Forskel mellem versioner af "Silkeborgs ringvejssystem"
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - [[Søndre Ringvej]] - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem [[Kobskoven]] forbi [[Almindsø]] til [[Horsensvej]]. | Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - [[Søndre Ringvej]] - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem [[Kobskoven]] forbi [[Almindsø]] til [[Horsensvej]]. | ||
Det første led i denne del af omfartsvejen blev faktisk påbegyndt allerede i 1942, da man byggede viaduktanlægget over banerne. Da dette projekt var færdigt i 1953, opstod Nørre Allé. | Det første led i denne del af omfartsvejen blev faktisk påbegyndt allerede i 1942, da man byggede viaduktanlægget over banerne. Da dette projekt var færdigt i 1953, opstod Nørre Allé. | ||
| − | Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over [[Kærsgårdsbroen]] til | + | Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over [[Kærsgårdsbroen]] til Vestre Ringvej - blev indviet i 1972. Indtil da var forbindelsen ad den nuværende [[Kalgårdsvej]]. |
I foråret 2009 blev det besluttet at anlægge "Motorvej Herning – Århus” ved Silkeborg - den såkaldte kombi-linie. | I foråret 2009 blev det besluttet at anlægge "Motorvej Herning – Århus” ved Silkeborg - den såkaldte kombi-linie. | ||
[[Kategori:Gader & Veje]] | [[Kategori:Gader & Veje]] | ||
Versionen fra 5. jun 2009, 00:45
Som løsning på Silkeborgs store, trafikale problemer i efterkrigstiden tog man fat på anlæg af en ringvej nord om byen, som skulle aflaste midtbyens gader for gennemgående trafik på hovedvejen fra Århus til Ringkøbing. Desuden var det planen, at et ringvejssystem skulle fungere som tilkørselsvej til det industrikvarter, som skulle anlægges omkring Kejlstrupvej. Anlæggelsen af ringvejen betød, at Silkeborg udviklede sig til en moderne industriby.
Ringvejens forløb blev bestemt af terrænforholdene og kom i det store hele til at følge allerede eksisterende småveje fra Gudenå i øst til Lysbro i vest. Anlæggelsesarbejdet var delvist et beskæftigelsesprojekt i 1950'ernes arbejdsløshedsplagede Silkeborg.
Man startede allerede i det små i 1942 på en strækning ved Lysbro, men først i 1952 kom projekteringen af hele vejforløbet.
9. december 1960 kunne man markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var landets længste omfartsvej.
Strækningen fra Kærsgårdsvej til Ansvej stod færdig allerede i 1955. Her førte broer Kjellerup-banen og Viborgvej over den nye ringvej.
Den sidste strækning fra Ansvej mod øst tog længere tid, blandt andet fordi der skulle bygges to broer - over Gudenåen og over Langå-banen. Det store anlægsarbejde krævede enorme opfyldningsarbejder, og man havde hentet så meget sand i Hårup Sande, at Schoubyes Sø opstod.
Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - Søndre Ringvej - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem Kobskoven forbi Almindsø til Horsensvej. Det første led i denne del af omfartsvejen blev faktisk påbegyndt allerede i 1942, da man byggede viaduktanlægget over banerne. Da dette projekt var færdigt i 1953, opstod Nørre Allé. Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over Kærsgårdsbroen til Vestre Ringvej - blev indviet i 1972. Indtil da var forbindelsen ad den nuværende Kalgårdsvej.
I foråret 2009 blev det besluttet at anlægge "Motorvej Herning – Århus” ved Silkeborg - den såkaldte kombi-linie.
