Forskel mellem versioner af "Silkeborghus"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Historie)
 
Linje 31: Linje 31:
  
 
==Historie==
 
==Historie==
Allerede i 1957 havde Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige planer om at bygge i Silkeborg. I 1958 fik dens formand, højsteretssagfører Valdemar Hvidt gjort Silkeborg Kommune interesseret i projektet, hvorefter man fandt frem til en egnet byggegrund på et areal mellem [[Remstruplund]] på [[Sanatorievej]] og vandværket. Huset fik fra starten navnet "Silkeborghus"
+
Allerede i 1957 havde Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige planer om at bygge i Silkeborg. I 1958 fik dens formand, højsteretssagfører Valdemar Hvidt gjort Silkeborg Kommune interesseret i projektet, hvorefter man fandt frem til en egnet byggegrund på et areal mellem [[Remstruplund]] på [[Sanatorievej]] og vandværket, hvor Østre Skole hidtil havde haft skolehaver. Huset fik fra starten navnet "Silkeborghus"
  
 
[[Billede:Lok7018.jpg|thumb|330px|Model af Silkeborghus, 1958]]
 
[[Billede:Lok7018.jpg|thumb|330px|Model af Silkeborghus, 1958]]

Nuværende version fra 30. sep 2021, 12:30

Silkeborghus.jpg

Silkeborghus er et af de første eksempler i Silkeborg på modernismen, som var et resultat af udviklingen af nye byggematerialer som glas, jernbeton og stål - det industrialiserede byggeri. De mest karakteristiske træk i modernismen er rene former, lige linjer og funktionalitet, hvilket i udpræget grad kendetegner dette markante højhus på 15 etager beliggende tæt på Gudenåvej ved Indelukket.

Et "kollektivhus"

Silkeborghus er et såkaldt "kollektivhus" og er projekteret af arkitekterne J. K. Schmidt og Kaj Schmidt samt rådgivende ingeniører OskarLock-Hansen og Søren Jensen.

Der findes flere tilsvarende bebyggelser i Danmark - bl.a. i Randers, Vejle, Helsingør og København, men inspirationskilden til Silkeborghus er helt klart kollektivhuset Langenæs" i Århus - som er tegnet af de samme arkitekter.

Det første egentlige kollektivhus i Danmark blev opført på Frederiksberg i 1903-05. Men det var først i løbet af 1950’erne og 1960’erne, at de for alvor vandt frem.

Tanken bag kollektivhuse er, at beboerne har rådighed over en selvstændig og funktionsduelig lejlighed, og at der så tillige er en række fælles udenomsrum, der bidrager til større udfoldelsesmuligheder end boligen i sig selv kan honorere. Desuden er der i tilknytning til boligerne en række kollektive faciliteter til rådighed for husets beboere.

Silkeborghus

I Silkeborghus findes fællesfaciliteterne for beboerne i stueetagen og omfatter: restaurant, storkøkken, stor fælles pejsestue, gæsteværelser og diverse selskabslokaler samt administrationskontor og møntvaskeri. Desuden kan beboerne benytte det store fælles haveanlæg. Der er to elevatorer, og et udvendigt trappetårn.

Huset havde oprindeligt 80 lejligheder (1-værelses, 2-værelses og 2½-værelses). I nyere tid er der dog sket sammenlægning af 1- og 2-værelses lejligheder, så huset også har 3-værelses lejligheder.

Der er således 68 lejemål fordelt på 12 1-værelses lejligheder (53 m2), 36 2-værelses lejligheder (72,5 m2), 8 2½-værelses lejligheder (99 m2) og 12 3-værelses lejligheder (125 m2).

Der er en enestående udsigt over skov og by og til Himmelbjerget fra huset - alle lejligheder har fra stuen udsigt mod vest. Rundt om hver etage løber en altan, hvortil der er adgang fra alle lejligheder.

Ejerforhold

Karakteristisk for kollektivhuse er, at ejerforholdet på mange måder minder om en andelsbolig, men fordi huset er en selvejende institution uden hæftelse for beboerne, køber disse ikke en andel men en partialobligation.

Silkeborghus udgør en fond, som er stiftet af Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige og en kreds af beboere.

Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af beboerne, 1 udpeges af Silkeborg Håndværkerforening og 1 af Silkeborg Grundejerforening. De valgte og de udpegede bestyrelsesmedlemmer vælger derefter i fællesskab et 5. medlem.

Beboere

Selvom mange tror at Silkeborghus er forbeholdt ældre, er der intet i husreglerne, der forhindrer yngre i at bosætte sig i huset. Den eneste aldersmæssige begrænsning er, at lejeren af en lejlighed ikke må have hjemmeboende børn under 15 år.

Historie

Allerede i 1957 havde Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige planer om at bygge i Silkeborg. I 1958 fik dens formand, højsteretssagfører Valdemar Hvidt gjort Silkeborg Kommune interesseret i projektet, hvorefter man fandt frem til en egnet byggegrund på et areal mellem RemstruplundSanatorievej og vandværket, hvor Østre Skole hidtil havde haft skolehaver. Huset fik fra starten navnet "Silkeborghus"

Model af Silkeborghus, 1958

15. oktober 1958 blev der dannet en foreløbig bestyrelse, som senere kom til at gennemføre byggeriet. Den bestod af overlæge F. Hagn-Meinicke (formand) samt elværksbestyrer Gislinge, brygmester N. Schouenborg Nissen og skovrider H. S. L. Schoubye.

Den egentlig "fødselsdag" for Silkeborghus er dog 14. november 1958, idet alle papirer vedr. byggeriet blev underskrevet denne dag.

Protest mod byggeriet

Inden byggeriet kom igang blev der fremsat en protest fra Danmarks Naturfredningsforenings side. Man frygtede, at husets højde ville skæmme omgivelserne og dominere udsigten fra Havnen. Man ønskede det derfor holdt nede på 4-5 etager. Protesten førte til, foreningen appellerede Fredningsnævnets kendelse af 3. september 1958 til Overfredningsnævnet.

For at få belyst forholdene omkring bygningens fjernvirkning og dens indflydelse på miljøet i dens nærmeste omegn opsøgte bygherren forud for fredningsmyndighedernes behandling af sagen alle de steder, indfaldsveje, højdepunkter o. lign., hvor der kunne tænkes at være udsyn til højhuset. Fra disse steder blev der lavet fotooptagelser, hvorpå højhuset efterfølgende blev indtegnet i det rette højdeforhold, ligesom man på byggegrunden lod militærballoner vise højden på huset.

Overfredningsnævnet afholdt åstedsforretning 22. november 1958 og konkluderede, at hverken fra nær eller fjern ville højhuset virke skæmmende på omgivelserne. Der var dermed givet grønt lys for byggeriet.

Byggeriet er i gang, 1959

Byggeriet går i gang

Skønt byggetilladelsen forelå 25. november 1958 kom byggearbejdet på grund af retssagen først i gang i løbet af januar 1959, idet den endelige byggetilladelse først forelå 14. janaur 1959.

Der var blevet lavet en udførlig plan over arbejdet, og hvis der ikke fra naturens side kom alvorlige hindringer i vejen, villle højhuset være færdigt til indflytning i løbet af godt 15 måneder.

De første håndværkere, der begyndte, var Murernes Andelsforretning, der sikrede jord og kloakarbejder samt jernbeton og murerarbejdet. Der blev truffet foranstaltninger til vinterbyggeri, og man håbede at kunne undgå standsning i arbejdet på grund af vintervejr, som udtalte arkitekt J. K. Schmidt til pressen.

Rejsegildet blev markeret ved en større festlighed 26. august 1960. Silkeborghus stod helt færdigt i sommeren 1961.

Åbent hus

I oktober 1960 flyttede de fire første beboere ind, samtidig var der åbent hus med forevisning af to lejligheder, der begge var indrettet med møbler leveret af det lokale snedkerfirma Sofus Jørgensen. På den måde kunne silkeborgenserne tage huset i øjesyn og mod betaling af 50 øre til elevatorføreren kunne de ovenikøbet få mulighed for at køre op til øverste etage og nyde den helt usædvanlige udsigt over byen og egnen.

Fakta

  • Arkitekter: J. K. Schmidt og Kaj Schmidt
  • Opførelsesår: 1959-1961
  • Højde: Ca. 45 m.
  • Antal etager: 15
  • Antal lejligheder ved opførelsen: 80
  • Antal lejligheder pt.: 68