Smedebakken

Fra WikiSilkeborg
Version fra 17. dec 2011, 09:51 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Smedebakken fører fra Havnen ind til området, hvor Silkeborg Papirfabrik lå indtil lukningen i 2000. Området er altså en del af det oprindelige fabriksmiljø, som voksede op, da fabrikken blev anlagt i 1844. Den har navn efter den smedie, som det helt fra starten var nødvendigt at opføre på fabrikken.

De tre længer med arbejderboliger

Smedebakken blev også Silkeborgs første boligkvarter, idet Michael Drewsen her lod opføre tre arbejderlænger med i alt 16 lejligheder, hvoraf den første stod færdig allerede i 1844, de to næste i 1847. Lejlighederne var hver på ca. 30 m2 og indeholdt: et lille køkken, som også fungerede som entre, en stor stue og en mindre stue. Der skete ikke de store forandringer med disse ydmyge arbejderboliger - først i begyndelsen af 1950’erne kom der wc i alle lejlighederne, idet der blev lavet en lille tilbygning ved køkkenet. Og i køkkener blev der indlagt gas til erstatning for de gamle jernkomfurer. (Adresse: Smedebakken 61-69).

Drewsens herskabelige villa

Desuden opførtes en særskilt bolig til gartneren og i 1847-48 tillige mellem længerne og papirfabrikken en statelig villa til fabriksejeren og hans familie. Denne rummede en stor kælder med køkken, en stueetage med seks værelser og en første sal med 10 værelser. Villaen blev beslaglagt af tyskerne under besættelsen, og mod krigens slutning blev her indkvarteret flygtninge. I 1950 fik fabrikken tilladelse til nedrivning – bl.a. med den begrundelse at huset var faldefærdigt.

Med til fabrikkens boliger hørte også tre funktionærboliger, som opførtes i 1930’erne. (Adresse: Smedebakken 8-10-12).

Hele industrikomplekset afspejler fabrikkens udvikling og historie og rummer stor kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Silkeborgs historie er nært knyttet til stedet.

Da Silkeborg Papirfabrik lukkede opstod der mulighed for at omskabe det tidligere fabriksområde til et nyt bykvarter. Et investeringsfirma købte papirfabrikken, allerede inden den lukkede og udarbejdede sammen med Ejendomsfirmaet Henton Group, arkitektfirmaet Årstiderne og Silkeborg Kommune en strukturplan for områdets fremtidige anvendelse. Derefter opstod et attraktivt kvarter med en blanding af erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner og boligejendomme.

Nogle af de gamle bygninger blev bevaret, andre revet ned. Gartnerboligen og de tre arbejderlænger (Adresse: Smedebakken 61-69) hører til blandt de bevarede og restaurerede bygninger i området. Ligesom de tre funktionærboliger blev hjemsted for mindre erhvervsvirksomheder.

Fra 2002 blev der på begge sider af Smedebakken opført en blanding af almennyttige, andels- og ejerboliger.

Omkring 1980 ændredes postadressen ”Smedebakken” til ”Papirfabrikken” med den begrundelse, at navnet ”Smedebakken” hørte til i håndværkerkvarteret ved Nordre Ringvej. Først i 2003 blev det gamle navn taget i anvendelse igen. Samtidig opstod det ny gadeforløb ”Papirfabrikken” på strækningen mellem Christian 8.s Vej og Smedebakken.

Der ligger tillige gader med navnet Smedebakken i Kjellerup og i Them.

Litteratur:

Silkeborgs rødder. Fortællinger og billeder fra Smedebakken og det gamle Silkeborg af Keld Dalsgård Larsen og Kurt Balle Jensen, 1992


Beliggenhed: Smedebakken er beliggende i Silkeborg, Papirfabrikken