Forskel mellem versioner af "Peder Pedersen"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(En driftig mand)
 
(12 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Barbermester Peder Petersen (1816-1885) var født i [http://da.wikipedia.org/wiki/Ikast_Sogn Grødde]. Han blev udlært møllebygger, deltog i [http://da.wikipedia.org/wiki/Krigen_1848 krigen] i 1848 og flyttede omkring 1850 til Silkeborg. Her giftede han sig for anden gang i 1857 med den 16 år yngre Ane Margrethe. De fik sammen fire børn.
+
Barber Peder Pedersen (1819-1885) var født i [http://da.wikipedia.org/wiki/Ikast_Sogn Grødde] i Ikast Sogn. Han blev udlært møllebygger, deltog i [http://da.wikipedia.org/wiki/Krigen_1848 krigen] i 1848 og flyttede omkring 1850 til Silkeborg. Her giftede han sig for anden gang i 1857 med den 16 år yngre Ane Margrethe. De fik sammen fire børn.
+
 
Da han ikke kunne leve af at være møllebygger, lærte han sig barberfaget. Dengang skulle en barber også gerne kunne hjælpe folk med andre ting i den personlige pleje. Så han lavede derfor også salver og pomader, som han solgte fra forretningen og fra en bod i håndværkerforeningen.
+
Da han ikke kunne leve af at være møllebygger, lærte han sig barberfaget. Dengang skulle en barber også kunne hjælpe folk med andre ting i den personlige pleje. Så han lavede derfor også salver og pomader, som han solgte fra forretningen og fra en bod i håndværkerforeningen.
+
 
Han var også en slags "klog mand", der kunne årelade og sætte igler på dårlige steder. Folk kom lderfor angvejs fra for at søge råd. Desuden kendte han til lægemidler og har sikkert brugt den af munkene indførte plante ”[[kalmus]]” og andre lægeurter, der vokser langs bredderne af Silkeborg Langsø.
+
Han var også en slags "klog mand", der kunne årelade og sætte igler på dårlige steder. Folk kom derfor langvejs fra for at søge råd. Desuden kendte han til lægemidler og har sikkert brugt den af munkene indførte plante ”[[kalmus]]” og andre lægeurter, der vokser langs bredderne af Silkeborg Langsø.
+
 
 
[[Billede:coneville.jpg|thumb|350px|Hjulbåden Corneville i [[Svejbæk Snævring|Svejbæk Snævringen]], ca. 1880]]
 
[[Billede:coneville.jpg|thumb|350px|Hjulbåden Corneville i [[Svejbæk Snævring|Svejbæk Snævringen]], ca. 1880]]
 
== En driftig mand ==
 
== En driftig mand ==
Peder Petersen var en driftig mand. Sammen med sine fire børn lavede han også gammeldags tøjklemmer af bøgetræ og i ledige stunder i barberforretningen strikkede han strømper, alt imens han sang gamle sange.
+
Peder Pedersen var en driftig mand. Sammen med sine fire børn lavede han gammeldags tøjklemmer af bøgetræ og i ledige stunder i barberforretningen strikkede han strømper, alt imens han sang gamle sange.
 +
 
 +
Barber Pedersen er dog allermest kendt som den, der startede bådfarten for turister – [[Barberens Bådfart]] – med hånddrevne hjulbåde og senere små dampskibe.
  
Barber Petersen er dog allermest kendt som den, der startede bådfarten for turister – [[Barberens Bådfart]] – med hånddrevne hjulbåde og senere små dampskibe.
 
 
 
Desuden havde han udlejning af hestevogne med plads til 5-6 personer og hvis turisten ikke selv var “''i besiddelse af et særligt orienteringstalent''” kunne han også tilbyde en lokal turfører, som det anføres i hans egen turistguide – ”[[Haandbog for Tourister]]", der udkom i flere udgaver i årene omkring 1875. Det er nok ikke for meget at sige, at barber Petersen var Silkeborgs første (selvbestaltede) turistchef.
 
Desuden havde han udlejning af hestevogne med plads til 5-6 personer og hvis turisten ikke selv var “''i besiddelse af et særligt orienteringstalent''” kunne han også tilbyde en lokal turfører, som det anføres i hans egen turistguide – ”[[Haandbog for Tourister]]", der udkom i flere udgaver i årene omkring 1875. Det er nok ikke for meget at sige, at barber Petersen var Silkeborgs første (selvbestaltede) turistchef.
+
 
 
Barberparret boede på [[Østergade]], helt nede ved havnen over for nuværende [[Åhavevej]], og dermed kun et par huse fra det gamle [[Hotel Silkeborg]], der lå hvor Østergadekrydset senere blev etableret. Her var det nemt at indfange turisterne.
 
