Silkeborgs første sygehuse

Silkeborgs første sy­gehus var egentlig et interi­mistisk epidemisygehus, der blev indrettet i hast, fordi der var udbrudt kolera i Aarhus. Det stod klar til brug 1. oktober 1857 og lå i Nygade 39. Faren drev dog over, så allerede 16. oktober blev det lukket igen.

For at få en mere permanent løsning lejede kommunen sig fra årsskiftet 1857/58 ind i ejendommen Østerga­de 22. Det blev alligevel også her kortvarigt, da lejemålet kun var på et år.

Sygehusbygningen på Vestergade 81, ses til venstre.

Så nu stod kommunen igen uden et sygehus. Redningsmanden blev købmand L.A. Hviid, der tilbød at stille sit ny nyopførte hus på Ve­stergade 81 til rådighed. Så 1. maj 1859 flyttede sygehuset ind her på byens vestlige kant. Sygehuset rummede tre sygestuer med plads til ti patienter samt bolig til en bestyrer. Den fungerende distriktslægen var herefter, helt frem til 1899, tillige sygehuslæge. Også dette lejemål havde imidlertid en udløbsdato. Så efter fem år, 1. maj 1864, måtte kommunen atter finde et nyt hjemsted til sygehuset.

På dette kortudsnit fra birkedommer Drechsels bog "Silkeborg 1840-1880" ses sygehusbygningen under "b" øverst til venstre

Denne gang blev det til gengæld en fremtidssikret løsning. Kommunen havde overtaget en ejendom på den nordlige side af Søgade, nuværende Søgade 30. Der havde oprindeligt været garveri og nu indrettede man så her kommunens første rigtige sygehus.

I det nye sygehus var der plads til 16 patienter. Sygestuerne lå i stueetagen, men der var også værelser på 1. sal, som blev brugt i særlige tilfælde, f.eks. til patienter med fnat, som var meget smitsomt eller til patienter, der ventede på at blive indlagt på en sindssygeanstalt. Operationer måtte foregå på sygestuerne , da der var ikke et særskilt lokale til det formål. I kælderetagen var der indrettet bolig for bestyrerfamilien. Da grunden skrånede ned mod Silkeborg Langsø var der ud mod Søgade små kældervinduer, mens der på modsatte side var store vinduer med udsigt mod søen. Også her bestod personalet af bestyreren og hans kone, der skulle klare alt det praktiske omkring huset og patienterne. Sygehuset fungerede i Sø­gade helt frem til i 1902, hvor det nye by- og amtssygehus på Århusbakken blev taget i brug.

Sygehuset på Søgade 30.

Sygehuset blev frem til 1867 drevet af Silkeborg Kommune. Derefter blev det bestemt ved lov, at amterne skulle stå for sygehusene på landet. Da Silkeborg på dette tidspunkt ikke havde status af købstad, blev det altså Skanderborg Amt, der stod for sygehusdriften.

I ti år var der drøftelser mellem kommunen og amtet om at bygge et nyt sygehus i byen. Problemet var bl.a., at Silkeborg lå yderst i Skanderborg Amt - med Viborg Amt lige på den anden side af Silkeborg Langsø. Og selvom der faktisk kom patienter oppe fra det nordlige opland, var Viborg Amt ikke villig til at være med til at betale for et nybyggeriet. Desuden byggede Skanderborg Amt nye sygehuse i Horsens og Skanderborg.

Det fine sygehus på Århusbakken, næsten i herregårdsstil. Det var tegnet af arkitekten Anton Rosen.

16. juli 1902 kunne man endelig indvie et stort fint by- og amtssygehus på Århusbakken - tegnet af arkitekten Anton Rosen.

Her var der 24 sengepladser til medicinske og kirurgiske patienter samt en operationsstue. Desuden var der en særskilt epidemibygning med plads til 16 patienter.

Gamle, fattige og syge i Silkeborg 1845-1950 af Frank Lauridsen, 2014.