Silkeborg Lysavis

I januar 1972 ansøgte firmaet “Esbjerg Invest” Silkeborg Kommune om tilladelse til at montere en 1,5 meter høj og 15 meter lang lysavis på taget af Østerport ovenover nedgangen til rutebilstationen (hvor Matas ligger i dag). Firmaet oplyste, at man allerede havde oprettet en kontrakt med ejeren af Østerport. Så alt skulle være klar til en hurtig sagsbehandling. Allerede 31. maj var der premiere på Silkeborg Lysavis.

Styret fra Sejs

I en større artikel fra 14. november skriver Silkeborg Avis, at Esbjerg Invest nu har indviet sine fem lysaviser officielt. Den første af firmaets lysaviser blev startet i Esbjerg i december 1971. Derefter fulgte én i Herning og i slutningen af maj 1972 kom så turen til Silkeborg. Senere på året oprettedes også lysaviser i Holstebro og Viborg.

Det fremgår, at der var tale om fuld-elektroniske lysaviser, der som de første i Europa blev styret ét sted fra. “Computerterminalen”, hvorfra nyheder og reklametekster blev sendt, var placeret i et énfamiliehus på Julsøvej - hos W. A. Christiansen, som drev et handels- og agenturvirksomhed. Systemet var udviklet og fremstillet af Falcon Electronics i Aarhus.

Det var et topmoderne og revolutionerende system. Ved de “gamle” lysaviser skulle der sendes en operatør op til lysavisen hver gang en ny tekst skulle på eller en tekst skulle fjernes. Her kunne alle fem lysaviser styres fra ét sted - altså i Sejs. Det nævnes også, at firmaet havde planer om at opstille lysaviser i resten af landet, bl.a. på S-togsstationer i hovedstadsområdet.

12 minutters lysavis

Systemets hukommelse og dermed lysavisens kapacitet var på 2.400 bogstaver, tal, tegn eller mellemrum (til sammenligning har denne artikel omkring 10.000 tegn). Med en almindelig læsehastighed på ca. 100 tegn i minuttet tog det 12 minutter at køre lysavisen igennem. Det vil altså sige, at “læseren” skulle indfanges i mørket på Torvet og blive stående i mindst 12 minutter for at få hele budskabet med. Lysavisen blev startet af et skumringsrelæ. Så når det blev tilstrækkeligt mørkt, tåget eller diset begyndte avisen at køre og fortsatte til kl. 3 om natten. Derefter startede den igen kl. 6 om morgenen og fortsatte frem til, at det atter var lyst.

Computerterminal

De fem lysaviser fungerede på følgende måde: “Hver lysavis har sit telefonnummer, som drejes fra Sejs, hvorefter teksten, der skal op på lysavisen skrives ind i computerterminalen. I post- og telegrafvæsenets modem-udstyr ændres programmet, så det kan sendes over telefonnettet til bestemmelsesstedet, hvor et andet modem-udstyr “oversætter” tilbage til det oprindelige, som så programmerer en computer, der er indbygget i lysavisens elektroniske styring. Dette program opbevares i en elektronisk hukommelse, indtil noget nyt bliver programmeret. En karaktergenerator omdanner programmets koder til bogstaver og tal, som vises på lysavisen.”

Det oplyses endvidere, at teknikerne foretog næsten 50.000 lodninger og at der blev brugt godt 4.000 timer på at udvikle anlægget. Så udgifterne til udviklingen af computerterminalen har sikkert været store.

Hvorfor lige Silkeborg?

På spørgsmålet om hvorfor det lige blev Silkeborg, der kom med i den første bølge af lysaviser, svarer W.A. Christiansen, at det skyldes, at “Silkeborg - som de fire andre byer - er inde i en kraftig udvikling, som må formodes at fortsætte.”

Alligevel var man fra firmaets side så realistiske, at hvis ikke lysavisen gav et fornuftigt overskud, så ville man tag lystavlen ned for så at etablere den et andet sted. I artiklen uddybes det med, at “for at man kan tale om en tilfredsstillende investering, skal belægningsprocenten være på 80… I øjeblikket ligger den på 30, og inden august næste år skal de 60 procent være nået.” Det store spørgsmål er så, om den belægningsprocent blev nået.

Begrænset rækkevidde

Det vides ikke hvor længe lysavisen eksisterede. Flere silkeborgensere husker en. Men ingen kan fortælle, hvornår den ophørte. Hvad kan grunden være til, at lysavisen efter al sandsynlighed fik en kort levetid? Hvis det skyldes en lav belægningsprocent, så kan forklaringen være, at tiden ikke var moden til den form for markedsføring. Og at annoncørerne vurderede, at de ikke fik nok ud af deres annoncekroner ved et så forholdsvist flygtigt medie som en lysavis. Vi kender allesammen Torvet i aftentimerne - der færdes ikke overvældende mange mennesker. Og det gjorde der sikkert heller ikke i 1972, selvom byens biografer stadig lå i midtbyen. Desuden indgik Vestergade, en del af Torvet og Tværgade i november 1972 i gågade-området - så heller ingen biler kom derefter over Torvet om aftenen. Derudover har det sikkert også været en forholdsvis dyr annonceplads - udviklingsomkostningerne taget i betragtning.

Så rækkevidde kombineret med pris kan have været altafgørende for den manglende succes. Endelig dukkede der i foråret 1973 et helt nyt reklameinitiativ op, som viste sig at have en meget længere holdbarhed. Mandag 16. april udsendte Silkeborg Avis den annoncefinansierede ugeavis, Ekstraposten.

Så hvilken annoncør ville vælge en flimrende lysavis, som kun blev set af ganske få, når Ekstraposten nåede ud til omkring 18.000 husstande i kommunen.

Forud for sin tid Silkeborg Lysavis var helt klart forud for sin tid. Og projektet har givetvis ikke kunnet hænge sammen økonomisk. Mon belægningsprocenten er kommet meget over de nævnte 30? Nu om dage bliver vi bombarderet med budskaber fra computerstyrede info-skærme overalt i det offentlige rum - i tog og busser, på offentlige institutioner, i forretninger og nu også udendørs. De er helt sikkert kommet for at blive. På Århusvej og Horsensvej kan vi nu se et bud på en “moderne” annonceplatform. Der er netop opstillet to fem meter høje, digitale info-skærme, hvor VisitSilkeborgs medlemmer kan få “synlighed i både dagslys og mørke, sne, regn og direkte sollys”, som det hedder i pr-materialet. Tiden vil vise, om disse “lysaviser” vil klare skærene - og generere en indtjening, der gør, at de får en længere levetid end lysavisen på taget af Østerport tilsyneladende gjorde.