Barberparret boede på [[Østergade]], helt nede ved havnen over for nuværende [[Åhavevej]], og dermed kun et par huse fra det gamle [[Hotel Silkeborg]], der lå hvor Østergadekrydset senere blev etableret. Her var det nemt at indfange turisterne.
+
 
 
Når barberen var ude, måtte forretningen klares af hans kone, som blev betegnet som en mindst lige så dygtig barber som han.
 
Når barberen var ude, måtte forretningen klares af hans kone, som blev betegnet som en mindst lige så dygtig barber som han.
+
 
På sine ældre dage ansatte barberen [[Anders Christiansen Mølbæk]] (1856-), der siden blev selvstændig og ejer af et par dampskibe.
+
På sine ældre dage ansatte barberen [[Andreas Christiansen Mølbæk]] (1856-1914), der siden blev selvstændig og ejer af et par dampskibe.
  
 
Efter hans død i 1885, blev Ane Margrethe Pedersen landets første kvindelige barber og fortsatte også nogle år med bådfarten. Det ses i en skattebog, at hun faktisk var én af byens gode skatteydere.
 
Efter hans død i 1885, blev Ane Margrethe Pedersen landets første kvindelige barber og fortsatte også nogle år med bådfarten. Det ses i en skattebog, at hun faktisk var én af byens gode skatteydere.
  
 
== En malers ord ==
 
== En malers ord ==
Den kendte maler Godfred Christensen, der fra omkring 1880 fandt mange motiver på Silkeborg-egnen, skriver om Peder Petersen, at han var den "fod- og tungerappe Figaro, der med en så rørende iver opfyldte sit hverv som cicerone for de rejsende, mens han overlod sin Susanna at besørge hans egentlige embedsgerning”.
+
Den kendte maler Godfred Christensen, der fra omkring 1880 fandt mange motiver på Silkeborg-egnen, skriver om Peder Pedersen, at han var den "fod- og tungerappe Figaro, der med en så rørende iver opfyldte sit hverv som cicerone for de rejsende, mens han overlod sin Susanna at besørge hans egentlige embedsgerning”.
+
 
 
== Gaver fra en digter ==
 
== Gaver fra en digter ==
 
Mange af familien Drewsens gæster er sikkert blevet betjent af barber Petersen på den ene eller den anden måde. Vi ved, at en af barberkunderne var [[H. C. Andersen]], som ofte kaldes Danmarks første turist. Digteren besøgte Silkeborg flere gange i løbet af 1850’erne og skriver i sin dagbog fra lørdag 25. juni 1859: ''Foræret Barberen, hvad jeg har skrevet om Silkeborg, ligesaa “I Sverrig”.
 
Mange af familien Drewsens gæster er sikkert blevet betjent af barber Petersen på den ene eller den anden måde. Vi ved, at en af barberkunderne var [[H. C. Andersen]], som ofte kaldes Danmarks første turist. Digteren besøgte Silkeborg flere gange i løbet af 1850’erne og skriver i sin dagbog fra lørdag 25. juni 1859: ''Foræret Barberen, hvad jeg har skrevet om Silkeborg, ligesaa “I Sverrig”.
 +
 +
[[Billede:Kortudsnit1886.jpg|thumb|400px|Kortudsnit fra 1886, hvor Barberens Udsigt er markeret i Østerskov]]
  
 
== Barberens Udsigt ==
 
== Barberens Udsigt ==
Barber Petersen har fået sig et evigt minde – i det mindste på gamle kort og i turistvejledere. I [[Østerskov]], omtrent midtvejs på [[Tindebjerget]] ved den nordlige bakkeskrænt, angives der en bænk/udsigt med navnet ”[[Barberens Udsigt]]”. Stedet ses nævnt første gang i hans egen turisthåndbog fra 1875. Men også i “Himmelbjergegnen” fra 1886 nævnes det, at der er en bænk. Desuden er stedet nævnt i et par beretninger om bådfart på søerne.
+
Barber Pedersen har fået sig et evigt minde – i det mindste på gamle kort og i turistvejledere. I [[Østerskov]], omtrent midtvejs på [[Tindebjerget]] ved den nordlige bakkeskrænt, angives der en bænk/udsigt med navnet ”[[Barberens Udsigt]]”. Stedet ses nævnt første gang i hans egen turisthåndbog fra 1875. Men også i “Himmelbjergegnen” fra 1886 nævnes det, at der er en bænk. Desuden er stedet nævnt i et par beretninger om bådfart på søerne.
+
 
 
Skovvæsenet har gennem tiden taget behørigt hensyn til de rekreative og turistmæssige interesser  i skovene. Nogle udsigtspunkter er blevet friholdt for opvoksende træer. Andre er dukket op på ny efter skovning og nyplantning. Barberens Udsigt er dog ikke siden blevet gjort tilgængelig.
 
