Silkeborg Langsø

Fra WikiSilkeborg
Version fra 17. mar 2016, 11:09 af Eva (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Udsigt ud over Silkeborg Langsø og Odden mod øst. Midt i billedet ses Kærsgårdsbroen og i baggrunden højhuset Silkeborghus, ca. 1970.

Silkeborg Langsø er en del af Gudenå-systemet og indgår i fællesbetegnelsen "Silkeborgsøerne". Denne sø lever op til sit navn, idet den er 7 km. lang og har en størrelse på 2,4 km2. Dybden er på indtil 5 m. Den er beliggende nord for Silkeborg by i en øst-vest-gående smeltevandsdal, der gennemskærer et moræneplateau.

Søen er inddelt i tre bassiner (vest-, midt- og østbassinet), som er adskilt af to vejdæmninger – Kærsgårdsbroen og Viborgbroen. Gudenåen løber igennem det østligste bassin. Miljøet i dette bassin er derfor påvirket af den store vand- og næringsstoftransport, der er i Gudenåen. Vest- og midterbassinet gennemstrømmes af væsentligt mindre vand- og næringsstofmængder. Påvirkningen og miljøtilstanden er derfor en anden i disse to bassiner. Generelt er alle tre bassiner dog væsentligt påvirket af specielt tidligere tiders store udledninger af dårligt renset spildevand.

Silkeborg Langsø udgjorde indtil 1941, hvor Alderslyst, Lysbro og Søholt blev indlemmet i Silkeborg Kommune, den administrative grænse mellem Viborg og Skanderborg Amter.

Omkring Silkeborg Langsø

Der findes ingen øer i Silkeborg Langsø, men ved Kærsgårdsvej stikker halvøen Odden eller Horsnæs Odde ud i søen fra vest mod øst og danner mod syd Kalgårdsvig. Mere end andre købstæder har Silkeborg skov, å og sø tæt på. Odden er således med til at give midtbyen en smuk kontrast og fungerer som grønt bynært område.

I Silkeborg Langsø sydvest for Kærsgårdsbroen finder man det sted, som er kendt som “Elefantbadet”. Denne betegnelse opstod i forbindelse med tidligere tiders cirkusoptrædener i byen, hvor elefanterne blev trukket ud på Odden for at blive vasket. Det sikkert har været et muntert indslag for silkeborgenserne.

Springvandet med de fem fontæner og lysshow.

Springvandet

Langsøens vartegn er springvandet, hvis fem fontæner er placeret i vandoverfladen i søens midterste basin ud for Silkeborg Rådhus på Søvej. Det er et af Nordeuropas største springvand og blev skænket Silkeborg By af Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945 (DAI) i anledning af firmaets 25 års jubilæum i 1970.

Springvandet har et storslået lysshow, der om aftenen oplyser vandet i skiftende farvekaskader. Farveskiftet har et program på ca. 30-40 min.

Søens tilløb

Størstedelen af vandtilførslen til vest- og midterbassinet kommer fra Ørnsø gennem Lyså. Det østlige bassin gennemstrømmes af Gudenåen, som løber ind i søen lige ved Slotsholmen hvilket betyder at vandets opholdstid er ganske kortvarig. Mod øst ved Ringvejsbroen løber søen igen ud i Gudenåen.

Broer

Før 1854 udgjorde Silkeborg Langsø en hindring for forbindelsen mellem det nordlige opland og Silkeborg. Når man helt tilbage i tiden skulle til Silkeborg Slot eller Silkeborg Hovedgård fra nord, måtte man drage til Resenbro for at krydse åen eller til Lysbro. Disse omveje skabte basis for en færgefart, som kendes langt tilbage i tiden. Færgemandens hus lå på søens nordlige bred lige nedenfor Færgebakken – et stednavn som vidner stadig om dette.

Med anlæggelsen af Silkeborg i 1846 steg behovet for en hovedvej direkte til Viborg – men også en vej, der kunne knytte det nordlige opland tættere til den opvoksende by. Der blev derfor i 1854 anlagt en dæmning og bro over søen på statens regning - Viborgbroen.

Viborgbroen opfyldte ikke trafikønskerne fra det nordlige opland. Der var over mange årtier ønsker og planer om at bygge endnu en bro over Silkeborg Langsø længere mod vest. Ejeren af Kærsgård fik i 1919 koncession på bygning af dæmning og bro, men den blev først udnyttet i 1928, da daværende ejer, Gunnar Nislev, tog idéen op og på eget initiativ begyndte at bygge en dæmning ud i søen. Silkeborg Kommune trådte til og sørgede for at broen blev forskriftsmæssigt bygget – det blev til Kærsgårdsbroen.

