Forskel mellem versioner af "Silkeborgs ringvejssystem"
| (13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Som løsning på Silkeborgs store, trafikale problemer i efterkrigstiden tog man fat på anlæg af en ringvej nord om byen, som skulle aflaste midtbyens gader for gennemgående trafik på hovedvejen fra Århus til Ringkøbing. Desuden var det planen, at et ringvejssystem skulle fungere som tilkørselsvej til det industrikvarter, som skulle anlægges omkring [[Kejlstrupvej]]. Anlæggelsen af ringvejen betød, at Silkeborg udviklede sig til en moderne industriby. | + | Som løsning på Silkeborgs store, trafikale problemer i efterkrigstiden tog man fat på anlæg af en ringvej nord om byen, som skulle aflaste midtbyens gader for gennemgående trafik på hovedvejen fra Århus til Ringkøbing ([[Hovedvej 15]]). Desuden var det planen, at et ringvejssystem skulle fungere som tilkørselsvej til det industrikvarter, som skulle anlægges omkring [[Kejlstrupvej]]. Anlæggelsen af ringvejen betød, at Silkeborg udviklede sig til en moderne industriby. |
Ringvejens forløb blev bestemt af terrænforholdene og kom i det store hele til at følge allerede eksisterende småveje fra [[Gudenå]] i øst til [[Lysbro]] i vest. Anlæggelsesarbejdet var delvist et beskæftigelsesprojekt i 1950'ernes arbejdsløshedsplagede Silkeborg. | Ringvejens forløb blev bestemt af terrænforholdene og kom i det store hele til at følge allerede eksisterende småveje fra [[Gudenå]] i øst til [[Lysbro]] i vest. Anlæggelsesarbejdet var delvist et beskæftigelsesprojekt i 1950'ernes arbejdsløshedsplagede Silkeborg. | ||
| − | Man startede allerede i det små i 1942 på en strækning ved Lysbro, men først i 1952 kom projekteringen af hele vejforløbet. | + | [[Vestre Ringvej]] og [[Nordre Ringvej]] blev først anlagt. Man startede allerede i det små i 1942 på en strækning ved Lysbro, men først i 1952 kom projekteringen af hele vejforløbet. |
| − | 9. december 1960 kunne man markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var landets længste omfartsvej. | + | 9. december 1960 kunne man så markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var landets længste omfartsvej. |
| − | + | Nordre Ringvej - strækningen fra [[Kærsgårdsvej]] til [[Ansvej]] stod færdig allerede i 1955. For at sikre en uhindret trafik var der bygget broer både til [[Kjellerup-banen]] og til [[Viborgvej]]. | |
| − | + | Men [[Østre Ringvej]] - den sidste strækning fra Ansvej mod øst stod først færdig i 1960. Den havde taget længere tid at anlægge, blandt andet fordi der skulle bygges to broer - den ene [[Ringvejsbroen]] over Gudenåen og den anden over [[Langå-banen]]. Det store anlægsarbejde krævede enorme opfyldningsarbejder, og man havde hentet så meget sand i [[Hårup Sande]], at [[Schoubyes Sø]] opstod. | |
| − | Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - [[Søndre Ringvej]] - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem [[Kobskoven]] forbi [[ | + | Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - [[Søndre Ringvej]] - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem [[Kobskoven]] forbi [[Almind Sø]] til [[Horsensvej]]. |
Det første led i denne del af omfartsvejen blev faktisk påbegyndt allerede i 1942, da man byggede viaduktanlægget over banerne. Da dette projekt var færdigt i 1953, opstod Nørre Allé. | Det første led i denne del af omfartsvejen blev faktisk påbegyndt allerede i 1942, da man byggede viaduktanlægget over banerne. Da dette projekt var færdigt i 1953, opstod Nørre Allé. | ||
| − | |||
| − | I foråret 2009 blev det besluttet at anlægge " | + | Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over [[Kærsgårdsbroen]] til Vestre Ringvej - blev indviet i 1972. Indtil da var forbindelsen ad den nuværende [[Kalgårdsvej]]. |
