Springvandet i Silkeborg Langsø

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Springvandet med de fem fontæner og lysshow.

Et af Nordeuropas største springvand er placeret i Silkeborg Langsø og er søens vartegn. Det blev skænket Silkeborg By af Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945 (DAI) i anledning af firmaets 25 års jubilæum i 1970.

De fem fontæner er placeret i vandoverfladen i søens midterste basin ud for Silkeborg RådhusSøvej. Placeringen af springvandet har ændret sig gennem årene. I starten var det placeret tæt på Odden, men hensynet til bl.a. fuglevildtet bevirkede, at det blev flyttet nærmere den nuværende placering.

Springvandet springer hver dag fra 1. maj kl. 12-01. Det har et storslået lysshow, der efter mørkets frembrud oplyser vandet i skiftende farvekaskader. Farveskiftet har et program på 30-40 min.

Strålehøjderne varierer fra bundstrålernes 3 m, over 20 m til hovedstrålen, som er ca. 30- 33 m høj. Den samlede mængde vand, der kan pumpes er 355.000 liter i timer. I gennemsnit pumpes der ca. det halve.

I starten var springvandet monteret med Siemens pumper, men disse er løbende udskiftet til Grundfos DK A/S pumper. I 1996 blev samtlige pontoner udskiftet med pontoner udført af alm. stål, der efterfølgende er metalliseret med et zinklag.

Til springvandet er der tilkoblet en vejrstation, der sikrer, at springvandet slukkes, såfremt vindhastighed og retning bevirker, at hvis det “regner” ind på Søvejen eller Viborgbroen, så slukkes springvandet automatisk.