Kærsgårdsbroen under opførelse i 1928.

I nyere tid blev der brug for endnu en bro over Silkeborg Langsø til at lette trafikpresset. I forbindelse med anlægget af Østre Ringvej blev Ringvejsbroen anlagt i 1960 - der hvor hovedvejen passerer den østligste ende af søen.

Endelig blev Kærsgårdsbroen i forbindelse med etableringen af sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet, erstattet af en 60 m. lang og 16 m. bred bro, der hvor Søndre Ringvej skulle passere Silkeborg Langsø. Den blev indviet i 1972.

En ganske særlig bro over Silkeborg Langsø – eller rettere over Kalgårdsvig er Oddebroen. Den blev bygget i 1902, som en flot træbro med god gennemsejlingshøjde i midten. Denne bro blev antageligt afløst af den nuværende betonbro i løbet af 1920'erne.

Trækstien

Trækstien er en natursti på den nordlige bred af Langsøens østlige basin. Den blev anlagt i første halvdel af 1800-tallet og benyttet i forbindelse med pramfarten på Gudenåen mellem Randers og Silkeborg. Stien fik særlig betydning efter at Silkeborg Papirfabrik og Silkeborg Handelsplads blev anlagt i midten af 1840’erne. Råvarer til fabrikken og fornødenheder til byen blev trukket på pramme op ad åen, og de færdige produkter samt tømmer og brænde fra skovene blev staget med strømmen ned ad åen. Fra Bjerringbro og opad var strømmen dog så stærk, at menneskekraft ikke slog til, og her anlagde man en trækvej for heste. Efter at jernbanen blev ført til Silkeborg i 1871 gik det hurtigt tilbage for pramfarten, som helt ophørte, da Kammerslusen blev bygget i 1920.

Langsøstien

Langsøstien følger sydsiden af det østlige basin, der hvor Nordskoven møder søen. Dette skovområde ligger som en bred odde i et knæk på Gudenåen med Brassø mod syd og Silkeborg Langsø mod nord. Langsøstien kunne først blive en realitet efter at Silkeborg Papirfabrik lukkede i 2000. Den blev officielt indviet 17. juni 2004. I 2010 blev stien forlænget med en træpromenade langs vejen til Papirfabrikken, så der dermed blev skabt direkte forbindelse til Trækstien via Slotsholmen og Viborgbroen.

Gudenåens udløb i Silkeborg Langsø med slotsholmen øverst t.h. og Godsbroen. I midten ses Viborgbroen, ca. 1935

Silkeborg Slot

Silkeborgs ældste historie knytter sig til Silkeborg Slot, som lå på Slotsholmen, nordøst for byens nuværende centrum, på et lille næs ved Gudenåens udløb i Silkeborg Langsø. Dendrokronologiske undersøgelser har vist, at den ældste "Silkeborg" blev grundlagt i forsommeren 1385. Slottet mistede sin betydning efter reformationen, men var dog frem til 1661 udgangspunktet for Silkeborg Len. Derefter forfaldt og i 1700-tallet blev det delvist nedrevet.

Silkeborg Slot er et fredet fortidsminde. Der har været arkæologiske udgravninger i 1880-82, 1949-50, 1981 og 2004-05. I 2010 er hele området blevet renoveret ved markering af ruinerne i terrænet, genskabelse af voldbroen og gennem oprensning af voldgraven.

Navnet “Silkeborg Langsø”

Silkeborg Langsø (i daglig tale blot “Langsøen”) er, ligesom flere af søerne i Gudenåsystemet og som navnet direkte antyder en ”lang sø”, der nærmest er at betragte som større eller mindre udposning af Gudenåen - ved Silkeborg. Karakteristisk for disse søer er en stor gennemstrømning sammenlignet med almindelige søer - altså at vandet udskiftes hurtigt.

Det er i øvrigt Silkeborg Langsø, som Århusbispen hr. Peder var ude at sejle på, da hans bispehue ifølge sagnet pludselig blæste af og flød i land. Netop på det sted, hvor han senere byggede sin borg med navnet " Silke-borg".

Langsøvænget, Langsøhus, Langsøstien og Langsøskolen har direkte navn efter deres nærhed til Silkeborg Langsø. Desuden må gadenavnet Ved Søen tilskrives beliggenheden ned til søbredden.

Fakta

  • Vandsystem: Gudenå Syd
  • Oplandsareal: 1.075 km2 (østbassin)
  • Areal: 224 ha.
  • Middel vanddybde: 2,5 m.
  • Maksimal vanddybde: 4,9 m.
  • Volumen (mio m3): 5,63
  • Vandets opholdstid (år): ca. 0,005-0,06