Silkeborg Slot

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Silkeborg Slot lå ved Silkeborg Langsø i perioden ca. 1385-1726, og silkeborgenserne kan endnu ane slottets historiske eksistens på Slotsholmen ved Viborgbroen midt i det moderne Silkeborg. Silkeborg Slot har givet navn til den senere by på området - Silkeborg.

Silkeborg Slot er anlagt i højmiddelalderen. Undersøgelser af det ældste træfundament gav en så præcis datering som forsommeren 1385. Altså i en tid fuld af uro og konflikter, og mange adelsfolk så sig derfor nødsaget til at anlægge borge på svært fremkommelige lokaliteter. I Midtjylland er tilsvarende anlæg fundet i Thorsø ved Virklund, Dynæs i Julsø, ved Kongsø syd for Bryrup, ved Søbygård Sø og ved Ilensborg nær Kongesbro. Det ældste Silkeborg har været en lille tilflugtsborg, men gennem årene - århundrederne - udviklede Silkeborg Slot sig til et helt slotskompleks.

Adelsmanden Erik Mus må have været initiativtageren til det ældste Silkeborg i 1385, og datteren Thore Mus arvede det efter sin far. Thore Mus forærede Silkeborg til Århus bispestol i 1414. Men overdragelsen fik mange juridiske komplikationer, og først i 1532 var alle formaliteter på plads. 118 år skulle der gå, og kun fire år senere kom reformationen til Danmark, og kongen overtog alt kirkelig gods. Århus Bispestol udbyggede Silkeborg Slot, så det først i 1500-tallet kunne fremstå i al sin storhed med Det Store Stenhus på Slotsholmen, Borggården og Staldgården.

Kongemagten havde Silkeborg Slot i årene 1536-1664 og gjorde slottet til administrativt centrum for Silkeborg Len. De mange krige i 1600-tallet tog hårdt på Silkeborg Slot og rigets finanser. Silkeborg Slots "Store Stenhus" på Slotsholmen blev skudt i grus midt i 1600-tallet, og det fik lov at forfalde. De øvrige bygningsanlæg blev nødtøftigt sat i stand.

Kongen overdrog Silkeborg Slot i 1664 til en af sine store kreditorer, Christian Fischer. Fischer-familien havde Silkeborg Slot i årene 1664-1720. Kongemagten havde en tilbagekøbsret til Silkeborg Slot, og kongen gjorde brug heraf i 1720, og de tilbageblevne bygninger blev brugt til at huse nogle af hærens ryttere. Men Slottets tid som slot var på det tidspunkt forlængst forbi, og da kongen igen solgte Silkeborg i 1767, var det gamle slot en ruinbunke. Den nye ejer, ritmester Hoff hentede en del byggemateriale til sin nye ejendom, Silkeborg Hovedgård, i ruinbunken fra det tidligere Silkeborg Slot. Og da Michael Drewsen i 1840'erne skulle opføre Silkeborg Papirfabrik blev der også hentet materiale fra slotsruinerne, som blandt andet blev brugt til fundamentsmateriale. På den måde kan man hævde, at Silkeborg Slot på flere måder har været med til at lægge grunden til Silkeborg Hovedgård, Silkeborg Papirfabrik og dermed også Silkeborg by.

Silkeborg Slot forandrede sig gennem hele tiden i sin levetid. I sin glansperiode fra ca. 1500-1650 bestod Silkeborg Slot af Det Store Stenhus på Slotsholmen, Borggården og Staldgården. De tre anlæg lå i forlængelse af hinanden med en voldgrav imellem sig. Desuden var der andre anlæg med tilknytning til Silkeborg Slot, blandt andet driftsbygninger, Silkeborg Kro og en række håndværkshuse.

Silkeborg Slot havde en særlig herlighedsværdi ved at ligge midt i en storslået natur med gode jagtmuligheder. Især kongerne Frederik II og Christian IV kom jævnligt til Silkeborg for at nyde jagtens glæde og spænding. Når kongen og dronningen gæstede Silkeborg, indlogerede de sig i Det Store Stenhus. Til daglig stod Det Store Stenhus ellers tomt.

Borggården var et firlænget anlæg i bindingsværk. Her boede lensherren og stedets personale. Og her var også borgens fangehul, hvor forbrydere kunne havne indtil domsfældelsen faldt.

Staldgården var et trelænget anlæg med blandt andet ridestalde og masser af plads til forråd af f.eks. korn. Silkeborg Slot var som administrativt center også stedet, hvor den lokale befolkning skulle indlevere skatter i naturalier, f.eks. korn og dyr. Silkeborg Slot skulle derfor have faciliteter til at opbevare disse skatter, ind til de kunne transporteres videre.

Silkeborg Slot sank i grus, og det samme gjorde det historiske kendskab til slottet. Da Silkeborg Papirfabrik og Silkeborg Handelsplads blev etableret i 1844-46 troede de første nybyggere, at ruinbunken bagved Papirfabrikken var rester fra et gammelt kloster. Den menneskelige nysgerrighed gælder imidlertid også den lokale historie, og Silkeborg fik med årene bedre styr på byens forhistorie med Silkeborg Slot. Medvirkende hertil var fabriksejer N.C. Strøybergs udgravninger af Slotsholmen i 1880-82 med hjælp fra J.B. Løffler, Edv. Egebergs store trebindsværk om Silkeborg Slot, Nationalmuseets udgravninger under Ebbe C. Norn i 1949-51, Silkeborg Museums prøvegravninger i 1981 og prøvegravninger ved Århus Universitet og Silkeborg Museum i årene 2004-05.

Silkeborg by og silkeborgenserne har flere gange vedkendt sig den historiske arv fra Silkeborg Slot. Silkeborg købstad var en realitet i 1900, og Silkeborgs byvåben kom til at rumme en bispehue, Silkeborg Slot og Gudenåens vand. Byvåbnet er en illustration til sagnet om navnet Silkeborg, hvor grundlæggelsen af Silkeborg Slot er omdrejningspunktet. Silkeborg markerede sit 25 års jubilæum som købstad i 1925 med at udgive Edv. Egebergs store trebindsværk om Silkeborg Slot.

Silkeborg Papirfabrik lukkede produktionen i 2000, og hele området overgik til andre formål. Under denne proces trådte Silkeborg Slotsområdet mere tydeligt frem for silkeborgenserne, og interessen for slottets historie blev vakt på ny. Midtjyllands Avis ved journalist Ove Rabøl bragte i 2004 en række artikler om Silkeborg Slot, og artiklerne blev i december 2004 samlet i et indstik i Midtjyllands Avis. De nye arkælologiske udgravninger ved Afdeling for Middelalderarkæologi ved Århus Universitet og Silkeborg Museum gav ny viden om det gamle slot, blandt resultaterne var en datering af etableringen til maj 1385. Silkeborg Museum kunne i 2008 åbne en stor særudstilling om Silkeborg Slot, som præsenterede de genstande og den viden, som eftertidens silkeborgensere har erhvervet om Silkeborg Slotstiden. Silkeborg Kommune og Silkeborg Skovdistrikt er efter år 2000 gået i gang med en renovering af Slotsområdet, således at det også rent fysisk bliver mere synligt i nutidens bybillede.

Se også Silkeborg Slot - ejere og lensmænd


Litteratur