Forskel mellem versioner af "Remstrups Gård"
Greven (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Jeg husker Remstrups Gård fra tiden 1939 og fremefter. Vi boede på | + | |
| − | + | ||
| − | Til højre for indkørslen fra Søndergade lå der et tre-etages beboelseshus med | + | Jeg husker Remstrups Gård fra tiden 1939 og fremefter. Vi boede på [[Christian 8.s Vej]] 14, og benyttede gården til gennemgang, når vi skulle i skole eller bare op i byen. |
| − | Når man kom ned af | + | |
| − | Selve gården var brolagt med toppede brosten i modsætning til | + | Remstrups Gård lå mellem [[Søndergade]] og Christian 8.s Vej. Ud mod Søndergade lå Hotel Remstrup. I kælderen under hotellet var der en træskomand, der hed Andersen. Han solgte også andre småting fra forretningen. Min søster har bl.a. en sparegris, der er købt der. Ved siden af var der en gartner m. frugt og grønt. Han hed vist nok Sehested.Begge forretninger havde indgang fra Søndergade, men også adgang til Remstrups Gård, der lå lavere end Søndergade. |
| − | Min morfar, Martin G. Jensen, der var møller, var forretningsfører for kornfirmaet til sin død i 1932. Min mor var også ansat på kontoret i en periode, men det var før jeg blev født. | + | |
| − | Kornlageret lå på 1. sal i bygningen.Der var en mand, der hed Karl, der regerede der. Ved hjælp af en slidske blev sækkene med korn og andet sendt ned på kundernes hestevogne.Det var spændende at se på, og vi drenge fik også sommetider en glidetur på slidsken.Vi måtte også godt lege mellem kornsækkene på loftet, hvis vi ellers ikke lavede ulykker.Så Karl var en populær mand. | + | Til højre for indkørslen fra Søndergade lå der et tre-etages beboelseshus med to kælderforretninger. Den ene var skomager Skårup og den anden Slikmutter, kendt og skattet af alle, der gik på Mellemskolen og Borgerskolen. |
| − | I den modsatte længe, den sydlige, var der hestestalde. Her kunne landmændene få deres heste staldet op, når de skulle i byen og handle, eller havde andre ærinder, som f. eks. et besøg på Cafe Remstrup. Ovenover staldene var der forskellige lagerrum og kontorer.Jeg tror nok, at vognmand Alfang (eller hans efterfølger) holdt til der.Han havde bl. a. en fragtrute til Århus. Men det kan godt være, at det først var efter krigen. | + | |
| − | For under krigen holdt | + | Når man kom ned af indkørslen til selve Remstrups Gård, opkaldt efter hotellet (eller cafeen) lå der to to lange bygninger (længer), en til højre og en til venstre. De var begge to-etages bygninger. |
| + | |||
| + | Selve gården var brolagt med toppede brosten i modsætning til Christian 8.s vej, der var brolagt med ”rigtige” brosten. I den højre længe, den nordlige, var der først vist nok nogle værksteder og lign. Derefter kom en kontorbygning, der tilhørte et korn-og foderstoffirma. Resten af længen rummede et lager og muligvis en mølle. Der var også en vognport eller garage længst væk mod [[Fredensgade]]. Det var vist nok et øl-depot. | ||
| + | Min morfar, [[Martin G. Jensen]], der var møller, var forretningsfører for kornfirmaet til sin død i 1932. Min mor var også ansat på kontoret i en periode, men det var før jeg blev født. | ||
| + | |||
| + | Kornlageret lå på 1. sal i bygningen. Der var en mand, der hed Karl, der regerede der. Ved hjælp af en slidske blev sækkene med korn og andet sendt ned på kundernes hestevogne. Det var spændende at se på, og vi drenge fik også sommetider en glidetur på slidsken. Vi måtte også godt lege mellem kornsækkene på loftet, hvis vi ellers ikke lavede ulykker. Så Karl var en populær mand. | ||
| + | |||
| + | I den modsatte længe, den sydlige, var der hestestalde. Her kunne landmændene få deres heste staldet op, når de skulle i byen og handle, eller havde andre ærinder, som f. eks. et besøg på [[Cafe Remstrup]]. Ovenover staldene var der forskellige lagerrum og kontorer. Jeg tror nok, at vognmand Alfang (eller hans efterfølger) holdt til der. Han havde bl. a. en fragtrute til Århus. Men det kan godt være, at det først var efter krigen. | ||
