Silkeborg Hovedgård
Silkeborg Hovedgård er Silkeborgs ældste bygning, og i dag har Silkeborg Museum til huse i den gamle bygning på Hovedgårdsvej nr. 7. Silkeborg Hovedgård er oprindeligt en mindre herregård, opført af ritmester Hans Nicolai Hoff efter dennes overtagelse af Silkeborgområdet i 1767. Staldlængerne brændte men blev genopført i 1777. I dag er hovedbygningen og en lille stump af staldlængen langs Chr. 8 Vej (nr. 52) tilbage.
Ritmester Hoffs søn, Henrik Hoff overtog Silkeborg Hovedgård efter sin far i 1794 og beholdt den frem til 1804, hvor han solgte den til Ingerslev. Ingerslev gik fallit med Silkeborg Hovedgård, og staten overtog som største kreditor Silkeborg Hovedgård på en auktion i 1823. Herefter blev området splittet op i Silkeborg Skovdistrikt og Silkeborg Hovedgård. På sidstnævntes jord voksede senere Silkeborg by og Silkeborg Papirfabrik op fra midt i 1840'erne.
Silkeborg Hovedgård var allerede i 1840 noget faldefærdig. Den nykårne konge Chr. 8 besøgte det år området, og ved den lejlighed blev hovedgården sat i stand. I samtiden var der nogen kritik af denne lukus - at renovere den forfaldne hovedbygning - men i dag må vi antage, at dette kongelige besøg i 1840 reddede Silkeborg Hovedgård for eftertiden.
Papirfabrikant Michael Drewsen brugte ganske vist Silkeborg Hovedgård en kort overgang, indtil hans egen villa stod færdig på fabriksområdet i anden halvdel af 1840'erne. Den unge nybyggerby Silkeborg brugte herefter Silkeborg Hovedgård til byens skole (frem til 1859), kirkesal (frem til 1877) og posthus (frem til 1906). Staldlængerne - i Østre Længe og Vestre Længe - var allerede fra 1840'erne omdannet til lejligheder til papirarbejderne og deres familier.
Familien Peter Jessen ejede Silkeborg Hovedgård (hovedbygningen) i perioden ca. 1910-1938 og brugte ejendommen til privatbolig. Efter Peter Jessens død i 1938, købte Silkeborg Kommune Hovedgården og indrettede byens børnehave i den østlige ende af hovedbygningen. Dronning Louises Asyl havde til huse på Hovedgården i perioden 1940-1975.
