Silkeborg Håndværkerforening
Silkeborg Håndværkerforening blev stiftet den 13. jan 1863. Foreningens første formålsbeskrivelse lød på; ”at give den talrige Klasse af Haandværksmestre Lejlighed til at samles og udveksle Meninger og Ideer og derved fatte Beslutninger, sigtende til Standens Vel, samt at virke for Haandværksstandens Rettigheder, Anseelse og Interesser.” Dette formål var der, ved den stiftende generalforsamling, 65 borgere der støttede op om og betalte den Rigsdaler et medlemskab kostede det første år.
De næste år var foreningen en aktiv deltager i lokalpolitik, i 1870 opstillede man endda sine egne kandidater til byrådsvalget. Blandt nogle af foreningens initiativer i perioden kan nævnes; indførelsen af en ligningskommission, oprettelsen af et varelotteri, et fejlslagent industrimagasin, samt en kamp mod uberettet næringsbrug og for købstadens rettigheder.
Håndværkerforeningen opførte sin første bygning på Torvet i 1870, den var indrettet med teatersal, samt forenings- og undervisningslokaler. Denne bygning blev dog hurtigt for lille og allerede i 1896 kunne foreningen indvie en ny og større bygning tegnet af Anton Rosen. Denne bygning blev flere gange udvidet og ombygget, teateret fik en balkon, der blev indrettet en restaurant og i 1936 kunne foreningen tage deres nye laugssal i brug.
En af de første opgaver håndværkerforeningen påtog sig var oprettelsen af en tekniskskole i byen, den startede den 23. marts 1863 som en søndagsskole for lære- og håndværksdrenge, i lånte lokaler på kommuneskolen. I 1870 flyttede den til Håndværksforeningens nye bygning, pladsen var dog for trang og hurtigt valgte man at presse på for at få en ny bygning opført til skolen, denne kunne indvies den 7. november 1877 ved Skoletorvet. Tekniskskole forblev i mange år et af forenings hjertebørn, således var sikringen af dennes drift, helt op til midten af 1900 tallet, indført direkte i håndværkerforeningens vedtægter.
Medlemskab af Silkeborg Håndværkerforening har fra foreningens start været åbent for alle. I 1885 betød alle, hæderlige mænd der var fyldt 25, havde selvstændig stilling, eller holdt ”egen Dug og Disk”, dog kunne man(d) blive optaget som ekstraordinært medlem, hvis man(d) var fyldt 18 og var udlært. I 1897 omfattede alle også kvinder, de kunne dog ikke vælges som bestillingsmænd for foreningen, først i vedtægterne fra 1942 ses dette at være en mulighed. Et medlemskab skulle dog under alle omstændigheder godkendes ved ballotation, hvilket betød at man i praksis skulle godkendes af et enigt ballotationsudvalg.
Mod slutningen af Anden Verdenskrig ramte schalburgtageaktionerne byen hårdt, den 8. dec. 1944 klokken 3.15 blev Joh. Søndergårds manufaktur i Vestergade 5 ramt af en kraftig eksplosion, der udover at sætte rådhusets ur i stå ved klokkeslaget 3.17, forøvede skader for 641,28 kr. på håndværkerforeningens bygning. Denne skade var dog kun en dråbe i havet i forhold til resultatet af aktionen mod håndværkerforeningens bygning den 23. feb. året efter, denne eksplosion lagde bygningen i ruiner og gjorde bl.a. teateret, restauranten og håndværkerforeningen hjemløse, de to sidste flyttede hurtigt ind hos Odd Fellow logen i nabobygningen, der skulle dog gå næsten et årti før Silkeborg igen fik en rigtig teatersal.
At det skulle tage så lang tid skyldtes at man arbejdede på et ambitiøst projekt, der bl.a. også skulle indeholde en biograf, samt at byggeriet blev dyrere og dyrere, i sidste ende fik man ikke biografbevillingen og man havde ikke råd til bygge uden statstilskud. Byggeriet stod dog færdig i 1956, et resultat af statstilskuddet var, at det var ”Den selvejende institution Silkeborg Teater” der ejede bygningen, institutionen blev oprettet i 1954 af håndværkerforeningen, med en bestyrelse identisk med dens egen.
”Den selvejende institution Silkeborg Teater” kom til at stå som ejer af teaterbygningen, hvor håndværkerforeningen så lejede sig ind, derudover husede bygningen i mange år restauranten La Strada, ligesom bl.a. Uno-X og andre firmaer havde til huse i bygningen. Økonomien fortsatte dog med at plage projektet og i 1979 måtte bygningen sælges til Jyske Bank, dette sket uden væsentlige ændringer i brugermassen.
”Den selvejende institution Silkeborg Teater” overtog fra 1954 nogle af de udadvendte kulturarrangementer fra håndværkerforeningen, det er bl.a. gennem teateret håndværkerforeningen i dag, som tidligere, uddeler sine legater, ligesom deltagelsen i arbejdet med oprettelsen og driften af Jysk Teater, samt Kunstcenteret Silkeborg Bad er foregået gennem denne institution, der i dag udelukkende fungere som fond.
I dag er håndværkerforeningens formål at virke for håndværkets og industriens fremme og varetage borgernes tarv udadtil, samt i øvrigt at samle foreningens medlemmer. Medlemskab kan søges af alle myndige personer. Foreningen har stadig til huse i den gamle teaterbygning på torvet.
Arkiverne fra Silkeborg håndværkerforening (A585) og ”Den selvejende institution Silkeborg Teater” (A586) findes på Silkeborg Arkiv.