| + | |||
| + | For under krigen holdt tyskerne til der. De havde mange heste og vogne, men ellers mærkede vi ikke meget til dem. Vi kunne godt gå igennem gården, når vi skulle i skole. | ||
| + | |||
Mod øst, ud mod Fredensgade var der et plankeværk el. lign. Midt i var der en åbning som adgang til gården. Den blev mest benyttet, da den ikke var så stejl som den vestlige adgang, fra Søndergade. Til venstre for indkørslen kom der jævnligt en fiskehandler, Engberg, een eller to gange om ugen. | Mod øst, ud mod Fredensgade var der et plankeværk el. lign. Midt i var der en åbning som adgang til gården. Den blev mest benyttet, da den ikke var så stejl som den vestlige adgang, fra Søndergade. Til venstre for indkørslen kom der jævnligt en fiskehandler, Engberg, een eller to gange om ugen. | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Steder]] | ||
Versionen fra 26. apr 2015, 12:53
Jeg husker Remstrups Gård fra tiden 1939 og fremefter. Vi boede på Christian 8.s Vej 14, og benyttede gården til gennemgang, når vi skulle i skole eller bare op i byen.
Remstrups Gård lå mellem Søndergade og Christian 8.s Vej. Ud mod Søndergade lå Hotel Remstrup. I kælderen under hotellet var der en træskomand, der hed Andersen. Han solgte også andre småting fra forretningen. Min søster har bl.a. en sparegris, der er købt der. Ved siden af var der en gartner m. frugt og grønt. Han hed vist nok Sehested.Begge forretninger havde indgang fra Søndergade, men også adgang til Remstrups Gård, der lå lavere end Søndergade.
Til højre for indkørslen fra Søndergade lå der et tre-etages beboelseshus med to kælderforretninger. Den ene var skomager Skårup og den anden Slikmutter, kendt og skattet af alle, der gik på Mellemskolen og Borgerskolen.
Når man kom ned af indkørslen til selve Remstrups Gård, opkaldt efter hotellet (eller cafeen) lå der to to lange bygninger (længer), en til højre og en til venstre. De var begge to-etages bygninger.
Selve gården var brolagt med toppede brosten i modsætning til Christian 8.s vej, der var brolagt med ”rigtige” brosten. I den højre længe, den nordlige, var der først vist nok nogle værksteder og lign. Derefter kom en kontorbygning, der tilhørte et korn-og foderstoffirma. Resten af længen rummede et lager og muligvis en mølle. Der var også en vognport eller garage længst væk mod Fredensgade. Det var vist nok et øl-depot. Min morfar, Martin G. Jensen, der var møller, var forretningsfører for kornfirmaet til sin død i 1932. Min mor var også ansat på kontoret i en periode, men det var før jeg blev født.
Kornlageret lå på 1. sal i bygningen. Der var en mand, der hed Karl, der regerede der. Ved hjælp af en slidske blev sækkene med korn og andet sendt ned på kundernes hestevogne. Det var spændende at se på, og vi drenge fik også sommetider en glidetur på slidsken. Vi måtte også godt lege mellem kornsækkene på loftet, hvis vi ellers ikke lavede ulykker. Så Karl var en populær mand.
I den modsatte længe, den sydlige, var der hestestalde. Her kunne landmændene få deres heste staldet op, når de skulle i byen og handle, eller havde andre ærinder, som f. eks. et besøg på Cafe Remstrup. Ovenover staldene var der forskellige lagerrum og kontorer. Jeg tror nok, at vognmand Alfang (eller hans efterfølger) holdt til der. Han havde bl. a. en fragtrute til Århus. Men det kan godt være, at det først var efter krigen.
For under krigen holdt tyskerne til der. De havde mange heste og vogne, men ellers mærkede vi ikke meget til dem. Vi kunne godt gå igennem gården, når vi skulle i skole.
Mod øst, ud mod Fredensgade var der et plankeværk el. lign. Midt i var der en åbning som adgang til gården. Den blev mest benyttet, da den ikke var så stejl som den vestlige adgang, fra Søndergade. Til venstre for indkørslen kom der jævnligt en fiskehandler, Engberg, een eller to gange om ugen.
