syd for den lille halvø i Borre Sø med navnet Brasenkas.
På geodætiske kort fra før ca. 1940 angives stedet imidlertid til at være beliggende i Østerskov omtrent midtvejs over Tingbjerg ved kanten til den sydlige bakkeskråning. Her er der en lille slugt, der nedenfor flader mere ud i en dal med et lille vandløb. Dette sted ses nævnt første gang i ”Haandbog for Tourister” fra 1875 og er siden nævnt i næsten alle turistvejledere til op i 1950’eme.
Begge steder har der altid været udsigt over Paradisøerne - en af de mest fantastiske i hele Søhøjlandet, ligesom det også er tilfældet fra Abrahams Skød i den anden ende af søen. I dag får man nok den smukkeste udsigt ved at gå en tur ud på én af bådebroerne på Oringen.
I området er der endvidere flere stednavne med forleddet paradis: øst for Virklund findes gården Paradislyst (bliver også kaldt Paradisgården), der indtil 1960’erne lå på nordsiden af Paradisvejen. Ved gården brændte man i øvrigt i 1940’erne store mængder trækul i byggede ovne med store skorstene. Desuden har der ligget en gård med navnet Paradisgården på Gunilshøjvej med et nærliggende udsigtspunkt Scharlings Bænk.
Af gadenavne kan nævnes Paradisbakken, Paradisdalen, Paradislunden, Paradisvejen og Paradisvænget.
I 1955 indviedes Pigespejdernes Fælleslejr ”Paradislejren”, beliggende på Paradisvejen.
