Søgade

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Den sydlige side af Søgade 1969. Fotograf: Ib Hjorth

Søgade hører til de ældste gader i Silkeborg. Den er registreret i hvert fald i 1851. Den kom tidligt, fordi den var parallelgade til Vestergade og dermed baggade (og udkørsel) for de mange produktionsvirksomheder der. På det store område ned mod Silkeborg Langsø var der tidligere hyggelige småhaver, som ejedes af staten, men som var lejet ud til beboerne i Søgade. Disse såkaldte søhaver blev omkring 1960 inddraget til parkeringspladser.

I 1883 etableredes et mindre hvidtølsbryggeri i Søgade under navnet "Klosterbryggeriet". Det blev begyndelsen til bryggeriet "Neptun". I 1968 køber bryggeriet en grund i Hårup og påbegynder derefter en etapevis udflytning, som er gennemført i 1977.


Beliggenhed: Søvej er beliggende i Silkeborgs midtby.