Silkeborg Roklub

Fra WikiSilkeborg
Version fra 25. feb 2009, 20:39 af 87.56.4.18 (diskussion)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Silkeborg Roklub blev stiftet 4. juli 1890 og er således en af byens ældste sportsklubber.

Størstedelen af dens levetid har klubben holdt til ved Silkeborg Havn, først hvor der nu er parkeringsplads, fra 1923 på dens nuværende plads mellem Hjejleselskabets værkstedsbygning og Michael Sørensens Stiftelse.

Den 26. januar 1944 blev klubhuset sprængt i luften af den danske nazistgruppe Schalburgkorpset, da flere af klubbens medlemmer deltog i modstandskampen og alle 15 både i bygningen blev ødelagt.

Den 29. juli 1945 indviedes klubbens nuværende klubhus og 14 nye både blev døbt under ledelse af klubbens mangeårige formand, redaktør Sophus Sørensen og formanden for Dansk Forening for Rosport.

I 1970 blev Silkeborg Roklub lagt sammen med Silkeborg Dameroklub og klubhuset blev udvidet.

Læs mere : http://www.silkeborg-roklub.dk