Skovvæsenet har gennem tiden taget behørigt hensyn til de rekreative og turistmæssige interesser  i skovene. Nogle udsigtspunkter er blevet friholdt for opvoksende træer. Andre er dukket op på ny efter skovning og nyplantning. Barberens Udsigt er dog ikke siden blevet gjort tilgængelig.
  
[[Kategori:Personer|Petersen, Peder]]
+
[[Kategori:Personer|Pedersen, Peder]]
 
[[Kategori:Turisme]]
 
[[Kategori:Turisme]]

Nuværende version fra 4. jul 2017, 21:26

Barber Peder Pedersen (1819-1885) var født i Grødde i Ikast Sogn. Han blev udlært møllebygger, deltog i krigen i 1848 og flyttede omkring 1850 til Silkeborg. Her giftede han sig for anden gang i 1857 med den 16 år yngre Ane Margrethe. De fik sammen fire børn.

Da han ikke kunne leve af at være møllebygger, lærte han sig barberfaget. Dengang skulle en barber også kunne hjælpe folk med andre ting i den personlige pleje. Så han lavede derfor også salver og pomader, som han solgte fra forretningen og fra en bod i håndværkerforeningen.

Han var også en slags "klog mand", der kunne årelade og sætte igler på dårlige steder. Folk kom derfor langvejs fra for at søge råd. Desuden kendte han til lægemidler og har sikkert brugt den af munkene indførte plante ”kalmus” og andre lægeurter, der vokser langs bredderne af Silkeborg Langsø.

Hjulbåden Corneville i Svejbæk Snævringen, ca. 1880

En driftig mand

Peder Pedersen var en driftig mand. Sammen med sine fire børn lavede han gammeldags tøjklemmer af bøgetræ og i ledige stunder i barberforretningen strikkede han strømper, alt imens han sang gamle sange.

Barber Pedersen er dog allermest kendt som den, der startede bådfarten for turister – Barberens Bådfart – med hånddrevne hjulbåde og senere små dampskibe.

Desuden havde han udlejning af hestevogne med plads til 5-6 personer og hvis turisten ikke selv var “i besiddelse af et særligt orienteringstalent” kunne han også tilbyde en lokal turfører, som det anføres i hans egen turistguide – ”Haandbog for Tourister", der udkom i flere udgaver i årene omkring 1875. Det er nok ikke for meget at sige, at barber Petersen var Silkeborgs første (selvbestaltede) turistchef.

Barberparret boede på Østergade, helt nede ved havnen over for nuværende Åhavevej, og dermed kun et par huse fra det gamle Hotel Silkeborg, der lå hvor Østergadekrydset senere blev etableret. Her var det nemt at indfange turisterne.

Når barberen var ude, måtte forretningen klares af hans kone, som blev betegnet som en mindst lige så dygtig barber som han.

På sine ældre dage ansatte barberen Andreas Christiansen Mølbæk (1856-1914), der siden blev selvstændig og ejer af et par dampskibe.

Efter hans død i 1885, blev Ane Margrethe Pedersen landets første kvindelige barber og fortsatte også nogle år med bådfarten. Det ses i en skattebog, at hun faktisk var én af byens gode skatteydere.

En malers ord

Den kendte maler Godfred Christensen, der fra omkring 1880 fandt mange motiver på Silkeborg-egnen, skriver om Peder Pedersen, at han var den "fod- og tungerappe Figaro, der med en så rørende iver opfyldte sit hverv som cicerone for de rejsende, mens han overlod sin Susanna at besørge hans egentlige embedsgerning”.

Gaver fra en digter

Mange af familien Drewsens gæster er sikkert blevet betjent af barber Petersen på den ene eller den anden måde. Vi ved, at en af barberkunderne var H. C. Andersen, som ofte kaldes Danmarks første turist. Digteren besøgte Silkeborg flere gange i løbet af 1850’erne og skriver i sin dagbog fra lørdag 25. juni 1859: Foræret Barberen, hvad jeg har skrevet om Silkeborg, ligesaa “I Sverrig”.

Kortudsnit fra 1886, hvor Barberens Udsigt er markeret i Østerskov

Barberens Udsigt

Barber Pedersen har fået sig et evigt minde – i det mindste på gamle kort og i turistvejledere. I Østerskov, omtrent midtvejs på Tindebjerget ved den nordlige bakkeskrænt, angives der en bænk/udsigt med navnet ”Barberens Udsigt”. Stedet ses nævnt første gang i hans egen turisthåndbog fra 1875. Men også i “Himmelbjergegnen” fra 1886 nævnes det, at der er en bænk. Desuden er stedet nævnt i et par beretninger om bådfart på søerne.

Skovvæsenet har gennem tiden taget behørigt hensyn til de rekreative og turistmæssige interesser i skovene. Nogle udsigtspunkter er blevet friholdt for opvoksende træer. Andre er dukket op på ny efter skovning og nyplantning. Barberens Udsigt er dog ikke siden blevet gjort tilgængelig.