Ændringer

[[Billede:Skoletorvet.jpg|300px|thumb|Skoletorvet, - set mod syd: Hostrupsgade og EstrupsgadeTh. Langs Skolers bygningskompleks. Ca. 1910.]]Skoletorvet har fået sit navn, fordi pladen pladsen gennem tiden har været omkranset af flere af Silkeborgs betydningsfulde skoler og skolebygninger - faktisk er har hele kvarteret præget af være omdrejningspunktet for byens ry for at være en "skoleby". Dog er det kun [[Th. Langs Skoler]], der har postadresse på Skoletorvet.

Oprindeligt var der ikke noget torv her, men kun et gadeforløb. Det var [[Estrupsgade]], som gik fra 1871 kom til at gå fra banegården og skråt ned til Nygade og til den senere [[Hostrupsgade]] og videre til [[Vestergade]]. Et markant brud på byens rekstangulære rektangulære gadenet.

Efterhånden som en række skolebygninger skød op, var der god basis for at kalde pladsen mellem bygningerne for "Skoletorvet", men navnet er først registreret i 1902. Fra 1890 havde [[Silkeborg Seminarium]], [[Kirkeskovs Realskole]] og Ungdomsskolen [[Kornmod]] til huse i bygninger hvilket skete på nordsiden af pladsenog på hjørnet af den nuværende Hostrupsgade, i syd havde Thet kommunalbestyrelsesmøde 13. Langs Skoler holdt til siden 1886 og mod vest kom august 1896. Ved samme lejlighed fik "Nygades forlængelse" navnet [[Teknisk SkoleSkolegade]] (i dag [[Kastanjehuset]], lokalpsykiatri) til i 1889.

Den mest markante (og første) bygning på Skoletorvet præges især af er Th. Langs lidt monumentale hovedbygningmod syd, der da den blev bygget i 1886 var fritliggende og rummede alle skolens funktioner. Den er tegnet af [[Anton Rosen]] og markerer starten på et samarbejde, der varede helt frem til 1924. Rosen stod således for alle skolens byggearbejder, hvilket stadig kan ses i kvarteret.

Skoletrovet er omlagt adskillige gangeMod vest opførte Håndværkerforeningen i 1888-89 [[Silkeborg Tekniske Skole]] (fra 1976-1993 [[Medborgerhuset]], f.eks. har der været gade tværs over pladsen med grønne beplantede arealer på hver side. Her stod også en af byens offentlige i dag [[vandposteKastanjehuset]], lokalpsykiatri).

I 1931 blev På nordsiden af pladsen forsynet med og i hjørneejendommen ved Hostrupsgade havde [[ØrnespringvandetKirkeskovs Realskole]], udført af og [[Hugo LiisbergSilkeborg Seminarium]] der var inspireret af Htil huse - før de flyttede lidt længere ned ad Skolegade.C. Andersens besøg Til venstre i Silkeborg, hvor han i sin dagbog den 4. juni 1850 skriver "Kudsken fortalte om husrækken ses endnu en stor Gjede, der var fanget i Nat paa Silkeborg og havde Skelettet af en Ørn paa sin Ryg; Ørnen havde engang slaaet nedAnton Rosens markante bygninger, Kløerne borer sig fast i Kjødet og ædes først ud af Fuglen; men Fisken havde været Fuglen forstærk og da denne som også blev vaad, maatte den ned med; Skovridderen hører stundom fæle Skrig af Ørnen naar den saaledes føres bortopført i 1886."Samme beretning giver HCA På Skoletorvets østlige side opførte [[Højskoleforeningen]] i 1899 [[Højskolehjemmet]], der også rummede et brev hotel. Foreningen benyttede bygningen til Bforedrag, musik, sang og gymnastik m.Sm. Ingemann Fra 1933 blev der drevet hotel i bygningen. I 1968 blev den 12overtaget af Th. juni 1850: "Her er store ØrneLangs Skoler, der tidt slaae ned som her indrettede kostafdeling for piger. Siden 1978 har [[Galerie Moderne]] holdttil i Aaen og tage Gjederbygningen. Ere disse stærkere På Skoletorvet stod en af byens mange offentlige [[vandposte]], end Fuglen som forsvandt da begynder en Kamp og man hører Fuglens græsselige Skriig. Forrige Aar vandværket blev taget i brug i 1905. Skoletorvet er omlagt adskillige gange, f.eks. har der fanget været gade tværs over pladsen med Garn en Gjede der bar paa sin Ryg Skelettet af en Ørngrønne beplantede arealer på hver side. Fuglen havde slaaet sine Fødder saa fast  Ved omlægningen af Skoletorvet i Fiskens Ryg, - den maa æde sig løs igjen - at den maatte 1931 blev diagonalvejen over torvet sløjfet og erstatte af et lille anlæg med under Vandetgræsplæne og blomsterrabatter.På midten blev pladsen forsynet med [[Ørnebrønden]], hvor Fiskene havde plukket den Kjødet udført af Skroget"[[Hugo Liisberg]]. (Citeret efter: Bisgaard: Fra Silkeborgs nybuggertid, 1935Der var en del utilfredshed med at, s. 141)der dermed forsvandt en del parkeringspladser.