Forskel mellem versioner af "Silkeborg Kraftvarmeværk"
(Siden blev oprettet: Kraftværket stod færdigt i 1996 klar til at producere strøm og varme til Silkeborg. Værket startede ud som et Intrasentskab (I/S) mellem El-Sam og Silkeborg Kommune. Allered...) |
|||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
'''CO2-tiøren''' | '''CO2-tiøren''' | ||
| − | Værket drives af naturgas og har en virkningsgrad på omkring 88 %, det betyder at værket omsætter 88% af gassens energi til strøm og fjernvarme. Da værket blev etableret havde byen allerede et effektivt kulfyret fjernvarmeværk, så egentlig kunne det ikke betale sig at bruge gas | + | Værket drives af naturgas og har en virkningsgrad på omkring 88 %, det betyder at værket omsætter 88% af gassens energi til strøm og fjernvarme. Da værket blev etableret midt i 1990'erne havde byen allerede et effektivt kulfyret fjernvarmeværk, så egentlig kunne det ikke betale sig at bruge gas. Men regeringen gav et tilskud på 10 øre for hver kilowatt-time strøm, som produceres med gas. Samtidig så kommunen en fordel i at købe gas hos Naturgas Midt-Nord som Silkeborg Kommune var medejer af. Her kunne man vende et underskud til et overskud gennem den store mængde gas et sådant nyt værk ville aftage. Værket aftager i dag ca. 90.000.000 kubikmeter naturgas. |
| + | |||
| + | '''Forretning og varme''' | ||
| + | Selv om det kun var ved hjælp af støtte fra staten værket kunne realiseres, var man alligevel opmærksomme på at værket skulle være en god forretning. Derfor blev produktionsanlæget bevidst dimensioneret så stort at man kunne tjene penge på at levere strøm til Midtkraft når der var høj pris på el. Og på samme tid producere varme som kunne lagres op og bruges når der ikke foregik elproduktion. | ||
| + | I dag er værket afhængig af at sælge sin strømproduktion på elbørsen og handlerne sker fra dag til dag. Men der produceres stadig kun når det bedst kan betale sig. | ||
Versionen fra 23. feb 2011, 11:35
Kraftværket stod færdigt i 1996 klar til at producere strøm og varme til Silkeborg. Værket startede ud som et Intrasentskab (I/S) mellem El-Sam og Silkeborg Kommune. Allerede fra starten var værket tænkt som udelukkende gasfyret, men som noget nyt besluttede man at satse på gasturbiner der er i familie med jetmotorer.
I 2000 overgik værket fra I/S til aktieselskab (A/S), men stadig med kommunen og Elsam som eneste aktionærer. I 2004 købte Silkeborg Kommune El-Sam ud af værket og det er i dag en del af Silkeborg Forsyning A/S.
CO2-tiøren Værket drives af naturgas og har en virkningsgrad på omkring 88 %, det betyder at værket omsætter 88% af gassens energi til strøm og fjernvarme. Da værket blev etableret midt i 1990'erne havde byen allerede et effektivt kulfyret fjernvarmeværk, så egentlig kunne det ikke betale sig at bruge gas. Men regeringen gav et tilskud på 10 øre for hver kilowatt-time strøm, som produceres med gas. Samtidig så kommunen en fordel i at købe gas hos Naturgas Midt-Nord som Silkeborg Kommune var medejer af. Her kunne man vende et underskud til et overskud gennem den store mængde gas et sådant nyt værk ville aftage. Værket aftager i dag ca. 90.000.000 kubikmeter naturgas.
Forretning og varme Selv om det kun var ved hjælp af støtte fra staten værket kunne realiseres, var man alligevel opmærksomme på at værket skulle være en god forretning. Derfor blev produktionsanlæget bevidst dimensioneret så stort at man kunne tjene penge på at levere strøm til Midtkraft når der var høj pris på el. Og på samme tid producere varme som kunne lagres op og bruges når der ikke foregik elproduktion. I dag er værket afhængig af at sælge sin strømproduktion på elbørsen og handlerne sker fra dag til dag. Men der produceres stadig kun når det bedst kan betale sig.
