Forskel mellem versioner af "Silkeborg Slot - ejere og lensmænd"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Siden blev oprettet: == Silkeborg Slot: ejere og lensmænd == '''Adelige ejere:''' 1385-: Erik Mus af adelsslægten til Stenalt - et gods beliggende i Ørsted Sogn på Djursland. Ca. 1400-1430: ...)
 
 
(12 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
== Silkeborg Slot: ejere og lensmænd ==
 
 
 
'''Adelige ejere:'''  
 
'''Adelige ejere:'''  
1385-: Erik Mus af adelsslægten til Stenalt - et gods beliggende i Ørsted Sogn på Djursland.
 
  
Ca. 1400-1430: Laurids Hvas til Ormstrup - en hovedgård i Sahl Sogn ved Viborg. Laurids Hvas er gift med fru Thore, datter af Erik Mus.
+
Ca. 1385-: [[Erik Mus]] af adelsslægten til Stenalt - et gods beliggende i Ørsted Sogn på Djursland.
 +
 
 +
Ca. 1400-1430: Laurids Hvas til Ormstrup - en hovedgård i Sahl Sogn ved Viborg. Laurids Hvas var gift med [[Thore Mus]], datter af Erik Mus.
  
 
1414: Fru Thore overdrager Silkeborg til Århus-bispen Bo Mogensen, men dette accepteres ikke af ægtefællen.
 
1414: Fru Thore overdrager Silkeborg til Århus-bispen Bo Mogensen, men dette accepteres ikke af ægtefællen.
  
1436: Mageskiftet bekræftes af fru Thore.
+
1436: Mageskiftet bekræftes af Thore Mus.
  
  
 
'''Århus-bisper:'''
 
'''Århus-bisper:'''
 +
 
1418-1424: Ved at mageskifte med Alling Kloster overtager biskop Bo Mogensen ejendommen.  
 
1418-1424: Ved at mageskifte med Alling Kloster overtager biskop Bo Mogensen ejendommen.  
  
Linje 25: Linje 25:
  
  
''1532: Efter 118 års usikkerhed om ejendomsretten afgøres det endeligt, at bispestolen i Århus er den retmæssige ejer.''
+
''1532: Efter 118 års tvist om ejendomsretten afgøres det endeligt, at bispestolen i Århus er den retmæssige ejer.''
  
 
''1536: Efter reformationen overgår alt kirkeligt gods til kongen. Silkeborg Slot bliver et kongeligt len (et landområde, som kongen lader en lensmand forvalte mod visse modydelser).''
 
''1536: Efter reformationen overgår alt kirkeligt gods til kongen. Silkeborg Slot bliver et kongeligt len (et landområde, som kongen lader en lensmand forvalte mod visse modydelser).''
Linje 31: Linje 31:
  
 
'''Kongelige lensmænd:'''
 
'''Kongelige lensmænd:'''
 +
 
1536-1547: Hans Stygge
 
1536-1547: Hans Stygge
  
Linje 61: Linje 62:
 
1658-1661: Hans Friis
 
1658-1661: Hans Friis
  
''1660: Frederik III indfører enevælden. Silkeborg Len omdannes til Silkeborg Amt.''
+
''1660: Frederik III indfører enevælden. [[Silkeborg Len]] omdannes til [[Silkeborg Amt]].''
  
  
Linje 74: Linje 75:
 
1720-1767: Silkeborg Slot tilbagekøbes af Frederik IV, som udlægger det til rytterdistrikt.
 
1720-1767: Silkeborg Slot tilbagekøbes af Frederik IV, som udlægger det til rytterdistrikt.
  
1767-1794: Hans Nicolai Hoff – opfører 1767 Silkeborg Hovedgård
+
1767-1794: [[Hans Nicolai Hoff]] – opfører 1767 [[Silkeborg Hovedgård]]
  
1794-1804: Hans Muhle Hoff
+
1794-1804: [[Hans Muhle Hoff]]
  
1804-1805: Hans Heinrich Halling og H.P. Ingerslev
+
1804-1805: Hans Heinrich Halling og [[H.P. Ingerslev]]
  
 
1805-1823: H.P. Ingerslev
 
1805-1823: H.P. Ingerslev
  
 
''1823: Efter tvangsauktion overtages Silkeborg Hovedgård af Staten.''
 
''1823: Efter tvangsauktion overtages Silkeborg Hovedgård af Staten.''
 +
 +
==Se også:==
 +
* [[Silkeborg Slot]]
 +
 +
[[Kategori:Personer]]

Nuværende version fra 10. jan 2011, 22:27

Adelige ejere:

Ca. 1385-: Erik Mus af adelsslægten til Stenalt - et gods beliggende i Ørsted Sogn på Djursland.

Ca. 1400-1430: Laurids Hvas til Ormstrup - en hovedgård i Sahl Sogn ved Viborg. Laurids Hvas var gift med Thore Mus, datter af Erik Mus.

1414: Fru Thore overdrager Silkeborg til Århus-bispen Bo Mogensen, men dette accepteres ikke af ægtefællen.

1436: Mageskiftet bekræftes af Thore Mus.


Århus-bisper:

1418-1424: Ved at mageskifte med Alling Kloster overtager biskop Bo Mogensen ejendommen.

1424-1449: Ulrik Stygge

1449-1482: Jens Iversen Lange

1482-1490: Ejler Madsen Bølle

1490-1520: Niels Clausen

1520-1536: Ove Bille


1532: Efter 118 års tvist om ejendomsretten afgøres det endeligt, at bispestolen i Århus er den retmæssige ejer.

1536: Efter reformationen overgår alt kirkeligt gods til kongen. Silkeborg Slot bliver et kongeligt len (et landområde, som kongen lader en lensmand forvalte mod visse modydelser).


Kongelige lensmænd:

1536-1547: Hans Stygge

1548-1557: Frans Bilde

1557-1560: Erik Axelsen Rosenkrans

1560-1568: Hans Johansen Lindenow (d.æ.)

1568-1574: Hans Johansen Lindenow (d.y.)

1574-1577: Jens Kaas

1577-1584: Mandrup Parsberg

1584-1588: Henning Reventlow

1588-1611: Frantz Rantzau

1611-1641: Christen Holck

1641-1642: Frederik Urne

1642-1643: Thage Andersen Thott

1643-1650: Jokum Bech

1650-1658: Mogens Høg

1658-1661: Hans Friis

1660: Frederik III indfører enevælden. Silkeborg Len omdannes til Silkeborg Amt.


Borgerlige ejere:

1664-1677: Christian Fischer

1677-1707: Daniel Fischer (bror til Christian Fischer)

1707-1720: Christian Fischer (søn af Daniel Fischer)

1720-1767: Silkeborg Slot tilbagekøbes af Frederik IV, som udlægger det til rytterdistrikt.

1767-1794: Hans Nicolai Hoff – opfører 1767 Silkeborg Hovedgård

1794-1804: Hans Muhle Hoff

1804-1805: Hans Heinrich Halling og H.P. Ingerslev

1805-1823: H.P. Ingerslev

1823: Efter tvangsauktion overtages Silkeborg Hovedgård af Staten.

Se også: