Sommerlyst

Fra WikiSilkeborg
Version fra 14. nov 2012, 23:39 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Restaurant Sommerlyst (Vestergade 89) åbnede 1. juni 1902. Det var den tidligere vært i byens store etablissement Lunden, Chr. Jacobsen, der stod bag. Han var blevet så uenig med Silkeborg Kommune om sit forpagtningsforhold i Lunden, at han gik i vrede og opførte sin egen restauration lige ovre på den anden side af gaden.

Arkitekt Anton Rosen havde tegnet den monumentale indgangsportal med to karakteristisk piller “i italiensk renaissancestil”, som der stod i avisen på åbningsdagen. Og den fortsatte: ...navnlig om aftenen er det umuligt at undgå at lægge mærke til de to karakteristiske piller med den origianle forgyldte inskription, der ser ud som den er malet på tøj. En imiteret* elektrisk buelampe og en række små gasblus giver om aftenen indgangen et endnu mere tiltalende præg.

Der var gennem især i de første årtier mange forskellige arrangementer på Sommerlyst: sommerteater og dilettantkomedier, julefester og andre store selskaber på op til 400 kuverter, udstillinger af forskellig art bl.a. årlige fjerkræudstillinger. Senere flyttedes foreningsaktiviteterne til Håndværkerforeningen, og til Sønderport. Først i 1930’erne indledtes derfor en ny periode med dans hver aften og med solistoptræden eller levende musikunderholdning.

Danserestauranten har gennem tiden haft mange navne:

Westend Røde Mølle Varietéen

Blue Moon: ca. 1960-1965 Wienerwald: omkring 1970 Smugkroen: omkring 1970 Lygten: omkring 1975 Hasta la Vista: frem til 1978 Ambassadeur: 1978-1979 Tarok: 1979 og frem til lukning

I 1983 faldt den gamle bygning for at give plads til boligbyggeri i 3 etager for Silkeborg Boligselskab (afdeling 16).