| + | |||
| + | Ved etableringen af Silkeborgs ringvejssystem ændredes forløbet af [[Hovedvej 15]] og [[Hovedvej 52]]. | ||
| + | |||
| + | Vejdirektoratet etablerede seks lysreguleringer ved ringvejskrydsene i 1972. | ||
| + | |||
| + | I 1970'erne udbyggedes industrikvartererne og det blev nødvendigt med etablering af endnu et vejsystem til trafikaflastning - det blev til anlægget af [[Vestre Højmarksvej]], [[Nordre Højmarksvej]] og [[Østre Højmarksvej]]. | ||
| + | |||
| + | I foråret 2009 blev det besluttet at anlægge "[[Silkeborgmotorvejen]]" eller motorvejen Funder-Låsby i [[Kombilinien]]. Denne strækning forventes åbnet i 2016. | ||
[[Kategori:Gader & Veje]] | [[Kategori:Gader & Veje]] | ||
Nuværende version fra 10. okt 2010, 22:17
Som løsning på Silkeborgs store, trafikale problemer i efterkrigstiden tog man fat på anlæg af en ringvej nord om byen, som skulle aflaste midtbyens gader for gennemgående trafik på hovedvejen fra Århus til Ringkøbing (Hovedvej 15). Desuden var det planen, at et ringvejssystem skulle fungere som tilkørselsvej til det industrikvarter, som skulle anlægges omkring Kejlstrupvej. Anlæggelsen af ringvejen betød, at Silkeborg udviklede sig til en moderne industriby.
Ringvejens forløb blev bestemt af terrænforholdene og kom i det store hele til at følge allerede eksisterende småveje fra Gudenå i øst til Lysbro i vest. Anlæggelsesarbejdet var delvist et beskæftigelsesprojekt i 1950'ernes arbejdsløshedsplagede Silkeborg.
Vestre Ringvej og Nordre Ringvej blev først anlagt. Man startede allerede i det små i 1942 på en strækning ved Lysbro, men først i 1952 kom projekteringen af hele vejforløbet.
9. december 1960 kunne man så markere indvielsen af vejanlægget, som med sine 10,5 km var landets længste omfartsvej.
Nordre Ringvej - strækningen fra Kærsgårdsvej til Ansvej stod færdig allerede i 1955. For at sikre en uhindret trafik var der bygget broer både til Kjellerup-banen og til Viborgvej.
Men Østre Ringvej - den sidste strækning fra Ansvej mod øst stod først færdig i 1960. Den havde taget længere tid at anlægge, blandt andet fordi der skulle bygges to broer - den ene Ringvejsbroen over Gudenåen og den anden over Langå-banen. Det store anlægsarbejde krævede enorme opfyldningsarbejder, og man havde hentet så meget sand i Hårup Sande, at Schoubyes Sø opstod.
Den næstsidste del af Silkeborgs ringvejssystem - Søndre Ringvej - blev indviet i november 1967 efter, at der fra den daværende Nørre Allé, strækningen fra Vestergade til daværende Skovvangsvej, blev anlagt en vej gennem Kobskoven forbi Almind Sø til Horsensvej. Det første led i denne del af omfartsvejen blev faktisk påbegyndt allerede i 1942, da man byggede viaduktanlægget over banerne. Da dette projekt var færdigt i 1953, opstod Nørre Allé.
Sidste del af Søndre Ringvej og dermed af hele ringvejssystemet - strækningen fra Vestergade over Kærsgårdsbroen til Vestre Ringvej - blev indviet i 1972. Indtil da var forbindelsen ad den nuværende Kalgårdsvej.
Ved etableringen af Silkeborgs ringvejssystem ændredes forløbet af Hovedvej 15 og Hovedvej 52.
Vejdirektoratet etablerede seks lysreguleringer ved ringvejskrydsene i 1972.
I 1970'erne udbyggedes industrikvartererne og det blev nødvendigt med etablering af endnu et vejsystem til trafikaflastning - det blev til anlægget af Vestre Højmarksvej, Nordre Højmarksvej og Østre Højmarksvej.
I foråret 2009 blev det besluttet at anlægge "Silkeborgmotorvejen" eller motorvejen Funder-Låsby i Kombilinien. Denne strækning forventes åbnet i 2016.
