Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Ulvehoved

187 bytes tilføjet, 22. dec 2010, 12:34
Det 73 m. høje punkt, Ulvehoved, ligger som de andre kendte udsigter i [[Nordskoven]] på den sydlige rand af højdedraget omtrent nord for vejkrydset mellem [[Skovridderens Vej]] og [[Ulvedalsvej]]. En bænk ved en gammel kroget birk angiver stedet.
Navnet er et Ulvehoved kommer af de ældste kendte i Nordskoven og ses angivet på kort over Nørrejylland 1860-61. Det er omtalt af [[A. L. Drewsen]] i 1850 i bogen dyrenavnet "ulv"Fra og om Silkeborgog substantivet "hoved" og af redaktør C. St. A. Bille 8. aug. 1853 i betydningen "Dagbladetfremspring". Fra 1870 figurerer det i turistførere som - altså et af de kendteste udsigtspunkterbakkefremspring. Den En nærliggende [[Ulvedal]] ses angivet dal kaldes på et udskiftningskort fra 1827for [[Ulvedalen]].
Navnet er et af de ældste kendte i Nordskoven og ses angivet på kort over Nørrejylland 1860-61. Det er omtalt af [[A. L. Drewsen]] i 1850 i bogen "Fra og om Silkeborg" og af redaktør [[C. St. A. Bille]] 8. aug. 1853 i "Dagbladet". Fra 1870 figurerer det i turistførere som et af de kendteste udsigtspunkter.  Der var i sidste halvdel af 1800-tallet en vidstrakt udsigt fra Ulvehoved - lige fra Silkeborg over alle søer, bakkerne omkring og bagved [[Thorsø]] og helt til [[Himmelbjerget]].
De vidstrakte bakke- og skovområder, mange steder med åbne lyngpartier, har været ideelle levesteder for ulve. Derfor finder man i det flere stednavne i [[Søhøjlandet]], der har at gøre med forekomsten af ulve f.eks. [[Ulvsø]] (Funder), [[Ulvemose]] (Løgager skov), [[Ulvenæs]] (Svejbæk), [[Ulvslugt]] (Stenhule), [[Ulvedalen]] (ved Ny Himmelbjergvej), [[Ulvhøj]] (nord for Salten Langsø) samt Ulvedal lige øst for Ulvehoved.
Både i "Linå sogns historie" og af forfatteren Edvard Egeberg nævnes det, at der var ulve i dette område indtil begyndelsen af 1800-tallet. Der findes endvidere fra andre kilder beretninger om, at der senere er skudt en ulv ved [[Glarbo]], og at to stedkendte danske soldater med skud og bajonetter måtte dræbe to angribende ulve i det vildsomme terræn ved [[Troldhøj]] i [[Gjern Bakker]] så sent som i 1864. Dette er ret besynderligt ud fra den betragtning, at den sidste danske ulv officielt måtte lade livet i 1813 ved Hjerl hede eller i 1814 ved [[Thorning]].
Der findes flere beretninger fra tingbøgerne i 1700-tallet om nedlæggelsen eller fangst af ulve og ulveunger i [[Hårup skovSkov]], hvilket faktisk vil sige Nordskoven. Selvom ulvene har taget vildt og enkelte husdyr har deres ry som grådig og glubsk været helt overdrevet. Ofte blev det døde dyr til skræk og advarsel hængt op i en galge på et offentligt sted, et ben blev hugget af og mod fremvisning kunne skytten modtage betaling af skovridderenskovrideren. Der blev også lavet fælder. Et ådsel blev bundet fast på en bjælke over et dybt hul, som derefter blev dækket med kviste og granris, og efter fangsten nød man næsten på forskellig måde med skarpe genstande at gøre det af med det værgeløse dyr. [[Kategori:Udsigtspunkter & bænke]]
8.817
redigeringer