Remstrups Gård

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Jeg husker Remstrups Gård fra tiden 1939 og fremefter. Vi boede på Chr.8.s Vej nr. 14, og benyttede gården til gennemgang, når vi skulle i skole eller bare op i byen. R.G. lå mellem Søndergade og Chr.8.s Vej. Ud mod Søndergade lå Hotel Remstrup. I kælderen under hotellet var der en træskomand, der hed Andersen. Han solgte også andre småting fra forretningen. Min søster har bl.a. en sparegris, der er købt der. Ved siden af var der en gartner m. frugt og grønt. Han hed vist nok Sehested.Begge forretninger havde indgang fra Søndergade, men også adgang til R.G., der lå lavere end Søndergade. Til højre for indkørslen fra Søndergade lå der et tre-etages beboelseshus med 2 kælderforretninger. Den ene var skomager Skårup og den anden Slikmutter, kendt og skattet af alle, der gik på Mellemskolen og Borgerskolen. Når man kom ned af indkærslen til selve R.G., opkaldt efter hotellet, lå der to to lange bygninger (længer), en til højre og en til venstre.De var begge to-etages bygninger. Selve gården var brolagt med toppede brosten i modsætning til Chr.8.s.vej, der var brolagt med ”rigtige” brosten. [[Kategori:skriv Redigerer Remstrups Gård